Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldsagssamlinger - Oldsagsselskab, det islandske - Oldskriftselskab, det kongelige nordiske - Oldstenalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det nordlige Findested, f. Eks. flere
Bronzealdersgravfund fra Sparbuen. Samlingens nuv.
Leder er Th. Petersen. — Endnu nordligere
Findesteder kan der fremvises i Tromsø
Museum, der er det nordligst beliggende
Museum af videnskabelig Bet., som eksisterer. Det
er særlig rigt paa Minder fra dem arktiske
(lappiske) Stenalder, men ejer ogsaa en
Række Fund af skandinavisk Oprindelse, mest fra
Vikingetiden. Stavanger har i sit Mus. en
smuk Samling af Oldsager fra de omliggende
Distrikter, især fra det paa Oldtidsminder rige
Jæderen. Alle de nævnte Museer er under
videnskabelig Ledelse. Deres indbyrdes Forhold
og Arbejdsomraade er ordnede ved Lov af 13.
Juli 1905. Desuden findes der mindre O. i
Arendal, Skien o. fl. St.
(G. Gustafson). H. A. K.
Oldsagsselskab, det islandske (Hið
islenska fornleifafjelag), et antikvarisk Selskab
paa Island, stiftet paa Initiativ af Prof. Willard
Fiske af Sigurður Vigfússon o. fl. i Reykjavik
1879. Det har undersøgt forsk. historiske Steder
og Tomter paa Island og udgiver stadig en
Aarbog, »Arbók hins islenska fornleifafjelaigs«, som
indeholder værdifulde arkæologiske og
kulturhistoriske Afhandlinger og Meddelelser.
B. Th. M.
Oldskriftselskab, det kongelige
nordiske (Hið konungliga norræna
fornfræðafélag), blev stiftet 28. Jan. 1825 af C. C. Rafn —
og især paa dennes Initiativ — R. Rask, Th.
Guðmundsson og Svb. Egilsson. Formaalet var
dels at udgive nordiske (norske og islandske)
Oldskrifter og fortolke dem, dels at virke for
alt, hvad der kunde tjene til at oplyse det gl.
Nordens Historie, Sprog og Oldsager i Alm. og
derved til af vække og nære Kærligheden til
Fædre og Fædreland. Sjælen i Selskabet med
dette smukke Formaal var C. C. Rafn, saa
længe han levede; ikke alene skaffede han
Selskabet Medlemmer rundt omkr. i Verden, men
fik ogsaa en meget anselig Kapital tilvejebragt;
den beløber sig nu til c. 185000 Kr; han var
Selskabets utrættelige Sekretær og ledede
Skrifternes Udgivelse, der navnlig i Beg. blev
dreven med stor Energi. Af andre, der i senere
Tider har været særlig virksomme for
Selskabets Formaal, bør Worsaae, samt Sekretærerne
S. Müller og K. Kålund, nævnes. Sit dobbelte
Formaal forfølger Selskabet med usvækket
Kraft. Foruden Bestyrelsen — Præsidenten, Hs.
Maj. Kongen, Vicepræsidenten og to Sekretærer
samt Kasserer — findes der to
Afdelingsbestyrelser, Oldskriftafdelingen og Oldsagafdelingen;
O. er saaledes nøje knyttet dels til dem nordiske
Oldtidsvidenskab i det hele, dels til Studiet af
den nordiske Arkæologi og Nationalmuseet. Der
holdes maanedlige Møder om Vinteren med
Foredrag om litterære ell. arkæologiske Emner,
Udgravninger, vigtige Fund o. l. med
Forevisninger af Genstandene. O. kan se tilbage paa
en lang og udmærket Udgivervirksomhed. For
det første kan nævnes de islandske Sagaer om
norske og danske Konger, »Fornmannasögur«,
I—XII (1825—37), med dansk Oversættelse:
»Oldnordiske Sagaer« (1826—37) og latinsk:
Scripta historica Islandorum (1828—46);
dernæst »Fornaldarsögur«, I—III (1829—30) med
Oversættelse paa Dansk, »Islendingsasögur«,
I—II (1829—30), samt en anden og mere kritisk
Udgave af Islændersagaer; heraf udkom 3 Bd
(det 3. i to Dele) 1843—89, men Rækken blev
ikke fuldført; »Haukisbók« (1892—96) og
»Landnámabók« (1890). »Sturlungasaga« 1906—11,
samt en Oversættelse deraf 1904 (begge Dele
ved Dr. Kålund); »Kongespejlet« 1921.
