Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oliekager - Oliekirtel - Olieklæder - Olielak - Olielamper - Oliemaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indholdet af Træstof for derigennem at kunne
konstatere, om Frøene, f. Eks. ved
Bomuldsfrø ell. Solsikkekager, har været tilstrækkelig
afskallede. Den mikroskopiske Undersøgelse er af
mindst lige saa stor Bet. som den kem., idet det
ofte forekommer, at Frøene ikke har været
ordentlig rensede, ell. O. bestaar af andre
Frøsorter, end det angives, ell. har Indblanding af
Ukrudsfrø ell. andre fremmede Frø, der ofte
kan have en skadelig Virkning paa Kvæget.
Saaledes findes ofte Gingelly indblandet i
Rapskager, ell. disse udgøres udelukkende af
saadant Frø, Sesamkager kan indeholde giftig
Ricinus, og man har endog oftere udbudt
saakaldte O., der udelukkende indeholdt
temmelig værdiløse Ukrudsfrø. Endelig er det af stor
Vigtighed, at O. udviser god
Opbevaringstilstand, ɔ: at de ikke er angrebne af Skimmel,
Bakterier ell. Mider, der kan foraarsage
alvorlige Sygdomme hos Kreaturerne, navnlig p. Gr.
a. de af dem dannede Stoffer i Kagerne.
K. M.
Oliekirtel (bot.), se Olier, æteriske.
Olieklæder, vandtæt Overtrækstøj, der
bruges meget af Søfolk til Værn mod Sø og Regn.
Til et Sæt hører en Jakke, Benklæder og en
Hovedbedækning med en lang Skygge bagtil, en
saadan benævnes »Sydvest«. Tøjet til O. er
enten af ubleget Bomuldsgarn ell. af Ravndug og
behandles med kogende Linolie, hvori er opløst
lidt Voks; herved bliver det vandtæt. Det haves
i sort ell. gul Farve, alt efter som der til
Tætningsstoffet er — ell. ikke er — tilsat Kønrøg.
C. B-h.
Olielak, d. s. s. fed Lakfernis, se Fernis.
Olielamper, se Lampe.
Oliemaleri, en malerisk Teknik, der i
Modsætning til Tempera-, Fresko-, Akvarelmaleri
etc. benytter Olier, der tørrer ved Luftens
Paavirkning, til Bindemiddel for Farverne. I
øvrigt er O.’s Teknik højst forskelligartet og gaar
under Fortids og Nutids Eksperimenter
umærkelig over i andre Fremgangsmaader. O.’s
tidligste Historie ligger endnu til Dels i Mørke; i alt
Fald staar der stærk Meningskamp om dens
Karakter. Ved Granskning af litterære
Hjælpekilder (gl Malerbøger, Theophilus, Heraclius,
Cennini etc.), Farveeksperimenteren,
indgaaende Analyse af selve Kunstværkerne lige til
Sprækkerne, der viser ind til Farvelagene, og til
blot undermalede og ufuldendte Partier er man
trængt langt ind mod Forstaaelsen, men den
afgørende kemiske Analyse af Oliens Forekomst
og Anvendelse f. Eks. i et v. Eyck’s ell. Dürer’sk
Arbejde er man efter Forholdets Natur hidtil
veget tilbage for. Striden har især staaet om
v. Eyck’erne som O.’s Opfindere i Beg. af 15.
Aarh. Længe før deres Tid har man anvendt
Oliefarver, ikke alene til Bannere, Bemaling af
Statuer o. a., men ogsaa i ret rigeligt Maal i
selve Malerkunsten. Baade Historien (Vasari)
og den kunstneriske Betragtning (Farvernes
Glans, Dybde, Holdbarhed) viser imidlertid, at
der med v. Eyck’erne er kommet et
Gennembrud i Kunst og Teknik, selv om altsaa
Grundsætningerne for denne Teknik allerede i Slutn.
af 14. og Beg. af 15. Aarh. for en stor Del var
uddannet af fr. og tyske Mestre. Efter nøje
Undersøgelser (Berger) synes det ny i den v.
