- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
472

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olonets - Oloron - Olot - Olozaga - Olrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Olonets [a’ånits], 1) Guv. i det nordvestlige
Storrusland, begrænses af Arbejderkommunen
Karelin samt Guv. Archangelsk, Wologda,
Tscherepovetz og Petrograd (Leningrad).
Arealet er 65038 km2 med (1920) 319500 Indb., 3 pr
km2. O. har et bakket, sørigt Glacialterrain,
der sænker sig hen mod Indsænkningen, som
fører fra den finske Bugt til det hvide Hav.
Mellem Ladoga og Onega findes udstrakte
alluviale Lag, og S. f. Svir træffes Silur og
Devon. Bl. de c. 2000 Søer er de vigtigste Ladoga,
der kun paa en meget lille Strækning
berører O., Onega (9890 km2), der ligger midt
i Guvernementet, samt Vyg mod Nord. O.
har dels Afløb til det hvide Hav igennem
Onega og Vyg, dels til den finske Bugt gennem
Svir. Klimaet er koldt, raat og frugtigt, og
Aarets Middeltemperatur ligger omkring 1,5°.
Skovtræerne er Fyr og Birk. I de udstrakte
Sumpe vokser Pil og Æl. I alt findes c. 60 %
Skov foruden 3 % uopdyrket Land. 3 % Eng
og 2 1/2 % Agerland. Hovedmassen af
Befolkningen er Russere, og desuden findes c. 9000
Tschuder samt 30000 Kareler mod V. Kun
stedvis er Avlen af Rug, Havre og Byg nok til
Forbruget. Kartoffel-, Roe- og Høravlen spiller en
meget større Rolle. Kvægavlen er ringe.
Fiskeri, Tømmerhugst og Jagt er de vigtigste
Indtægtskilder. Bjergværksdriften er
ubetydelig, skønt der skal findes god Jernmalm samt
Kobber, Marmor og Asbest. Industrien
indskrænker sig til Savværker, Skibsbyggerier og
Garverier. Til Petrograd udføres foruden
Tømmer og Pelsværk Fjervildt, Champignons og
Bær. O., der engang hørte til Novgorod,
oprettedes som Guv. 1801 og deles nu i 5 Kredse.
Hovedstad er Olonets ved Vestbredden af
Onega. — 2) Hovedstad i ovenn. Guv., ligger 17
km. fra Olonkas Udløb i Ladoga, 1500 Indb. O.
var indtil 1782 Hovedstad i det daværende
Distrikt O.
N. H. J.

Oloron [ålå’rå] (O.-Ste.-Marie), By i det
sydvestlige Frankrig, Dept Basses Pyrénées,
(1921) 9500 Indb., Hovedstad i Arrondissementet
af samme Navn og ligger meget malerisk paa
et Højdepunkt ved Sammenløbet af Gave
d’Aspe og Gave d’Ossau til Gave d’Oloron,
skillende Byen i to Dele, O. og Ste.-Marie.
Byen har en smuk romansk Kirke fra Slutn. af
11. Aarh., en Handelsdomstol og et Collège,
driver Fabrikation af Klæde, Hatte, Uldvarer,
Knive og Skindberedning. Ved sin Beliggenhed
ved Foden af Pyrenæerne og nær Indgangen til
Canfranc-Passet har den faaet en betydelig
Handel med Spanien, navnlig med Uld.
Faareskind, Bayonne-Skinker, Kreaturer og Træ til
Skibsbygning. 18 km mod S. ligger Badestedet
St Christau med kolde Svovl- og
Kcgsaltklider. — O. blev tidlig Bispesæde, men
ødelagdes 732 af Saracenerne og senere af
Normannerne. Den genopførtes 1080 af Grev
Centull IV af Béarn. Arrondissementet O. bestaar
af 8 Canton’er (79 Kommuner) med 60070 Indb.
(M. Kr.). E. St.

Olot [å’låt], By i det nordøstlige Spanien,
Prov. Gerona, ligger i en frugtbar, af
Basaltbjerge omgiven Dalkedel, har Bomulds- og
Uldindustri samt (1920) 9500 Indb.
C. A.

