Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ole Lukøje - Olen - Olenek - Olenellus - Olenus - Oleomargarin - Oléron - Olesa de Monserrat - Olette - Oletzko - Oleum - Oleum - oleum calcis - oleum et operam perdidi - Olevano Romano - Olevianus, Caspar - Olfactorius - Olfaktometer - Olfers, Marie v. - Olga den hellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drømmene ved at slaa sin Paraply op for Børnene,
er helt og fuldt H. C. Andersen’s egen
digteriske Opfindelse uden Sidestykke i den folkelige
Børnemytologi. I Norge og Sverige kaldes O. L.
Jon Blund, paa flamsk Omraade Klaes Vaak,
men Ole som Navn paa Søvnen findes
mærkelig nok i en nordtysk Gaade: »Ole, Ole, han sad
hos mig paa Stolen, han vinkede ad mig, jeg
værgede mig, han vinkede mig saa sødt, at jeg
glemte Øjne og Fødder«. Paa højtysk Omraade
synes en lignende Personifikation af Søvnen
ikke at være kendt, i alle Tilfælde gengiver
Denhardt i sin tyske Oversættelse af H. C.
Andersen’s Eventyr »O. L.« ved »Søvnguden«.
(Litt.: Feilberg, »Jysk Ordbog«, II, S.
739).
H. El.
Olen [’o.le.n, gr. o.’le.n], ældgammel gr.
Digter, som sagdes at være kommen fra Lykien
til Delos, hvor han skal have forfattet de ældste
kendte Hymner til Apollon.
H. H. R.
Olenek [aljæ’nåk], Flod i det nordlige
Sibirien, udspringer i Guv. Jenisseisk paa
Jarghan-Bjergene og udmunder efter et 1370 km
langt Løb mellem Lena og Anabara, 10 km
bred og 6—7 m dyb, ved Ust-Olenskoje i
Ishavet.
M. V.
Olenellus er en til Olenidernes Fam. hørende
Trilobitslægt. Hovedet er halvcirkelformet med
en lang Torn paa hver Side; Øjnene store,
halvmaaneformede; Kroppen dannet af 13—14
Led; Halen meget lille. O. er funden i nogle
af de ældste forsteningsførende Aflejringer i
Europa og Nordamerika. Se i øvrigt
Trilobitter.
J. P. R.
Olenus, en Slægt af smaa Trilobitter, hvis
Hovedskjold er halvmaaneformet og bærer en
Torn paa hver Side; del 12—15 Kropled er
meget smalle og ender til hver Side med en Torn;
Halen er lille, trekantet og uden Torne. O. og
andre til Olenidernes Familie hørende Slægter
er karakteristiske for den kambriske
Formations øverste Etage og findes tit i uhyre
Mængder (navnlig i Skifere).
J. P. R.
Oleomargarin [’o’-], se Margarin.
Oléron [åle’rå], Ø tæt op til den fr.
Vestkyst, ud for Mundingen af Charente og Seudre,
hører til Dept Charente-Inférieure, omfatter
172 km2 med en Befolkning paa 16750 Indb. Ved
to snævre Kanaler, Pertuis d’Antioche og
Pertuis Maumusson, er den skilt fra Øen Ré og
Fastlandet. Den østlige Del er omgivet af
Sandaflejringer, den vestlige Del er klippefuld.
Befolkningen er kendt som dygtige Sømænd, men
driver ogsaa Landbrug, Saltudvikling af de
talrige smaa Saltsøer og Østersfiskeri. For
Skibsfartens Skyld er Øen forsynet med fire
Fyrtaarne. De vigtigste Byer er Le Château
d’Oléron, der har en lille Havn,
Skibsbyggeri og Søbade, og St Pierre d’Oléron
med en Handelsdomstol og 4380 Indb. Øens
Navn var i Oldtiden Uliarus, og den indtog
indtil sene Tider i flere Henseender en
Særstilling, navnlig hvad dens Love og Retssædvaner
angik. Søretten var endog kendt i andre
Lande, og ved et Edikt blev dens Lovskraft
anerkendt 1364. Den er udg. i Collection de lois
maritimes, I (Paris 1828).
