Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldengæld - Oldensvin - Oldenvandet - Oldenzaal - Older - Oldermand - Oldesloe Bad - Oldfrue - Oldfugl - Oldgesell - Oldham - Oldhamit - Oldingealderen - Oldnordisk Litteratur - Oldnordisk Sprog - Oldnorsk - Old Red Sandstone - Oldsagssamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedindtægten af Skov i Danmark, hvorfor Skovenes
Beskatning ogsaa (1688) fastsattes efter deres
Evne til at afgive Føde til Husdyrene, især
Svin.
C. V. P.
Oldensvin kaldes de Svin, som især i
Oldenaar blev drevne ud i Skoven for der at
søge deres Føde: Frugterne af Bøg og Eg,
Rødder, Svampe, Snegle, Insekter m. m. Da O.
rodede stærkt op i Jorden, bidrog de meget til
at holde denne skør og porøs, hvilket fremmede
Træernes Vækst og de unge Planters Spiring.
Omkr. ved Aar 1800 ophørte Svinedriften
næsten helt i Danmarks Skove, og det menes
almindeligt, at den er uforenelig med Nutidens
hurtige Omsætning i Svineavlen; paa den
anden Side fremhæves det, at Svinenes
Sundhedstilstand bliver langt bedre, naar de faar Lov til
en Tid at færdes og søge Næring i det fri, og
Flæsket bliver fastere, mere kødrigt. De
Forsøg med Svinedrift i Skoven, som har fundet
Sted i de seneste Aar, viser da ogsaa, at
Agerbruget kan skaffe sig en kendelig Indtægt ad
den Vej.
C. V. P.
Oldenvandet (Areal godt 8 km2), 37 m o.
H., er et c. 11 km. langt og temmelig smalt
Vand paa Sydsiden af den inderste Del af
Nordfjord i Sogn og Fjordane Fylke. O., der
regnes bl. Norges mest seværdige Vande,
omgives af mægtige Fjelde, saaledes store
Gecilienkrone (1771 m) paa Vestsiden og Gjerdeakslen
(1950 m) paa Østsiden (samt paa Sydsiden af
den store Jostedallsbræ (s. d.), fra hvilken
sidste de mægtige Isbræer Melkevoldsbræen og
Brigsdalsbræen skyder frem mod Oldendalføret.
Her er flere Turisthoteller.
(P. N.). M. H.
Oldenzaal [’å£də(n)za.£], By i den
nederlandske Prov. Overijssel, ligger, omgivet af
Tørvemoser, 7 km fra den tyske Grænse og har
(1920) 8006 Indb. Der findes en gammel
mærkelig katolsk Kirke, et Gymnasium samt
Bomuldsfahrikation.
(Joh. F.). G. G.
Older, se Æl.
Oldermand, Formand for Handels- og
Haandværkslav og -gilder (se Lav) og for
Landsbyernes »Bylav«.
R. B.
Oldesloe [’åldəslo.] Bad, By i preussisk
Prov. Schleswig-Holstein i Kredsen Stormarn,
42 km NØ. f. Altona ved Trave, (1910) 5903
Indb.; en Salt- og Svovlkilde med Bad,
Jernstøberi, Garveri. O. nævnes allerede 1151.
O. K.
Oldfrue, den, der forestaar Hoffets, en
offentlig Stiftelses eller en anden større
Institutions Vask, har Opsyn med Linnedet o. s. v.
Oldfugl, se Archæopteryx.
Oldgesell [’ålgə’sæl’], Formand for
Haandværkssvendegilderne i Lavstiden (se Lav).
Oldham [’Ou£dəm], By i det nordvestlige
England, Lancashire, 8 km NØ. f. Manchester
paa en Bakke ved Medlock. (1911: 147483 Indb.,
1921: 144983). Omegnen er rig paa Kul, hvad der
har bevirket, at Byen har faaet en omfattende
Industri. Fra en Bakke kan man se ud over 600 høje
Fabriksskorstene. Navnlig Bomuldsindustrien
(over 35000 Arbejdere) er vigtig, om end ogsaa
Jern- og Messingstøberierne,
Maskinfabrikationen (især Tekstilmaskiner), Garverierne og
Bryggerierne giver Arbejde til mange
Mennesker. I O., der er en moderne udseende By,
afholdes mange Markeder. Byen har bl. a. et
Lyceum, et Museum og store Badeanstalter. I
Nærheden ligger Fabrikbyen Chadderton med
(1921) 28721 Indb.
