- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
448

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldenberg, Hermann - Oldenborg'ske Horn - Oldenborgske Hus - Oldenborg'ske Horn - Oldenborgske Hus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

altindische Dichtung und Geschichtsschreibung«
(1910); »Die Lehre d. Upanishaden u. die
Anfänge des Buddhismus« (1915, 2. Opl. 1923);
»Vorwissenschaftliche Wissenschaft. Die
Weltanschauung der Brāhmaṇa-Texte« (1919).
Desuden leverede han Bidrag til forsk. Tidsskrifter
og Samlerværker, saaledes Afsnittet »Die
indische Religion« i »Die orientalische Religionen«
(1906) og »Die indische Philosophie« i
»Allgemeine Geschichte der Philosophie« (1909).
Efter hans Død blev nogle af hans efterladte
Arbejder udgivne: »Das Mahābhārata, seine
Entstehung, sein Inhalt, seine Form« (1922) og
»Buddha: Reden, Lehre, Verse, Erzählungen.
Übersetzt und eingeleitet« (1922). (Litt.: se
Alfr. Bertholet, »H. Oldenberg. Nachruf«,
i »Nachrichten d. Ges. d. Wiss. Göttingen«).
D. A.

Oldenborg’ske Horn er Navnet paa et
Drikkehorn af forgyldt Sølv, udført i gotisk Stil
omtr. 1450—70 i Egnen ved Nedre-Rhin. Det
bærer paa Laaget de hellige tre Kongers Navne
samt om Hornets øverste Rand Indskriften
O mater dei memento mei, samt paa de fire
Baand, der forbinder to af Ringene: In hopen
ic leve — im ghenoghed — ich beghere — ave
Maria
. En Mandsskikkelse paa Spidsen bærer
en Seddel med Indskriften drinc al wt. — Det
formodes at være den statelige Kredens af
forgyldt Sølv, som Christiern I iflg. Arild Huitfeld
forærede til Kongernes Alter i Köln 1475,
hvilket finder nogen Bekræftelse ved de paa Hornet
anbragte Vaabenskjolde. Det opbevaredes længe
paa Slottet i Oldenborg (hvoraf Navnet), men
kom 1690 til Kbhvn og findes nu paa Rosenborg.
B. L.

