Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldenbarneveld, Jan van - Oldenberg, Hermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Universitetsstudier i sit Hjemland og i
Tyskland, Frankrig og Italien at have erhvervet
sig betydelige Kundskaber, navnlig i
Retsvidenskab, begyndte han, der var uformuende,
1569 sin juridiske Løbebane som Advokat i
Haag; men da Opstanden mod Spaniernes
Voldsherredømme i
Nederlandene et Par
Aar efter brød
ud i lys Lue,
tog han som
tapper Soldat
Del i Kampen
mod Alba og
var med i
Forsvaret af
Leyden (1573).
Efter at Alba
havde forladt
Nederlandene,
vendte O.
tilbage til sin
Virksomhed
som praktisk
Jurist og blev
1576 Raadspensionær (ledende Magistratsperson)
i Byen Rotterdam. I denne Stilling kom han ved
sin fremragende Dygtighed snart til at udøve
afgørende Indflydelse paa Hollands
Provinsialstænderforsamling og hos Vilhelm al Oranien,f
hvis højt betroede Ven og Raadgiver han var
lige til Prinsens Mord (1584). Hermed begynder
O.’s Storhedstid; det er ham, der under den
frygtelige Krise, som frembragtes ved Vilhelms
uventede Død, hæver sine Landsmænds; sunkne
Mod og opildner dem til fornyet Kamp. Med sin
overlegne Statsklogt, uhyre Arbejdskraft og
ubetvingelige Energi bliver han den egl. Styrer og
Leder paa saa godt som alle Omraader og
nævnes med Rette ved Siden af Vilhelm I som
Grundlægger af den nederlandske Republik.
1585 gik han i Spidsen for et Gesandtskab til
Frankrig og England for at søge Hjælp, hvad
ogsaa lykkedes, satte efter sin Hjemkomst Fart
i Krigsoperationerne ved trods ihærdig
Modstand at gennemføre Valget af den unge Morits
af Oranien til Øverstkommanderende over
Republikkens samlede Stridskræfter og overtog
endelig efter indstændig Anmodning af
Provinsen Hollands »Stater« (Stænder) Posten som
Landsadvokat (senere kaldet Raadspensionær)
for Holland. Teoretisk var Landsadvokaten, kun
de hollandske Staters retskyndige Sekretær,
men i Praksis kom denne fast ansatte
Embedsmand under Stændermedlemmernes stadige
Vekslen i Besiddelse af hele den udøvende
Magt i Provinsen, ja, ved den Overvægt,
Provinsen Holland havde i »Generalstaterne«, ɔ:
den fælles Stænderforsamling for alle
Provinserne, og som O. stadig søgte at udvide,
opnaaede han ogsaa en afgørende Indflydelse paa
de til Generalstaterne henlagte Sager som
Udenrigsstyre, Krigsvæsen o. a. Hans Politik
gik ud paa at skaffe Holland og dets By
aristokrati Ledelsen af de forenede Nederlande og
dog staa i godt Forhold til Oranierne, der
ledede Landadelen og de smaa Staters Stræben
efter Ligestilling i Indflydelse med Holland. Det
lykkedes O. i en lang Rk. Aar at gennemføre
denne Politik, under hvilken den unge
Republik hævede sig med forbavsende Hurtighed og
Kraft til en Førsterangsstilling mellem
Europas Magter, ja, hans Magt var saa stor, at han
imod Morits af Oraniens Ønske 1609 fik
gennemført en tolvaarig Vaabenstilstand med
Spanien. Men saa stødte religiøse Stridsspørgsmaal
til, idet Uenigheden mellem Arminianerne og
Gomaristerne blussede særlig stærkt op under
Vaabenstilstanden. Hollands Stater, der bestod
af Repræsentanter for Byernes patriciske
Magistrater, støttede Arminianerne og hævdede
navnlig Statens Overhøjhed over Kirken, medens den
lavere Befolkning og Flertallet i
Generalstaterne, hvortil Morits sluttede sig, var strengt
kalvinistisk sindede. Da O. ved
Politiforholdsregler søgte at holde den religiøse Fanatisme
i Tømme, hvorved han gik haardt til Værks,
og da han en Tid lang hindrede
Sammenkaldelsen af en Generalsynode, blev Gæringen i
Masserne til sidst saa truende, at
Generalstaterne, støttede af Morits og Hæren, besluttede at
gribe til Magtmidler mod O., der stift holdt paa
sin formelt ubestridelige Ret, og 25. Aug. 1618
arresteredes da O. af Morits paa
Generalstaternes Befaling. Det flg. Aar blev han efter en
ulovlig Rettergang dømt til Døden af en
Kommission, der bestod af hans Fjender, og da
hverken han ell. hans Familie vilde nedlade
sig til at bede om Naade, besteg den 72-aarige
Olding 23. Maj Skafottet, ubøjet lige til det
sidste. Hans to Sønner, Vilhelm, Herre til
Stoutenburg, og René, Herre til Groeneveld, søgte
1623 at styrte Morits, men Planen blev opdaget,
René blev greben og henrettet, Vilhelm undkom
og gik siden i sp. Tjeneste. (Litt.:
Deventer, »Gedenkstukken van J. v. O.« [Haag
1860—65, I—III]; Motley, Life and death of John
of Barneveld [Lond. 1874, I—II]; Groen van
Prinsterer, Maurice et Barnevelt [Utrecht
1875]; Nieuwenhuis, »Morits og O.« [»Hist.
Arkiv«, ny Rk., 1. og 2. Bd, Kbhvn 1879]).
(C. F.). C. A. T.
 |
| J. van Oldenbarneveld. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
