Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 459 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olga (Dronning af Grækenland) - Olger danskes Krønike - Olgopol - Olgun - Olgyai, Viktor - Olhão - Oliaros - Olibanum - Olie - Oliebillen - Oliebjerget - Olieblaat - Oliedanner - Oliefarver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Olga, Dronning af Grækenland, f. 3. Septbr
1851, Datter af den russ. Storfyrst Konstantin,
ægtede 1867 Kong Georg, og blev Enke 18.
Marts 1913. Hun blev Moder til Kong
Konstantin og til Prins Georg samt til 3 Sønner og
en Datter. Hun har vist særlig Iver for at
forbedre Sygeplejen og vakte Novbr 1901 en
taabelig Uvilje mod sig bl. Athens Studenter, fordi
hun havde fremkaldt en nygræsk Overs. af det
ny Test., hvis Tekst er uforstaaelig for Almuen.
E. E.

Olger danskes Krønike, dansk Folkebog,
udg. 1534 af Kristjern Pedersen og ofte senere.
Navnet Olger lavede han som Mellemform
mellem Holger Danske og fr. Ogier.
(A. O.). H. El.

Olgopol [_al_jga’pål], By i Ukraine, Guv.
Podolien, ligger ved Savranka. 9000 Indb., der
hovedsagelig beskæftiger sig med Agerbrug og
Kornhandel.
N. H. J.

Olgun, se Dulcigno.

Olgyai [’oldзai], Viktor, ung. Maler og
Raderer, f. 1. Novbr 1870 i Iglo. Han studerede
bl. a. under W. Unger. Foruden Malerier som
»Feber«, Centum tiliæ har han skabt en
Mængde værdifulde Raderinger (»Stille Nat«,
»Vinter«, »Ved Neusiedler See« etc.). O. blev en af
Lederne for Ungarns grafiske Forening.
A. Hk.

Olhão [o’l_ja_u], By paa Sydkysten af Portugal,
Prov. Algarve, ligger ved Atlanterhavet 7 km
Ø. f. Faro og har Vinavl, Rebslageri,
Pottemageri samt (1911) 11000 Indb.
C. A.

Oliaros, det antikke Navn for det nuværende
Antipăros.
H. H. R.

Olibanum, se Virak.

Olie, se Olier.

Oliebillen (Meloë), Underfam. af Fam.
Cantharidæ. O. er vingeløse Biller med stort Hoved,
Forbrystet smallere end Hovedet, Bagkroppen,
særlig hos ♀ meget stor, plump og ikke
dækket af Forvingerne, der som oftest er ganske
smaa, Bagvinger mangler; Følehorn
traadformede, ofte med større Led mod Spidsen ell. i
Midten. Ligesom alle de til Fam. Cantharidæ
hørende Former indeholder de en gul Olie,
Cantharidinen.

Det er krybende Jordformer, der lever af
Planteføde. Gennem Fabre’s Undersøgelser er
man bleven bekendt med den ganske mærkelige
Udvikling (betegnet Hypermetamorfose), som
disse Former gennemgaar. Den enormt
frugtbare ♀ lægger c. 10000 Æg i et gravet Hul i
Jorden; de udkrøbne Larver er smaa, vævre,
sarte Skabninger med veludviklede Ben. De
søger op i Blomsterkronerne, og naar disse
modtager Besøg af vilde, haarede Bier
(Anthophora o. a.), hager de sig fast til disses Haar
og føres derpaa ind i Rederne. Her dræber
Larven før eller senere Biens Æg eller Larver,
lever af Honningen og gennemløber i Reden
tre forsk. Larvestadier, af hvilke det andet er
betegnet som Pseudopuppe; derpaa forpupper
den sig, hvorefter det udviklede Insekt kommer
frem. I Danmark 5—6 Arter.
C. W.-L.

Fig. 1. Oliebillens første Larve i naturlig Størr. (paa Blomsten) og forstørret.

Fig. 2. Meloë variegatus

Oliebjerget, nu djebel et-tur, det Bjerg,
der hæver sig Ø. f. Jerusalem, parallelt med
Tempelbjerget, adskilt fra dette ved Kedrons
Dal. Mod N. gaar det over i Skopus, mod S. i
Forargelsens Bjerg. Over det hæver sig 4
Toppe, af hvilke den højeste, 818 m o. H., kaldes
viri galilai. Navnet viser, at der i ældre Tid har
været mange Oliventræer paa O., hvad ogsaa
Navnet Getsemane (»Olieperse«) minder om. I
den bib. Historie er O. særlig kendt fra David’s
Historie, idet David flygtede op ad det for
Absalon, og fra Jesu Historie, idet Jesus ofte
samledes her med sine Disciple, ligesom han ogsaa
blev paagrebet paa O. Nutildags er Oldtidens
Olivenlunde forsvundne, men der er talrige
Mindesteder for de bibelske Begivenheder.
Forneden ligger en Mariekirke, der gaar tilbage
til 5. Aarh. og i sin nuværende Form stammer
fra Korstogstiden. Noget højere ligger, omgivet
af en Mur, en Franciskanerne tilhørende Have,
som skal være Getsemane, og i hvilken der
findes nogle ældgamle Oliventræer. Traditionen
om den gaar tilbage til 4 Aarh. Oven for den
har Grækerne deres Getsemane med en stor
Maria Magdalene Kirke. 3 Veje fører op til
Toppen. Heroppe er Himmelfartkapellet ved en
lille arab. Landsby, Kefr et-tur. Fra
Konstantins Tid har der været bygget forsk. Kirker og
Kapeller; den nuværende Bygning er fra 1835.
Andre Helligdomme og en Mængde gl. Grave
findes paa O. Fra Toppen har man en prægtig
Udsigt til den ene Side over Jerusalem, til den
anden over Jordandalen, det døde Hav og det
bagved liggende Højland. Vejen fører over O.
videre forbi Betania ned til Jericho. Den efter
Kejser Vilhelm II’s Jerusalemsfærd i 1910
oprettede Kaiserin Auguste Victoria-Stiftung, hvis
Taarn rager op over den nordlige Del af O.,
benyttes nu af Regeringen.
J. P.

Olieblaat bruges undertiden som Navn for
Berlinerblaat, men oftest for Horace
Vernet’s Blaat, der bestaar af Kuprisulfid, som
udrørt med Olie giver en violblaa Farve; man
anvender ved dens Fremstilling enten den
naturlig forekommende Kobberindigo, ell.
Kuprisulfid fremstillet ad kunstig Vej.
M. M-r.

Oliedanner, se Elaioplast.

Oliefarver er fint pulveriserede
Farvestoffer, der er udrørte med tørrende Olier ell. med
Oliefernis, ofte med Tilsætning af
Terpentinolie. M. H. t. den Mængde Olie, der behøves
for at frembringe en passende Konsistens af
den færdige Farve, forholder de forsk.
Farvestoffer sig meget forsk.; medens saaledes
Blyhvidt allerede danner en Dej ved Udrivning
med c. 10 % Olie, behøver Okker 30—36 %
Olie, og da Farven tørrer des hurtigere, jo
mindre Olie den indeholder, vil en Tilsætning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>