- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
457

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olearius, Adam - Oleaster - Oleater - Olecranon - Ole den frøkne - Olefiner - Oleg - Oleggio - Olein - Oleinsyre - Olekma - Olekminsk - Ole Lukøje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Persiens daværende Hovedstad; Ispahan. En af
Rejsefællerne, Mandelsloh, drog herfra videre
til Indien; dennes Rejseoptegnelser:
»Morgenländische Reise« udgaves 1658 af O. Efter 5
Maaneders Ophold i Ispahan drog O. med
Gesandtskabet hjemad. De Rejsende fulgte
Vestkysten af det kaspiske Hav og naaede over
Astrakan og Moskva Gottorp 30. Juli 1639.
Materielt Udbytte for Hertugen og hans Lands bragte
Gesandtskabet ikke; derimod var Udbyttet i
videnskabelig Henseende meget betydeligt, og
dette skyldes udelukkende O. Han var en skarp
og samvittighedsfuld Iagttager, og han havde
forberedt sig meget grundig ved forinden at
have arbejdet sig ind i alt, hvad der dengang
forelaa trykt om Persien. Da hans Stil desuden
er livlig, klar og god, blev hans Rejseværk:
»Neue Orientalische Reisebeschreibung«, der
udkom 1647, meget læst, optryktes oftere (5.
Udg. 1696), oversattes paa Fransk, Engelsk og
Hollandsk o. s. v. Hertugen gjorde ham 1640 til
sin Hofmatematikus og til hertugelig Raad,
ligesom han overdrog ham at ordne den
hertugelige Bogsamling og Kunstkammeret. O.
konstruerede paa Gottorp to Glober for Hertugen,
en Jordglobus, 3 1/2 m i Gennemsnit, og en
Himmelglobus. Den første, til hvilken man ikke
tidligere havde set Magen nogetsteds, foræredes
1713 af Kong Frederik IV til Peter den Store.
Ved Siden heraf forfattede O. adskillige Skr,
og det om meget forsk. Emner: Compendium
fortificatorium
(1660), »Kurzer Begriff einer
holsteinischer Chromik« (1663);
»Schleswig-holsteinisches Kirkenbuch« (1665). Krøniken
begynder med Aar 1448. Kirkebogen indeholder
latinsk og højtysk Liturgi og højtyske Salmer,
der traadte i Stedet for de tidligere plattyske.
O. var nemlig selv Digter. Han har oversat
den persiske Digter Saadi’s »Gulistan« og
Lokman’s arabiske Fabler paa Tysk. Adam
Oehlenschläger mente at nedstamme fra O.,
men det kan ikke bevises.
V. S.

Oleaster, se Olea.

Oleater, oliesure Salte, se Oliesyre.

Olecranon, se Albue.

Ole den frøkne, dansk Sagnkonge, kendt
for sit hvasse Blik, dræbt af sin Hirdmand,
Starkad, i Badet. (Litt.: A. Olrik,
»Danmarks Heltedigtning« [1910], II, S. 131—148).
H. El.

Olefiner (Alkylener), Kulbrinter af
Formelen NnH2n, som besidder den
karakteristiske Egenskab direkte at kunne forene sig
med 2 Atomer Brint, Klor, Brom ell. Jod under
Dannelse af mættede Additionsprodukter. f.
denne Kulbrinterække antager man, at to
Kulstofatomer er bundne ved en dobbelt Binding, f.
Eks. H2C : CH2; ved den fornævnte Addition
af to Atomer Halogen ophæves den dobbelte
Binding: H2C : CH2 + Cl2 = ClH2C + CH2Cl.
Den almindeligste og mest bekvemme
Dannelsesmaade for O. bestaar i Fraspaltning af Vand
fra de tilsvarende etatomige Alkoholer ved
Indvirkning af vandsugende Stoffer som
koncentreret Svovlsyre eller Klorzink:
CnH2n+1OH÷H2O=CnH2n. O. fremstilles ogsaa ved
Behandling af Jodiderne CnH2n+1J med vinaandig
Kali: C2H5J+KOH=C2H4+KJ=H2O. De
højere Led i O.’s Række fremstilles bekvemt ved
Destillation af de tilsvarende Alkoholers
Palmitinsyreætere ved alm. Tryk; derved
sønderdeles de nævnte Æterarter: C16H33.C16H31O2=
C16H32+C16H32O2. Ved Addition af Brint gaar
O. over til Paraffiner CnH2n+2; O. forener sig
ogsaa direkte med Halogenbrinte, navnlig med
Jodbrinte JH. De laveste Led i Rækken er
Luftarter, der brænder med lysende Flamme, de
følgende er flydende; fra C18H36 er de faste
Legemer. Se i øvrigt Ætylen.
(O. C.). R. K.

