Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olier, fede - Olier, flygtige - Olier, tørrende - Olier, æteriske eller flygtige - Olieskimmel - Oliesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spiseolie, fordi den fra Frøskallen har optaget skarpt
smagende Bestanddele. — Den O., der er
vunden ved Presning, er ikke ren; en Del af
Urenhederne udskilles ved tilstrækkelig langvarig
Lagring, men til fuldstændig Rensning af O.
maa den underkastes en Raffinering, idet
man ved 20° blander den meget omhyggelig
med 1—1,5 % koncentreret Svovlsyre, som
forkuller Urenhederne; efter nogen Tids Forløb
trækker man O. klart fra Bundfaldet, vadsker
den med Vand, til sidst under Tilsætning af lidt
Soda, og filtrerer den sluttelig gennem
Savspaaner e. l. Før Udvaskningen kan man blege
O. ved Blanding med 0,25 % Kaliumbikromat og
noget Svovlsyre ell. med Klorkalk. Fede O., som
er bestemte til Smørelse, raffineres fordelagtigst
med Natronlud.
De fede O. bestaar væsentligst af Oleïn
samt af lidt Stearin og Palmitin; ved alm. Temp.
er de mere ell. mindre tykflydende, men bliver
ved Opvarmning tyndflydende. I Nærheden af
Vandets Frysepunkt stivner de som oftest, idet
der udskilles Stearin, Palmitin ell. andre faste
Fedtstoffer. I Vand er de uopløselige; nogle er
opløselige i Alkohol, f. Eks. Ricinusolie, alle
opløses i Æter. Deres Vægtfylde er 0,91—0,98; de
er ikke flygtige; ved Ophedning til over 250°
farves de mørkere og udvikler stinkende Dampe
af Akroleïn o. l.; ophedes de til Rødglødhede,
giver de brændbare Luftarter (Oliegas).
Udsættes de fede O. for Lyset, bleges de
efterhaanden; mange af dem bliver efterhaanden
harske, naar de udsættes for Luftens Adgang,
særlig naar de indeholder Urenheder, f. Eks.
Æggehvidestoffer og Vand. Andre fede O.
absorberer hurtig Ilt fra Luften og stivner derved
til en fernisagtig Masse; de sidstnævnte kaldes
tørrende O., medens de førstnævnte
benævnes ikke tørrende. De ikke tørrende
O. stivner til en fast Masse ved Indvirkning af
Salpetersyrling, idet Oleïnet, som indeholdes i
dem, gaar over til det faste Elaidin. De
tørrende O. stivner derimod ikke ved Indvirkning af
Salpetersyrling. Til de ikke tørrende O. hører
bl. a. Olivenolie, Sesamolie, Majsolie,
Jordnødolie, Ricinusolie og Rapsolie; til de tørrende
O. regnes Linolie, Nødolie, Valmueolie,
Hampeolie o. fl., medens Bomuldsfrøolie staar paa
Overgangen mellem de tørrende og ikke
tørrende O. — Se i øvrigt ogsaa Tran.
(O. C.). R. K.
Olier, flygtige, se Olier, æteriske.
Olier, tørrende, se Olier, fede.
Olier, æteriske eller flygtige.
Mange Planter indeholder (se ndf.) olieagtige
Stoffer, som har en fremitrædende og
karakteristisk Lugt, og som man kan vinde af vedk.
Plantedele paa forsk. Maade, f. Eks. ved
Destillation med Vanddamp. Man kalder disse O.
æteriske ell. flygtige i Modsætning til de fede
O. og har tidligere opstillet dem som en særlig
Gruppe organiske Stoffer. Det har imidlertid
vist sig, at de til Dels bestaar af fuldstændig
heterogene Forbindelser; nogle, f. Eks.
Bittermandelolie og romersk Kommenolie, indeholder
Aldehyder, andre er Blandinger af saadanne
Forbindelser med Kulbrinter af Formlen C10
H16, Terpener, som indeholdes i mange
flygtige O. og hyppig er den væsentligste
Bestanddel af disse; saaledes bestaar Thymianolie
af Terpenen »Thymen« samt af Kulbrinten
Cymol og Fenolen Thymol; Terpentinolie bestaar
hovedsagelig af Terpener; det samme er
Tilfældet med Citronolie o. a. Andre æteriske
O. er iltholdige og indeholder de med
Terpenerne beslægtede Kamferarter.
I Modsætning til de fede O. frembringer de
æteriske O. ikke blivende Fedtplet paa Papir.
I Reglen afsætter de ved Henstand faste
Bestanddele (Stearoptener), medens deres
flydende Bestanddele (Elæoptener) bliver
tilbage.
De fleste æteriske O. er uopløselige i Vand,
men opløselige i Alkohol, Æter og fede O., de
ilter sig let i Luften. Deres Farve er forsk.;
oftest er de farveløse ell. gule, men nogle er
grønne ell. blaa; deres Vægtfylde er som
Regel lavere end Vandets, medens deres
Kogepunkt ligger over 100° uden dog at være
konstant, da de, som nævnt, ikke er rene kem.
Forbindelser. Som Eksempler paa æteriskie O.
kan flg. nævnes: Citronolie, Appelsinolie,
Nellikeolie, Kommenolie, Anisolie, Fennikelolie,
Kamilleolie, Rosenolie, Lavendelolie, Viololie,
Heliotropolie, Kanelolie, Pebermynteolie,
Bergamotolie o. m. a.
De kan fremstilles af Plantedelene, enten,
som anført, ved Destillation med Vanddamp,
ved Presning ell. ved Behandling med fede O.
ell. Parafin (Enfleurage), som optager den
æteriske O. og atter afgiver den ved
Behandling med Alkohol (Viol-, Jasmin-, Hyacintolie
o. a.).
De æteriske O. anvendes til medicinsk Brug,
til Fremstilling af lugtende Vande, i
Parfumerier o. a. St.
(O. C.). R. K.
Æteriske (ell. flygtige) O. kan forekomme
i næsten alle Planteorganer, men optræder
hyppigst i Blade, Blomsternes Kronblade eller i
Frugter. Ofte er de dannede i og udskilte af
Kirtelhaar (se Haar, Planternes, S.
598), saaledes som hos Læbeblomstrede, Hamp,
miange Kurvblomstrede o. a. Eller de dannes
og opsamles i særlige Celler eller Gange,
som opstaar enten lysigent ell. skizogent.
Cellerne viser sig, udvendig set, som fine
gennemskinnende Prikker i Bladene (Oliekirtler),
f. Eks. af Perikon, Myrter, Citrus o. s. v. I
lange Gange findes æteriske O. aflejrede f. Eks.
i Frugtvæggen hos Skærmplanter. Ofte er
Harpikser ell. Gummiharpikser opblandede med
æteriske O. — Den biologiske Bet. af æteriske
O. for Planten er ikke videre kendt. Hos
Planter, hvis vegetative Dele er rige paa dem, og som
ofte er omgivne af en Atmosfære af æteriske O.,
tjener denne muligvis mod for stærk
Opvarmning om Dagen og for stærk Afkøling om
Natten; mange saadanne Planter vokser særlig paa
varme og tørre Steder. Stærkt duftende
Kronblade vejleder Insekterne til Blomsterne. Og
ubehagelig lugtende Dampe af vegetative Dele
eller Frugter tjener maaske til Værn mod
planteædende Dyr.
A. M.
Olieskimmel, se Mucoraceæ.
Oliesten, Oversættelse af Elæolit, se
Nefelin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
