- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
468

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olivenolie - Olivensnegl - Oliventræ - Olivenza - Oliver - Olivetaner - Olivetanus, Peter Robert - Olivetter - Olivier, Juste Daniel - Olivin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maaneder i dybe, med Vand delvis fyldte Brønde,
hvorved der paa Vandets Overflade samler sig
en sur, stinkende Olie (Huile d’enfer). Paa
denne Maade, ell. ved Udpresning af raadne
Presserester, faas ogsaa den saakaldte
Tournantolie, der bruges som Bejdse ved
Tyrkiskrødtfarvningen. Med Undtagelse af
Jomfruolien er alle Slags O. til en Beg. uklare, men
klarer sig og bliver lysere ved længere Lagring.
Efter Fremstillingsmaaden skelner man mellem
Madolie, ogsaa kaldet Provenceolie,
der kun faas ved kold Presning, og som igen
deles i Jomfruolie, der er grønliggul, guldgul
ell. lysegul og har en meget fin Smag, og alm.
Madolie, der faas ved kold Presning af det
sammen med Kernerne knuste Frugtkød, og
som er lysegul, og Bomolie ell.
Fabrikolie, der sædvanlig er uklar og har en
ubehagelig Lugt og Smag. Bomolie deles igen i
Lampeolie og Maskinolie, der er klare,
Sæbesyderolie, der er uklar og ildelugtende, og de
ovf. nævnte Helvedsolie (Huile d’enfer) og
Tournantolie. Den rene O. har ved 15° en
Vægtfylde = 0,914°—0,919°, stivner delvis oftest
ved + 10°, undertiden dog først ved lavere
Temp., lige til 0°, hvilket navnlig gælder de
koldtpressede, finere Olier; disse indeholder
nemlig mindre Palmitin og Stearin end de
varmtpressede. Olien forsæbes meget let og
bliver let harsk. Den er næsten uopløselig i
Alkohol, let opløselig i Kloroform og
Svovlkulstof. Madolien forfalskes meget ofte ved
Tilsætning af andre Olier, navnlig Jordnød-, Sesam-,
Bomuldsfrø-, Solsikke- og Palmekerneolie.
K. M.

Olivensnegl (Oliva), Slægt af prosobranche
Snegle, hvis aflange, næsten cylindriske Skal er
glat, blank og ofte smukt farvet. Spiret er
lavt; nederste Vinding skjuler næsten helt de
ældre; Aabninger er lang og snæver, Spindelen
ofte foldet. Laag mangler ofte. Den store Fods
Sidelapper dækker Skallen. Omtr. 60 Arter
træffes ved de tropiske Haves Kyster, hvor de
dels kryber livlig om, dels sidder skjulte i
Sandet, ned i hvilket de graver sig ved Hjælp af
den forreste Del af Foden. (Litt.: Duclos,
Genre Olive [Paris 1835]).
(R. H. S.). C. M. S.

Oliventræ, se Olea.

Olivenza [åli’wænþa], By i det vestlige
Spanien, Prov. Badajoz, ligger 24 km SSV. f.
Badajoz og er Grænsefæstning mod Portugal. (1920)
11000 Indb. O. har Avl af Korn, Vin, Oliven og
Hamp.
C. A.

Oliver [’å£ivə], engelsk Kunstnerfamilie, 1)
Isaac O. (f. 1556, d. 1617 i London) var en
fremragende Miniaturmaler. Han havde
uddannet sig under Hilliard) og F. Zuchero og
fulgte Holbein’s Miniaturteknik. Han
portrætterede Dronning Elisabeth, Jakob I o. m. a. (en
Del nu i S.-Kensington-Mus.) og malede ogsaa
Miniaturkopier efter Tizian, Correggio etc.
Sønnen 2) Peter O. (1601—47), Elev af Faderen,
fortsatte med Held dennes Kunstnervej, men
holdt sig mere til v. Dyck’s Stil i sine mange
Miniaturportrætter (Lady Percy, Dronning Anna
af England [Pierpont Morgan’s Saml.]);
raderede. Ogsaa andre af Familien udmærkede sig
som Kunstnere, saaledes Glasmaleren og
Kobberstikkeren 3) John O. (f. 1616).
A. Hk.