(M. Kr.). E. St.
Olesa de Monserrat [å’læsa-ðæ-månsæ’r.at],
By i det nordøstlige Spanien, Prov. Barcelona,
ligger ved Llobregat 40 km NV. f. Barcelona,
og har Uldvæverier. (1920) 5700 Indb.
C. A.
Olette [å’læt], fr. Badested i Dept
Pyrénées-Orient, 18 km fra Prades, 690 m o. H. Det har
varme Svovlkilder, hvis Temp. veksler fra
27—78°. Det søges som de øvrige Svovlbade i
Pyrenæerne for Reumatisme, Nervelidelser,
Hududslæt, Urinsten samt kronisk Strube- og
Brystkatarrer.
(Lp. M.). E. F.
Oletzko, se Marggnabowa.
Oleum [’o’-] (lat.), Olie.
Oleum [’o’-], se Svovlsyre.
oleum calcis [’o’-], se Kalciumklorid.
oleum et operam perdidi (lat.), »jeg har
spildt min Salve og min Ulejlighed«, Citat efter
Plautus (Poenulus V. 332), som lægger Ordene
i Munden paa en Pige, der har pyntet sig til
ingen Nytte. Senere Forf. anvender undertiden
dette Mundheld saaledes, at de ved oleum
tænker paa Olien i Studerelampen, der har brændt
til ingen Nytte.
H. H. R.
Olevano Romano, By i Mellemitalien, Prov.
Roma, ligger 45 km Ø. f. Rom i maleriske
Omgivelser, hvorfor den er meget søgt som
Sommeropholdssted, ikke mindst af Kunstnere.
(1911) 5400 Indb.
C. A.
Olevianus [olevi’a.nos], Caspar, tysk
reformert Teolog, f. 10. Aug. 1536 i Trier, d. 15.
Marts 1587. Han studerede først Jura ved fr.
Univ., derefter Teologi i Genève hos Calvin og
blev 1559 Lærer i sin Fødeby. Hans
Reformationsforsøg her mislykkedes, og han drog da til
Heidelberg, hvor Kurfyrst Frederik III af Pfalz
gjorde ham til teologisk Prof. Her foretog han
sammen med sin Kollega Ursinus det
Arbejde, som stadig skulde bevare hans Navn for
Efterverdenen, nemlig Udarbejdelsen af den
berømte »Heidelberger-Katekisme« 1563. Efter
Kurfyrst Frederik’s Død 1576 blev han afsat
af hans luthersksindede Efterfølger, kom til
Berleburg og 1584 til Herborn, hvor han døde.
(Litt.: Cunb, »Blätter zur Erinnerung an
Br. K. O.« [1887]).
(J. P. B.). A. Th. J.
Olfactorius (lat.), d. s. s. Lugtenerven.
Olfaktometer, Apparat til Maaling af
Lugtesansens Evne til at opfatte forsk. Lugtestoffer.
J. M.
Olfers [’ålfərs], Marie v., tysk
Forfatterinde (til Dels under Pseudonymet Maria
Werner), f. i Berlin 1826, d. 1924. Som
Datter af Museumsdirektør Ign. v. O. fik hun en
udmærket Opdragelse og viste tidlig Anlæg for
Musik, Malerkunst og Poesi. Hun har udg. tre
Samlinger fine Noveller (1872, 1876 og 1887),
desuden Børnebøger og Eventyr for Børn, af
hvilke fl. er overs. paa Dansk.
(C. A. N.). C. B-s.
Olga [’åljga], den hellige, d. 969, var
gift med den russ. Fyrste Igor af Kijev. Hendes
Mand blev myrdet 945, men hun førte derefter
ti Aar Regeringen for deres umyndige Søn.
Hun drog efter denne Tids Forløb til
Konstantinopel og lod sig her døbe. I Daaben fik hun
Navnet Helena, og hun var den første russ.
Fyrstinde, som blev Kristen. Den gr. Kirke,
men ikke den rom., har gjort hende til en
Helgen, og hendes Dag er den 11. Juli.
A. Th. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
