- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
460

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oliefarver - Oliefarvetryk - Oliefernis - Oliefisken - Oliefloder - Oliegas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Blyhvidt til andre Farver paaskynde
Tørringen. Til alm. Brug udrøres Farvestoffet ofte
med Olien umiddelbart før Anvendelsen, men
navnlig til Kunstmaling gaar O. færdige i
Handelen, oftest i Tintuber. For at forhindre
saadanne O. fra at tørre ind er det tilstrækkeligt
altid at holde dem godt tillukkede, ligesom man
af samme Grund holder O., der skal opbevares
i aabne Beholdere, dækkede med Vand. Ikke
helt sjældent er den til O. benyttede Olie
forfalsket ved Tilsætning af Harpiksolie ell.
Mineralolie, hvilket har til Følge, at Maling,
udført med saadan Farve, let lader sig vadske af.
Et fortvivlet Misbrug er den alm. anvendte
»Pyntning« af Farverne med Tjærefarvestoffer,
der alt for ofte vælges uden Hensyn til, om de
er lysægte ell. ikke. Brugen af saadanne
Farver vil i Tidens Løb bevirke en fuldstændig
Forskydning af Valørerne i de dermed
fremstillede Malerier, som saaledes vil fremtræde
for Efterverdenen i en fra deres opr. meget
forvansket Skikkelse.
K. M.

Oliefarvetryk, d. s. s. Olietryk.

Oliefernis, se Fernis.

Oliefisken ell. Fedtfisken (Comephorus
baicalensis
), en ejendommelig, 30 cm lang
Ulkefisk kendt alene fra Bajkal-Søen. Dens
sammentrykte Legeme er uden Farve og
gennemskinnende, med 2 Rygfinner, den bageste meget
lang ligesom Gatfinnen, stærkt forlængede
Brystfinner, men uden Bugfinner. Øjnene meget
store. Skelettet tyndt, papiragtigt. Den holder
til paa Søens Bund og i store Dybder
(700—1500 m), men fra Novbr til hen paa Foraaret
finder man Hunnerne opskyllede i Mængde paa
Bredden, døde og med tomme Æggestokke: de
søger sandsynligvis op i Kystbæltet for at
forplante sig og dør, naar de har bragt Ungerne
til Verden. Hannen kender man ikke. O. er
en af Bajkal-Søens mange »halolimnetiske« Dyr,
ɔ: Former, hvis oprindelige Hjem, er Havet,
men som er blevne indesluttede i Søen, da
denne afstængedes fra Havet, og har vænnet
sig til Vandets langsomme Overgang fra salt til
ferskt. Fisken er rig paa et olielignende Fedt,
som faas af den simpelt hen ved at presse den.
(Litt.: Dybowski, O »golomiance«
bajkalskiej i jej narybku mlodocianym. Kosmos.
Lwów
[Lemberg 1901, Bd XXVI]).
Ad. J.

Oliefloder, Oil rivers, eng. Benævnelse
for de til Guinea-Bugten løbende Arme, af
Nigerdeltaet samt en Del Smaafloder Ø. f. dette
indtil Calabar. De har faaet Navn efter den
store Mængde Palme- og Jordnødolie, der
udføres fra deres Opland, og gav Navn til Oil
rivers district
, det senere
Niger-Kyst-Protektorat, som nu udgør en Del af Kolonien Nigeria.
C. A.