Fremdeles alt, hvad der kan oplyse Amerikas
Opdagelse i Antiquitates Americanæ (1837), samt
Ruslands Oldhistorie: Antiquités Russes, I—II
(1850—52) og endelig Grønlands Oldtidshistorie
(den isl. Koloni) i »Grønlands historiske
Mindesmærker«, I—III (1838—45), hvortil kommer
»Færeyingasaga« (1832). Til Selskabets vigtigste
Publikationer hører Svb. Egilsson’s Lexicon
poeticum antiquæ linguæ septentrionalis (1860,
2. Udg. 1913—16) — foruden to andre
Ordbøger (E. Jonsson: »Oldnordisk Ordbog« [1863]).
Af Værker henhørendte til Arkæologien kan
nævnes: »Atlas for nordisk Oldkyndighed«
(1857), »Kongehøjene i Jellinge« af Kornerup
(1875), »Nordiske Fortidsminder«, I—II
(1890—1923) samt »Ledetraad til nordisk
Oldkyndighed« (1836). Endelig har O. udgivet en lang
Rk. højst fortjenstfulde Tidsskrifter, hvor alle
mulige Emner, hørende under dets dobbelte
Formaal, er blevne behandlede: »Nordisk
Tidsskrift for Oldkyndighed«, I—III (1832—36),
»Antiquansk Tidsskrift«, I—VII (1843—63),
»Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie«
(24 Bd, 1836—65); disse fortsættes stadig med
»Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og
Historie« fra 1866. Et Udtog af de vigtigere Bidrag
gives paa Fransk i Mémoires. Disse
Tidsskrifter besidder en meget høj videnskabelig Værd.
(Litt.: Hovedberetning 1825—27; Worsaae’s
Tale ved Selskabets 50-aarige Stiftelsesfest i
»Aarbøger« 1875).
F. J.
Det norske O. stiftedes 27. Novbr 1861
efter Indbydelse af S. Bugge,, R. Keyser, P. A.
Munch, N. Nicolaysen, S. Peitersen, O. Rygh
og C. R. Unger for Udgivelse af norrøne
Oldskrifter samt Arbejder sigtende til at oplyse det
norske Folks Oldtid. Selskabets første Formand
var O. Rygh. Det har udgivet flg. Skr:
»Gammel norsk Homiliebog« ved Unger, »Oldnorsk
Formlære« ved J. Aars, »Gunnlaugs saga
Ormstungu« ved Rygh, »Heimskringla«, »Mariu
Saga«, »Konunga sögur ell. Sagaer om Sverre og
hans Efterfølgere«, samtlige ved Unger, og
»Norrøne Skrifter af sagnhistorisk Indhold«
ved S. Bugge. Med Udgivelsen af dette sidste
Skrift standsede Selskabets Virksomhed (1873).
Paa Generalforsamling 4. Oktbr 1900 besluttedes
Selskabet opløst og dets Kapital skænket til
Norsk historisk Forening for at støtte nordisk
Sprog- og Oldtidsvidenskab og Arbejder, som
har til Formaal at oplyse den norrøne
Litteratur. Selskabets Beholdning af dets Skr
skænkedes Det norske historiske Kildeskriftfond.
(K. F.). Wt. K.
Oldstenalderen, dansk Betegnelse for den
palæolitiske Stenalder, Diluvialtidens
forsk. efter hinanden flg. Kulturtrin, som hidtil
navnlig kendes fra det mellemste og sydlige
Vesteuropa, medens Nordeuropa da var dækket
af Indlandsis. Bortset fra enkelte, hidtil ikke
sikkert forklarede Fund kendes derfor Perioden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
