- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
474

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olrik, Jørgen - Olrik, Ole Henrik Benedictus - Olrik, Sigurd - Olsen, Anders - Olsen, Andreas Schram og Rolf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Endvidere har han besørget Udgaver af danske
Folkebøger. Ogsaa paa den hist. Arkæologis Omraade
har han udfoldet en betydelig
Udgivervirksomhed. »Borgerlige Hjem i Helsingør« (1903),
sammenfattende Uddrag af Byens ældste
Skifteprotokoller, er en Hovedkilde til Kendskabet om
Renaissancetidens Boliger. Ved den for
»Danmarks Folkeminder« besørgede Udgave af F. L.
Grundtvig: »Livet i Klokkergaarden,
gammeldags falstersk Bondeliv« (1908—09) har hans
indgaaende Kendskab til Folkemuseet været af
største Bet. Endelig har han for
Nationalmuseet udg. det store Værk om »Drikkehorn og
Sølvtøj fra Middelalder og Renaissance« (1909),
et omhyggeligt og indgaaende Katalog, der
tillige giver en Oversigt over Bordtøjets Historie
og for første Gang behandler Danmarks rige
Sølvfund fra Renaissanoetiden. Hertil har
senere sluttet sig »Danske Sølvarbejder fra
Renaissancen til vore Dage« (1915), Nyudgaven af
»Danske Guldsmedemærker«, »Gamle Jernovne«
og en Række mindre Afh.
C. A. J.

Olrik, Ole Henrik Benedictus, dansk
Mialer, f. i Kbhvn 24. Maj 1830, d. i Kbhvn
2. Jan. 1890, uddannet som Billedhugger paa
Akademiet og hos H. V. Bissen, men da det
ikke lykkedes ham at vinde den mindre
Guldmedaille, gik han over til Malerkunsten uden
dog nogensinde helt at slippe sit opr. Fag.
Saaledes modelerede han den Række af smaa
Kopier efter Thorvaldsen’s Arbejder, som udførtes
i Biskuit af den kgl. Porcelænsfabrik og vandt
meget stor Udbredelse. Ogsaa udfoldede O. en
omfattende Virksomhed for Kunsthaandværk,
navnlig i Guldsmedefaget og anden
Metalteknik. 1853 havde han vundet Neuhausen’s
Præmie for en »Sølvsukkerskaal«, og adskillig
Opmærksomhed vakte en forsølvet og ciseleret
lille rund Bordplade i ital, Renalissancestil, som
han 1859 udførte til sin Brud. Han kom til
jævnligt at arbejde for Ipsen’s Terracottabrik,
for V. Christesen’s Sølvvarefabrik og for
Drewsen’s Pletfabrik. Han har tegnet og modeleret
en Række store Opsatser, Kandelabrer o. l.,
saaledes 1870 for Christesen til Udstillingen i
London, som i Samtiden vakte stor Beundring.
Han fulgte her sin Tids Bestræbelser for at
arbejde korrekt i hist. Stilarter; han var ogsaa
bl. de første, som søgte at anvende oldnordiske
Ornamenter i Kunsthaandværket. Størst Bet.
har dog vistnok hans tilsyneladende
uanseligste Arbejder, hans Tegninger til de Lysestager,
Gafler, Skeer o. l. for Drewsen’s Pletfabrik, som
i hans simple Anvendelse af antikke Motiver
(Vaseprofiler) blev klassiske og saa alm.
udbredte og selvfølgelige, at faa nu tænker paa,
hvor de stammer fra. 1854 var O. i Paris og
studerede der i Couture’s Atelier. Efter den Tid
betragtede han sig selv væsentlig som Maler og
frembragte en stor Mængde Billeder, baade
Alterbilleder, Kompositioner og navnlig
Portrætter og Portræt grupper. Til dem hører »En Brud
pyntes af sin Veninde« (1860), købt af den
kgl. Malerisamling (Kunstmuseet) og vistnok et
af hans smukkeste Malerier. Hans i Omfang
betydeligste Arbejde er det store Vægmaleri af
»Bjergprædikenen« i Skt Matthæus Kirke
(Kjøbenhavn), færdigt 1883. Mest almenyndet var
han som Portrætmaler, men hans Arbejde for
densk Kunsthaandværk var maaske dog den
betydningsfuldeste Del af hans Gerning. 1862
havde O. Akademiets Rejsestipendium, 1878 det
Ancher’ske Legat. 1871 blev han Medlem af
Akademiet.
P. J.