Oliegas. Af Mineralolier og Destillater af
disse (Paraffinolie, Petroleumsaffaldsolier,
Skiferolier, Olier af Brunkul m. m.) kan
fremstilles en stærkt lysende Gas; hyppigst
anvendes de saakaldte Gasolier ɔ: den Del af
Raaolierne, der destillerer over mellem 250 og
360° C. Gassen fremstilles i Retorter eller
Generatorer, der ligner dem, som anvendes til
Vandgas og Halvvandgas. Retortovnene ligner
de Ristovne, der undertiden paa smaa, ældre
Kulgasværker anvendes til Fabrikation af
Kulgas. I Retorterne ophedes Olien til c. 1000° C
og spaltes herved. Anvendes der Generatorer,
bruges der saakaldt »intermitteret Drift« ɔ:
man producerer skiftevis Gas og blæser den ved
Gasproduktionen afkølede Generator varm, saa
den igen kan producere Gas. I et af Pintsch
angivet System fordampes Olien i en Generator
og føres ind i en »Overheder« til yderligere
Spaltning i saadanne Kulbrinter, der ikke
fortætter sig ved alm. Temp. Der udvikles tillige
ved Fabrikationen en Del Tjære, som delvis
benyttes til Ophedning af Generator og
Overheder. Efter Oliens Kvalitet udvikles der fra
40—70 m3 O. pr. 100 kg Olie. Der udskilles
20—30 % af Oliens Vægt som Tjære. Til
Underfyring bruges (Pintsch) c. 15 kg Tjære pr. 100
kg Olie, og da der udskilles c. 25 kg, bliver der
til Salg et Overskud af c. 10 kg Tjære pr. 100
kg Olie. Fra Overhederen føres Gassen til
Køler, Vasker og Renser. Foruden af Pintsch
er der kendte Konstruktioner af Stut,
Rincker, Hirzel, Wolter o. a., noget forsk.
indbyrdes i Fremstillingsmaaden.

Ved Anvendelsen af O. skal særlige
Brændere benyttes. Man finder undertiden O.
anvendt til Glødenet, men dette er ikke O.’s egl.
Felt. Hyppigst anvendes den i aabne Brændere
med forholdsvis smaa Flammer. Med 35 l Gas pr
Time faas gennemsnitlig en Flamme paa 18
Hefnerlys. Da Olien ofte er dyr, navnlig, hvor
der er høj Told paa den, er O. i Reglen dyr at
fremstille og anvendes kun, hvor det gælder om
at faa stor Lysstyrke med Gas, der indtager et
ringe Volumen. I Form af Blaugas
kommer dens Anvendelse bedre til sin Ret. O.
anvendes ogsaa til Ophjælpning af Lysstyrken ved
alm. Stenkulsgas. Dette sker i Reglen ved at
fabrikere karbureret Vandgas og blande denne
i Kulgassen. Siden Gasglødelysets alm.
Anvendelse er kommen frem, anvendes
karbureret Vandgas dog ikke meget som Tilsætning,
idet det her til Belysning mere er Gassens
Varmeevne, det kommer an paa, end dens
Lysstyrke. Som Eksempel paa Sammensætningen af
en O. kan (Strache) anføres i Vol. %: 15
Brint + 2 Kulilte + 46 Methan + 27 Æthylen
+ 6 tungere Kulbrinter + 2 Kulilte + 2
Kvælstof. Højere Brændværdi pr. m3 11170 kg°;
Vægtfylde (Luft = 1) 0,85; Vægt pr. m3 1,10 kg.
Til Forbrænding af 1 m3 Gas bruges 2,27 m3
ren Ilt, hvilket svarer til 10,8 m3 Luft. For
hver m3 Luft, der uden Luft overskud er
brugt, er der udviklet 1030 kg°.

En særlig Art O. er Blaugas;
Fremstillingsmaaden er angivet af Riedinger & Blau i
Augsburg. Ved Fabrikationen af Blaugas søges
det ved at holde Temp. i Retorterne nede paa
500—600° C saa vidt muligt at undgaa
Dannelsen af Methan og Brint, saa at Gassen kun
indeholder Gasarter, der ved alm. Temp. og
uden særlig Afkøling lader sig sammentrykke
til en vandklar Væske med Vægtfylde c. 0,51.
Ved Produktionen faas som Biprodukt en
tyndflydende Tjæreolie, der bl. a. kan anvendes i
Dieselmotorer. Gassen forsendes i Væskeform i
Staalbeholdere. Ved Anvendelsen lader man
Gassen fra Staalbeholderen strømme ud i en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free