Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olivarez, Don Gasparo de Guzman - Olivecrona, Samuel Rudolf Detlof Knut - Oliveira Martins - Oliveirait - Oliven - Olivenit - Olivenolie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev ansat ved Filip III’s Hof, hvor han hurtig
vandt formaaende Velyndere, og da han kom
i høj Gunst hos Tronfølgeren (Filip IV) ved
med smidig Hjælpsomhed at gaa ham til
Haande ved hans Kærlighedsaffærer, var Vejen til
en glimrende Karriere ham aaben. Foreløbig
lod han sig nøje med diplomatiske Hverv; men
da Filip IV havde besteget Tronen (1621), var
intet uopnaaeligt for Kongens Yndling, der nu i
22 Aar blev Spaniens almægtige Styrer, idet han
sammenhobede de højeste Hof- og
Statsembeder i sin Person. O. savnede ikke Blik for
Statsforvaltningens mangfoldige Brøst og Mangler og
heller ikke Vilje til at afhjælpe dem, hvad
adskillige nyttige og gode Reformer bærer Vidne
om. Det vil ikke være rigtigt at lægge en
Hovedskyld paa ham personlig for, at Forholdene
i det hele under hans Ledelse udviklede sig i
uheldig Retning. Det var mere almene
Aarsager, der bevirkede, at den sp. Magt paa denne
Tid var i Forfald. Indadtil kom det til blodige
Opstande i Katalonien og Andalusien, og disse
Borgerkrige tærede i sørgelig Grad paa Rigets
indre Kraft. Højst ulykkelig var O.’s
Udenrigspolitik. Spanien genoptog Kampene mod
Nederlandene 1621 og vedblev med sin Deltagelse
i Trediveaarskrigen. Til Tilfredsstillelse af
Kongens og de højere Samfundsklassers
Forfængelighed kom det i det hele til endeløse Krige,
der overalt, baade til Lands og til Vands, førte
til Nederlag for Spanien; ikke engang Portugal
kunde betvinges, og 1640 blev dette Land atter
et selvstændigt Rige. Det ulykkelige Spanien
udsugedes ubarmhjertig for at tilvejebringe
Penge til Krigenes Fortsættelse, medens den
svage og indolente Konge var uvidende om, hvor
galt alt gik, idet han ligesom Ludvig XIII
holdtes i godt Lune ved glimrende Hoffester. Dag
for Dag steg Befolkningens Forbitrelse, og det
blev nødvendigt at afskedige O. som Minister,
hvis en Revolution skulde undgaas. Kongen
føjede sig modstræbende efter Dronningens
indtrængende Forestillinger, og O. blev fjernet
(1643). Da han offentliggjorde et Forsvarsskrift
og heri rettede Beskyldninger mod Kongen
nærstaaende Personer, blev han forvist til Toro,
hvor han døde. (Litt.: De la Rocca,
Histoire du ministère du comto-duc d’O. (Köln
1673]).
(C. F.). H. J-n.
Olivecrona, Samuel Rudolf Detlof
Knut, sv. Retslærd, f. paa Mässvik i Vermland
7. Oktbr 1817, d. i Sthlm 2. Febr. 1905, Student
1836, Dr. phil. 1839, cand. jur. 1842, 1847 Docent
i Upsala, 1849 Viceherredshøvding, 1851 Lic.
jur., 1852 Prof. ved Upsala Univ., 1863 Dr. jur.,
1868—89 Højesteretsdommer. Som Forf.
debuterede O. med Afh. »Om de kännetecken, hvilka
karakterisera tjufnadsbrott« (1846), der
efterfulgtes af strafferetlige Arbejder som den
berømte Monografi »Om dödsstraffet« (1866,
oversat paa Fransk 1868, paa Finsk 1886; 2. Opl.
1891, oversat paa Fransk af L. Beaudhet 1893),
»Om orsakerna till återfall till brott och om
medlen att minska dessa orsakers skadliga
verkningar« (1872. Overs. paa Fransk 1873, paa
Italiensk af Lazzarini 1875), ȁkerbrukskolonien
eller förbättringsanstalten i Val-d’Yèvre« (1870.