Oldenborgske Hus (se Stamtavle I og II),
en af de ældste og mest udbredte Fyrsteslægter
i Europa, har Navn og Udspring fra det senere
Storhertugdømme Oldenburg, hvor Slægtens
første sikkert paaviselige Mand var Grev
Egilmar I (1088). En af hans Efterkommere (se
Oldenburg) var Grev Didrik den Lykkelige,
hvis yngre Søn, Gerhard, fortsatte den
grevelige Linie i selve Oldenburg, til den 1667
uddøde med Anton Günther, medens den ældre
Søn, Christian VIII, der 1448 valgtes til Konge
i Danmark (Christian I), blev Stamfader til
alle øvrige, baade uddøde og endnu
eksisterende, Linier af Huset. Gennem Christian I’s
to Sønner, Hans og Frederik I, dannedes to
Linier af Kongehuset, af hvilke den første
uddøde med Christian II (1569), medens Frederik
I’s Linie Mand efter Mand beklædte Danmarks
Trone indtil Frederik VI’s Død (1839), da
Kronen gik over til Christian VIII, der hørte til en
Linie, udgaaet fra Frederik V’s Søn, Arveprins
Frederik, og uddøde 1863 med Frederik VII.
Medens den kgl. Gren af den gl. Stamme aldrig
satte mange Skud, blomstrede de fra den
Udgaaende hertugelige Sidegrene saa meget des
frodigere, og til dem hører alle nulevende
Medlemmer af det O. H. Kong Christian III delte
1544 Hertugdømmerne Slesvig og Holsten med
sine Brødre, Hans og Adolf, af hvilke Hans
døde barnløs, medens Adolf blev Stamfader for
den gottorpske Hertuglinie, der efter Hertug
Christian Albrecht’s Død (1694) tvedeltes af
hans to Sønner, Hertug Frederik IV og
Christian August; den fra Frederik IV udgaaede
Linie besteg med Hertug Carl Peter Ulrik
(Peter III) 1762 den russiske Trone, som den
beklædte til 1917, medens Christian August’s Linie
atter spaltedes i tre Linier, idet hans ældste
Søn, Adolf Frederik, 1751 blev Konge i Sverige
og her stiftede en svensk-gottorpsk Linie, der
ved Gustaf IV Adolf’s Afsættelse (1809) mistede
den sv. Krone og uddøde med Gustaf’s Søn
Prinsen af Wasa (1877). Christian August’s
næstældste Søn, Frederik August, blev 1773 Hertug
af Oldenburg ved et Mageskifte mellem
Gottorperne og Danmark, hvis Konger havde
besiddet Oldenburg, efter at den ældre
Hertuglinie (1667) var uddød. Den til 1918 i
Oldenburg regerende Linie udgik fra Christian
August’s yngste Søn Georg Ludvig. Kort efter den
gottorpske ell. ældre Hertuglinies
Grundlæggelse fremkom den yngre, idet Kong Frederik
II 1564 overdrog en Part af den kgl. Del af
Hertugdømmerne til sin Broder Hans (den
Yngre), hvis fire Sønner stiftede Linierne
Sønderborg, Nordborg, Glücksborg og Pløn. Den
sønderborgske delte sig atter i fem Linier: 1)
den sønderborgske ell. franzenhagenske
(saaledes kaldet efter Godset Franzenhagen i
Lauenburg, da de sønderborgske Godser gik tabt
p. Gr. a. Gæld), uddød 1709; 2) den katolske
ell. schlesiske Linie (saaledes kaldet, fordi dens
Stifter gik over til Katolicismen og som
kejserlig Oberst boede i Schlesien), uddød 1727; 3)
den augustenborgske Linie, der i 1794 delte sig
i den hertugelige Linie og en Linie, der forlod
Danmark og uddøde 1870. Den hertugelige
Linie delte sig 1814 i to Linier, af hvilke den
ældre har Ophold i Tyskland, medens den
yngre uddøde 1881; 4) den beckske (saaledes
benævnt efter Godset Beck i Westfalen) ell. den
yngre glücksborgske, idet Frederik VI efter
den sidste glücksborgske Enkehertugindes Død
(1824) gav sin Svoger Vilhelm af Beck Navn af
Hertug af Glücksborg. Denne Linie har delt
sig i a) den kgl. Linie, hvis Stifter er
Christian IX af Danmark, fra hvem 3 Herskerhuse
nedstammer: det danske, det græske og det
norske, foruden et Par Sidelinier, og b) den
hertugelige glücksborgske Linie; 5) den
wiesenburgske (saaledes kaldet efter et Gods i
Sachsen), uddød 1744. Den anden af de fra Hertug
Hans d. Yngre udgaaede Linier, den
nordborgske, ejede Nordborg paa Als, men maatte p. Gr.
a. Gæld opgive dette Gods, som gik over i den
plønske Linies Besiddelse. Huset Nordborg, hvis
sidste Descendenter levede som Privatmænd paa
Als, uddøde 1722. Den tredje Linie, den ældre
glücksborgske, uddøde 1779. Den fjerde, den
plønske, delte sig atter i tre Linier, den ældre
plønske (uddød 1706), den rethwischske
(benævnt efter et Gods i Holsten), der uddøde
1729, og den yngre nordborg-plønske, der
uddøde 1761. Alle de fra Hans d. Yngre
stammende Linier er altsaa uddøde med Undtagelse
af den augustenborgske og den yngre
glücksborgske, og af dem er den augustenborgske
Mandslinie nær ved at uddø. Af samtlige
oldenborgske Linier blomstrer nu kun mandstærkt
de gottorpske (den oldenborgske og russiske)
og de glücksborgske, og af dem har efter
Verdenskrigen (1914—18) kun de glücksborgske
bevaret deres Troner (den danske, den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free