G. G.
Oldhamit [ou£də’mit], se Blende.
Oldingealderen, se Alder.
Oldnordisk Litteratur, se Island,
»Litteratur«.
Oldnordisk Sprog, se Island, »Sprog«,
nordiske Sprog og Norge, »Sprog«.
Oldnorsk er Navnet paa det Sprog, som
taltes i Norge, efter at det fællesnordiske Idiom
havde spaltet sig i en østlig og en vestlig
Gruppe, indtil den gamle Skriftforms Opløsning i
Dialekter (se Norge, »Sprog«). Efter den alm.
Regnemaade udfylder Oldnorsken Tidsrummet
mellem c. 1000 og 1360, da Middelnorsken
begyndte. Fra først af en vestnorsk Dialektform,
udviklede Islandsken sig efterhaanden til en
selvstændig, med de øvrige nordiske Sprog sidestillet
Gren. Dog er det først efter Aar 1200, at i
Islandlsk de vigtige Forandringer —
Vokalforlængelser, Overgang af ø til æ o. s. v. —
optræder, som berettiger til Anvendelse af et eget
Navn (se Island, Sprog og Litteratur).
Videre taltes det norske Sprog fra c. 800 af en Tid
lang i Irland (til c. 1300), delt nordlige Skotland
og paa Øen Man, paa Hebriderne samt Orkn-
og Shetlands-Øerne (paa de to sidste Steder
lige til c. 1800). Ogsaa visse Dele af det nuv.
Sverige (Bohus Len, Jämtland og Herjedalen)
tilhørte lange Tider det norske Sprogomraade.
Islandske Kolonister overførte deres Sprog til
Grønland, hvor det taltes fra 983 til c. 1400.
Om Berettigelsen af Navnet »O.« om det Sprog,
hvor den gamle isl. Litt. er affattet, og om
denne Litt. selv førtes der i sin Tid en heftig
Strid, særlig mellem Danskeren Svend
Grundtvig og norske Historikere (se f. Eks. G. Storm.
»Om den gamle norrøne Litteratur«: [Kria 1869]).
Medens Nordmændene holdt paa O., og
Danskerne forlangte »Oldnordisk«, foreslog den
bekendte tyske Retshistoriker Konrad Maurer
Navnet »Oldislandsk«, og Ernst Sars »Norrøn«.
H. F.
Old Red Sandstone [’ou£d-’red-’sändstoun]
er en Betegnelse for en i England
forekommende Udvikling af Devonformationen. Den
kaldes saaledes i Modsætning til den til Perm-
og Triasformationerne hørende New Red
Sandstone. O. R. S. bestaar af røde Sandstene og
Konglomerater med underordnede Skiferlag;
den samlede Mægtighed anslaas til c. 4000 m.
Hyppig er den gennembrudt af diabaslignende
Eruptiver. Den indeholder Resterne af en
ejendommelig Fiskefauna samt en Mængde
Landplanter, hvorfor den maa antages at være
aflejret i store Ferskvandsbækkener. Se i øvrigt
Devonisk Formation.
J. P. R.
Oldsagssamlinger, kulturhistoriske Museer
for Genstande fra forhistorisk Tid, har delvis
deres Oprindelse fra de Kunstkabinetter, som
Fyrster og Privatmænd i ældre Tid ofte
indrettede sig, i Danmark navnlig i 17. Aarh.
Frederik III og Ole Worm. I Danmark skete dog
Grundlæggelsen uden for det eksisterende »kgl.
Kunstkammer«, ved R. Nyerup, 1807; men
Tilstedeværelsen af en rationel Samling virkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