Eyck’ske Kunst at bestaa deri, at den, i
Tilslutning til tidligere Praksis m. H. t. Forgyldning
m. m., ved Emulsion (Forbindelse af fede Olier
med Æggeblomme ell. Gummi) har faaet Olier
og Oliefernisser, der vanskelig tørres,
opløselige i Vand og hurtig tørrende; den er altsaa
tekn. set en Olietempera og forener O.’s og
Temperabilledets Fordele; den anvender
Æggehvide-Temperaen til reflekterende Dækfarve,
Oliefarven til transparent (gennemskinnende)
Farve. Naar Kunsten da efterhaanden har
forladt og glemt denne Teknik, skulde det efter
Berger bl. a. ligge i, at den v. Eyck’ske Manér
krævede stor Taalmodighed og megen
Færdighed, at de ved Emulsion blandede Farver ikke
holdt sig længe under Arbejdet, at Overgangen
til Lærred ikke var gunstig for den saa
omhyggelig tilvejebragte hvide tykke Kridtgrund,
der i høj Grad havde bidraget til Farvernes
Lysen og Transparens, at man under Tidens
Hurtigmalen straks grunderede med Olie, og at
man, for at faa Olierne til at tørre hurtigst
muligt, benyttede Sikkativer, der dog ikke
sjælden skadede Billedernes Holdbarhed.
Naturligvis fandt det ny O. hurtigst Udbredelse i
Nederlandene, derfra til Frankrig og Tyskland;
medens Dürer malede sine Billeder paa
Lærred i Tempera, fuldførte han Malerierne paa
Træ i Olie paa Undergrundens tykke hvide
Kridtlag. Med Justus v. Gent kom den ny
Teknik til Italien; i Venedig var Antonello da
Messina dens Foregangsmand. Bellini malede snart
i Tempera, snart i Olie. Overhovedet holdt
Temperateknikken sig længe hernede; Rafael
undermalede i Beg. i Tempera og blev først i den
seneste Tid helt og holdent Oliemaler. Tizian
gav den fri Olieteknik et mægtigt Stød fremad.
De Olier, O. bruger, er især tørrende Olier
som Lin-, Nødde-, Hampeolie o. l. Farverne,
vegetabilske ell. mineralske, kan være
dækkende ell. gennemskinnende (Lasur-)Farver.
Terpentin, tørrende Fernis, Retoucherfernis etc. er
vigtige Hjælpemidler til Fortynding af
Farverne m. m. Medens Malerne tidligere selv
tilberedte, rev, deres Farver, leveres de nu
fuldfærdige i Tuber. Der bruges Palet (tidligere
ofte firkantet, nu oval), hvorpaa Farverne
sættes op, Malestok til Understøtning af Haanden
for at give den fornødne Sikkerhed, Staffeli,
fine (Maar)-) og grove Pensler etc. Om den
nærmere Fremgangsmaade under Arbejdets
Gang se Indledning til Malerkunst.
Især tidligere maledes der meget paa Træ,
Poppel i Italien, Eg og Lind i Nederlandene,
Tyskland og Frankrig, Desuden males der bl. a.
paa Kobber, med Lim gennemtrukket
Kartonpapir og Malerlærred; dette, der spændes paa
en Blendramme (hvori Kiler til at spænde
Lærredsfladen ganske jævn), er gerne grunderet
(Kridt, Lim ell. Gips) før Paaspændingen. Til
Tider kan der males alla prima ɔ: uden
Undermaling, saaledes som det f. Eks. blev Skik i 18.
Aarh. Men som Regel spiller denne en
væsentlig Rolle. I Beg. grunderedes især i hvidt (Kridt,
Gips etc.); efterhaanden blev Kridtlaget tyndere
og tyndere; der benyttedes ogsaa som
Undermaling røde Jordfarver (Bolus), saaledes alm. i
17. og 18. Aarh. i Frankrig; Tizian synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