Olrik, Sigurd, dansk Maler, f. i Bølling 20.
Juni 1874, d. 2. Juli 1921. Elev af Akademiet og
af Zahrtmann. Studierejser til Firenze 1906,
til München og Paris 1909—10. Har jævnlig
deltaget i Udstillingerne, navnlig med Billeder
af Landskaber, Heste og Køer. Har ogsaa
udført en Del Raderinger. En særlig Virksomhed
udfoldede O. som Illustrator af en Mængde
danske Læsebøger, Julehefter o. l.; større
Arbejder paa dette Omraade er Illustrationerne
til Oehlenschläger’s »Helge« og til Ingemann’s
Romaner (tegnede 1909—11), i hvilke han synes
at vise nogen Paavirkning fra Niels Skovgaard.
I sine senere Aar var han mest optagen af
Glasmalerier, dels til Kirker, bl. a. Mariæ
Hospitals Kirke, Kristianshavn (1917), dels til
Private, saaledes »Agnete og Havmanden« (1914)
og »Jomfruen i Hindeham« (1921),
(Smidstrupøre, Rungsted). Genforeningsruden til
Rigsdagens Lokaler paa Christiansborg fuldførtes
efter O.’s Død af Maleren Hammann. Yderligere
har O. tegnet og dekoreret en Del Møbler.
P. J.

Olsen, Anders, Pioner i Grønland ved
den danske Kolonisation, f. c. 1718 paa Øen
Senjen, Lofoten, d. 11. Decbr 1786 i Igaliko,
Sydgrønland. O. kom 1742 til Godthaab som
Kolonist, men avancerede hurtigt til Assistent
og Købmand. I et Par Aar, 1765—67, var han
beskikket til Formand for den planlagte
Hvalfangst ved Holsteinsborg. Handelskompagniet
overdrog O. at anlægge Logen ved Fiskenæsset
1754 samt Kolonierne Sukkertoppen 1755 og
Julianehaab 1775. Han bestyrede sidstnævnte
Koloni til 1780, da han paa Grund af svageligt
Helbred søgte og fik Afsked med Anerkendelse
for virksom Tjeneste. — O. ægtede 1752 en af
Hans Egede døbt Grønlænderinde. Lige siden
Beg. af Egede’s Kolonisation fremkom Planer
om at indføre Kvægavl ved de gamle
Nordbopladser; dette virkeliggjorde O. efter sin
Afsked, idet han nedsatte sig i Bunden af Igaliko
Fjorden, hvor hans Efterkommere siden til
Stadighed har levet som Kvægavlere. Efter
Kompagniets Ønske foretog O. 1783 sammen med
sin Søn en Undersøgelsesrejse Syd paa og 15
Mil op ad Østkysten. O. havde selv gravet sin
Grav uden for sit Hus, hvor den nu dækkes af
en mægtig flad, tilhugget Gravstensplade. Til
Minde om Julianehaabs Grundlægger findes ved
Søen bag Kolonien en Sten med indhugget
Indskrift. (Litt.: Bobé, »Anders O. og hans Slægt
ved Igaliko« [Det grønlandske Selskabs
Aarsskrift, 1914]; »Grønland i Tohundredaaret for
Hans Egede’s Landing«, II, 1921).
G. F. H.

Olsen, 1) Andreas Schram, norsk
Embedsmand og Digter, f. i Bergen 16. Febr 1791,
d. i Larvik 3. Apr. 1845, blev 1813 cand. jur.,
fra 1831 til sin Død Byfoged i Larvik og
Sandefjord og Sorenskriver i Larviks Distrikt. Han
var Medlem af Stortingene 1830 og 1833, hvor
han var Præsident i Lagtinget. I sin Ungdom
dyrkede han Malerkunsten ved Kjøbenhavns

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free