Olozaga [ålå’þaga], Salustiano, spansk
Statsmand, f. 1803, d. 20. Septbr 1873. Som
Sagfører i Logrono tog han 1831 Del i en
Sammensværgelse og maatte flygte til Frankrig,
hvorfra han først kom tilbage 1833 efter
Ferdinand VII’s Død. Han sluttede sig straks til den
frisindede Bevægelse, blev 1836 Fører for
Progressisterne og virkede for de gejstlige
Ordeners Ophævelse. Under Espartero’s Styrelse
var han 1840—43 Sendemand i Paris, derefter
en kort Tid Førsteminister, men maatte flygte
til Portugal, fordi han havde villet tvinge
Dronning Isabella til en Underskrift. Han vendte
først hjem 1847 og overtog paa ny sit Partis
Ledelse. Efter Opstanden 1854 blev han igen
Sendemand i Paris indtil 1856 og var desuden
Formand for Forfatningsudvalget, men kunde
ikke gøre nogen Indbydelse gældende, saa længe
Dronning Isabella regerede. Efter hendes
Fordrivelse 1868 blev han tredie Gang Sendemand
i Paris og var igen Formand for
Forfatningsudvalget, samt havde væsentlig Del i den ny
Grundlovs frisindede Præg. Misfornøjet med
Kongedømmets Fald og den paatænkte
føderalistiske Statsordning opgav han i Sommeren
1873 sin Stilling.
E. E.

Olrik, gl nordtysk Patricierslægt, der
allerede kendes i Slutn. af det 15. Aarh., og af
hvilken Skipper Berent »Oelrichs« kom
til Norge omkr. 1650. En af hans Sønner,
Michael »Olrich« (1660—1710), drev en
omfattende Handel paa Østre Bagholmen, som
han efterlod til Sønnen Bendt O. (1688—1743).
Bl. sidstnævntes Sønner kan nævnes Sognepræst
til Askevold Benjamin O. (1717—63) og
Hospitalsforstander og Viceborgmester i
Helsingør, virkelig Justitsraad Christian
Magnus O.
(1728—93), der var den første af
Slægten, som fordanskede Navnets Stavemaade.
Sognepræstens Sønnesøns Søn, Prof. Ole
Henrik Benedictus O.
(s. d.), blev Fader til
Malerinden Dagmar O. (s. di), til Professor
Hans Thorvald O. (s. d.), til Professor
Axel O. (s. d.), til Højesteretsdommer
Eyvind Gunnar O. (f. 1866), der er Forf. af
talrige Afh. i Fagtidsskrifter og Medredaktør af
»Nordisk Tidsskrift for Strafferet«;, til
Museumsinspektør Jørgen O. (s. d.), til
Billedhuggeren Poul Benedict O. (f. 1878) og endelig
til Malerinden Benedicte O. (f. 1681). Den
overn. Justitsraad var Fader til
Hospitalsforstander og kgl. Baadmand i Helsingør,
Justitsraad Holger Ludvig O. (1769—1824) og til
Kolonibestyrer i Grønland, senere
Brændevinsbrænder i Kbhvn Vilhelm Mathias O.
(1780—1833), der begge har efterladt Afkom. Bl.
Baadmandens Børn skal nævnes Borgmester i
Helsingør, virkelig Etatsraad Jacob Baden
O.
(1802—75), der var Medlem af den
grundlovgivende Rigsforsamling, senere af Landstinget,
og som efter Sundtoldens Ophævelse spillede en
meget betydelig Rolle i Helsingør Bys Opkomst,
og 1. Kæmmerer ved Øresunds Toldkammer,
Konferensraad Hans Hellesen O.
(1804—68). Den førstnævnte af disse to Brødre var
Fader til Borgmester i Køge, Etatsraad
Holger Ludvig Theodor O. (1837—1913), til
Premierløjtnant i Flaaden Henrik Gerner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0504.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free