Oleg [’ålik], russ. Form af det nordiske Navn
Helge. O. blev i 9. Aarh.’s Slutn. Rurik’s
Efterfølger som Hersker over det nylig af
Nordboer grundlagte Rige i Novgorod (Holmgaard),
som han udvidede overordentlig ved ny
Erobringer. Navnlig indtog han Kijev (882) og
gjorde denne By til Rigets Hovedstad. Senere
foretog O. endog et stort Tog mod
Konstantinopel, og Grækerne maatte købe ham bort. Han
døde 912 og efterfulgtes af Rurik’s Søn Igor.
J. O.

Oleggio [o’led.зo], Flække i Norditalien,
Provins Novara, har Silkespinderi, Korsetfabrik
og livlig Handel. (1911) 8950 Indb.
C. A.

Olein (Elaïn), Trioleïn, oliesurt
Glycerin
, C3H5.O3.(C1833O.)3, er en
Bestanddel af de fleste Fedtstoffer, særlig af de
fede Olier; det ledsages i Fedtstofferne stadig
af Palmitin og Stearin, fra hvilke det skilles
ved Afkøling, hvorved de nævnte to Stoffer
udkrystalliserer. O. er i ren Tilstand en farveløs
Olie, som hverken har Lugt eller Smag, og er
tungtopløselig i Alkohol, letopløselig i Æter,
uopløselig i Vand; ved ÷ 6° bliver O. fast.
Ved Indvirkning af Salpetersyrling gaar O. over
til den dermed isomere Forbindelse Elaidin,
som er fast. O. kan dannes direkte ved
Opbedning af Glycerin med Oliesyre; ved Forsæbning
med Blyilte og Vand giver det Blyoleat
(Plaster), ved Ophedning med Kalium- ell.
Natriumhydroixyd faas Sæbe.
(O. C.). R. K.

Oleinsyre, Elainsyre, d. s. s. Oliesyre.

Olekma [aljæ’kma], se Lena.

Olekminsk [alje’kminsk], Landsby i
Østsibirien, Prov. Jakutsk, ligger ved venstre Bred
af Lena, 12 km oven for Olekmas Munding og
driver Handel med Pelsværk og Kvæg.
M. V.

Ole Lukøje, bedst kendt fra H. C.
Andersen’s Eventyr og fra et deraf afledt Børnerim:
»den lille Ole med Paraplyen«, er i dansk
Børnemytologi det lille Væsen, som fremkalder
Søvnen. Den typisk folkelige danske Forestilling
synes at være, at O. L. kommer og tager Børnene
med sig. »O. L. (ell. Per Lokkemand) vil nok
leje dig« (ɔ: fæste dig), hedder det i Vestjylland
til søvnige Børn, eller »Jakob vil nok komme
efter dig«. I Vejle-Egnen siges: »Ole vil
lægge en Daler paa hvert af dine Øjne«.
Den fra H. C. Andersen’s Eventyr
velkendte Forestilling om, at O. L. sprøjter de
søvnige Børn Mælk i Øjnene, kendes ellers
ikke i dansk folkelig Overlevering, men er
beslægtet med gængs vesteuropæisk
Børnemytologi, i Følge hvilken Sandmanden (Oldenborg
og Belgien), »Sandkøbmanden« (Frankrig) ell.
»Bedstemoder med Støvet« kaster Børnene Sand
eller Støv i Øjnene. At O. L. fremkalder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free