Olivetaner, et Benediktinersamlag i Italien,
opkaldt efter Munkenes Hovedkloster »Vor Frue
af Monte Oliveto« (Oliebjerget) ved Accona.
Stifteren var Giovanni Tolomei, som
1319 fik Klosteret grundlagt. Opr. levede
Ordenen meget strengt, senere mildnedes
Bestemmelserne. Det er gaaet tilbage med Ordenen,
men den har dog endnu henved et Dusin
Klostre.
A. Th. J.

Olivetanus, Peter Robert, den første
protestantiske Bibeloversætter i Frankrig, d.
1538. Om hans Liv vides ikke meget. Han er
født i Calvin’s Fødeby Noyon, og 1533 træffer
man ham i Genève, hvor han optræder som
Protestant. Paa Valdensernes Opfordring og
Bekostning overs. han Bibelen paa Fransk 1535,
idet han dog ved sit Arbejde stærkt benyttede
Lefèvre d’Etaple’s Bibeloversættelse. Maaske
har Calvin ogsaa hjulpet ham. Hans
Oversættelse danner Grundlaget for alle senere fr.
Oversættelser.
A. Th. J.

Olivetter kaldes olivenformede Koraller,
der ikke egner sig til Rundslibning.
K. M.

Olivier [åli’vie], Juste Daniel,
fr.-schweizisk Forf. (1807—76). Efter at have
været Lærer i Neuchâtel og Lausanne levede han
1845—71 i Paris, hvor han stod i fortroligt
Venskabsforhold til Sainte-Beuve. Foruden en
Digtsamling Chansons lointaines (Paris 1847) og
Bidrag til Schweiz’ Historie har han skrevet en
Del yndede Noveller: M. Argent et ses
compagnons d’aventure
(1850), Deux nouvelles (1854),
Luze Léonard (1856), Le pré aux noisettes
(1863), Sentier de montagnes (1875) o. fl. Et
Udvalg af hans Værker udkom 1879 i Lausanne
i 2 Bd med Biografi af Rambert. (Litt.:
Berthoud, Juste O. [Neuchâtel 1880]). Hans
Broder Jean Urbain O. (1810—88) var
ligeledes Forf. af Fortællinger. (Litt.:
Duplan-Olivier, Urbain O. et son œuvre comme
moraliste
[Lausanne 1889]).
S. Ms.

Olivin (Chrysolit, Peridot), et Mineral,
som bestaar af Magnium-Ortosilikat, blandet i
varierende Forhold med den tilsvarende
Jernforbindelse, saaledes at Formlen er (Mg,Fe)2
SiO4. Krystalformen er rombisk. Haardheden
stor (som Kvartsens), Vægtfylden 3,2—3,6; oftest
er O. klar olivengrøn (deraf Navnet), sjældnere
mørkegrøn ell. brunlig og uklar. Den
dekomponeres let af Syrer. O. er en meget alm.
Bestanddel i basiske Eruptivbjergarter, bl. a. Basalt,
hvor man foruden de i Bjergarten jævnt
fordelte Krystaller ikke sjælden finder hele store
Klumper af kornet O.; den findes ogsaa i
enkelte Jernmalmlejer, og i visse sjældnere
Bjergarter (Peridotit, Pikrit, Olivinsten) er dette
Mineral Hovedbestanddelen. O. dannes jævnlig i
Slagger, og den er en vigtig Bestanddel i mange
Meteoritter. Under Atmosfæriliernes Indvirkning
forvitrer den; det hyppigste Forvitringsprodukt
er Serpentin. De helt klare og smukt grønne
Varieteter finder Anvendelse som Smykkesten;
de faas fra ikke nøjagtig bekendte Findesteder
i Orienten.

Til Olivingruppens Mineraler
regnes foruden alm. O. flg., som har samme
Krystalform og analog kem. Sammensætning:
Forsterit, som er det rene Magniumsilikat Mg2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free