Overs. paa Fransk 1878, paa Spansk af M.
Torres Campos 1879) og i Mettray (1873); særlig
interesserede han sig for Spørgsmaalet om den
forsømte og forbryderske Ungdom. Paa
Retshistoriens og Civilrettens Omraade skrev O.
bl. a. »Om makars giftorät i bo« (1851, overs.
paa Fransk 1865, 5. Udg. 1882) og
»Testamentsrätten enligt svensk lagstiftning« (1880, 2. Opl.
1898). Foruden en lang Rk. Afh. i Naumann’s
Tidsskrift, »Tidsskrift for Retsvidenskab« samt
fr. og tyske Tidsskrifter skal af O.’s
righoldige Produktion endnu anføres »Bidrag till den
svenska konkurslagstiftningens historia« (1862.
Upsala Universitets Aarsskrift) og »Om en
reform i afseende på de juridiska studierna och
examina vid universitetet i Upsala« (1886).
Ogsaa i kortere Tid Deltager i det politiske Liv.
1873 Medlem, 1895 Æresmedlem af Institut de
droit international, 1900 af den permanente
Voldgiftsret i Haag. Han var Medlem af et
stort Antal lærde Selskaber, bl. a.
korresponderende Medlem fra 1877 af Académie des
sciences morales et politiques. Litterært var O.
virksom op i sin høje Alderdom.
Fz. D.
Oliveira Martins [oli’væ^ira-mar’ti∫], se
Martins.
Oliveirait [-ræ^it-], et Mineral af
Sammensætning 3ZrO22TiO22H2O, der er fundet som
amorfe, gulliggrønne Masser i Minas Geraes i
Brasilien.
O. B. B.
Oliven, Frugterne af Olietræet, anvendes
dels p. Gr. a. deres betydelige Indhold af Olie
i halvmoden ell. moden Tilstand til Fremstilling
af Olivenolie, dels i halvmoden Tilstand
til Spisebrug. Før Modningen har de en ret
stærk bitter Smag, fra hvilken man befrir dem
ved først at lægge dem nogen Tid i rent Vand,
derpaa i Saltvand med Tilsætning af en ringe
Mængde Lud, og først derefter nedlægges de i
de til Forsendelse bestemte Beholdere, Glas ell.
smaa Træfustager, med Saltvand, undertiden
med Tilsætning af Krydderi, ell. med Olie. De
ital. anses sædvanlig for de bedste, derefter
kommer de sp., portug. og de fr. fra Provence
og Languedoc, af hvilke de sidstnævnte ofte
er stærkt krydrede.
K. M.
Olivenit, et olivengrønt Mineral, som bestaar
af arsensurt Kobber: 4CuO.As2O5.H2O, findes i
smukke rombiske Krystaller i
Kobberforekomsterne i Cornwall, i Nisjni Tagilsk (Ural) o. m.
a. St.
(N. V. U.). O. B. B.
Olivenolie er en fed, ikke tørrende Olie,
der faas ved Presning af Oliven, som baade i
Kernen og Frugtkødet indeholder ca. 30—50 %
Olie. Ved Fremstillingen af Olien gaar man
frem paa forsk. Maade. For at fremstille en fin
Madolie lader man Frugterne henligge varmt
nogle Dage, hvorved der indtræder en Gæring,
som sprænger Cellerne; derefter bliver Kernerne
fjernede, og Frugtkødet udpresses i kold
Tilstand. Man faar derved den saakaldte
Jomfruolie (Huile vierge). Til Fremstilling af
anden Slags Olie fjernes Kernerne ikke, men
presses sammen med Kødet, først ved en svag,
kold Presning, derpaa ved en stærkere kold
Presning, og endelig ved en varm Presning
efter Udrøring med varmt Vand. De sidste Rester
af Olien udvindes ved Udkogning med Vand ell.
ved Henstand af Presseresterne i flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
