- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
480

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olufsen, Ole - Olufsen, Oluf Christian - Olvera - Olviopol - Olybrius, Anicius - Olympia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Olufsen, Ole, dansk Asien-Forsker, f. 24.
Jan. 1865 i Bregnet (Djursland), blev Officer i
Hæren 1886 og traadte ud af denne 1907. O.
har været Sekretær ved det kgl. danske geogr.
Selskab 1903—23, i hvilken Stilling han har
nedlagt et betydeligt Arbejde, bl. a. ved at
udvide Selskabets Virksomhed, skaffe et
Bibliotek, Læsesal m. m. 1909 blev O. udnævnt til
Professor. Han har foretaget to Rejser til
Centralasien. Paa den første af disse Rejser,
1896—97, besøgtes Øst-Pamir indtil Hindukush samt
de beboede Dale fra Vakhan til Vest-Turkestan.
Paa den anden Rejse, 1898—99, besøgtes
væsentlig de samme Egne. Resultaterne er
nedlagte i Through the Pamir (Vakhan and
Garan
) (London 1904), Meteorological Observations
from Pamir 1898—99
(Kbhvn 1903), Old and
new Architecture in Khiva, Bokhara and
Turkestan
(Kbhvn 1904), A Vocabulary of the
Dialect of Bokhara
(Kbhvn 1905), The Emir of
Bokhara and his country
(Kbhvn 1911). O. er
tillige Forfatter af »Gennem Pamir« (1906) samt
af en Række Artikler og Afh. om sine Rejser
i »Geografisk Tidsskrift« og udenlandske
geografiske Tidsskrifter. O. har fra Centralasien
hjembragt betydelige Samlinger til danske
Museer. 1923 foretog han en Rejse til Sahara.
(O. I.). M. V.

Olufsen, Oluf Christian, dansk
Landbrugsforfatter, Økonom og Digter, f. 20. Jan.
1764 i Viborg, d. 19. Maj 1827 i Kjøbenhavn,
tog, efter Kontoruddannelse, dansk-juridisk
Eksamen 1783 og Aaret efter
Landmaalereksamen; denne Blanding af praktisk og
teoretisk Uddannelse, som O. forbandt med udstrakt
Kendskab til fremmed Sprog og Skønlitteratur,
kom ham til stor Nytte i hans senere
Virksomhed. Efter at have skrevet flere mindre Digte
fik O. 1793 opført Komedien »Gulddaasen, der
gjorde stor Lykke. Stykket (fremkom anonymt,
Oig O. vogtede strengt over, at denne blev
bevaret, ikke mindst fordi han netop da var
Ansøger til en Lærerstilling ved det Glassen’ske
Fideikommis’ Agerdyrkningsinstitut; denne
Stilling fik han, men gjorde fiørst paa Instituttets
Regning en længere Udenlandsrejse, hvor han
navnlig studerede økonomiske Forhold. Fra
den Tid kastede O. sig væsentlig over sin
Lærervirksomhed (først paa Falster, senere i
Kbhvn) og udgav en stor Del økonomiske
Afhandlinger — selv om han dog ikke helt opgav
Digterbanen (1803 Komedien »Rosenkæden!«);
saaledes var han Udgiver af og ivrig
Medarbejder ved »Økonomiske Annaler« (1797—1810) og
deres Fortsættelse (1812—20), skrev en Rk.
Afhandlinger, dels om agronomiske, herunder
forstlige, Emner, dels om Spørgsmaal af mere
almen Interesse, ligesom han til Brug ved sin
Virksomhed skrev en Lærebog i den danske
Landøkonomi. 1815 ansattes O. som Prof. i
Statsøkonomi og udgav som saadan »Grundtræk
af den praktiske Statsøkonomi« (1815) og senere
en Oversigt over Nationalindustrien i Danmark
og Oplysninger om Danmarks Forfatning i ældre
Tider. O.’s økonomiske Værker kan næppe siges
at være særlig betydningsfulde, men de
indeholder dog mange originale Tanker, selv om
han væsentlig er paavirket af Adam Smith’s
Ideer; derimod var hans Behandling af
agronomiske Spørgsmaal særdeles instruktiv og vakte
ogsaa stor Opmærksomhed baade i Danmark
og i Udlandet (f. Eks. hans Studier over
Fællesskabets Oprindelse).
M. K.

Olvera [ål’wæra], By i det sydlige Spanien,
Prov. Cadiz, ligger paa en Høj ved Salado og
har Ruiner af et Kastel, gamle Ringmure samt
(1920) 11400 Indb.
C. A.

Olviopol [aljvja’pålj], By i Ukraine, Guv.
Odessa, ligger ved Bug. 7000 Indb. O. har
Handel med Hvede, tørret Fisk og Salt.
N. H. J.

Olybrius, Anicius, vestromersk Kejser
regerede kun nogle Maaneder 472. Han havde,
efter at Vandalerne 455 havde erobret Rom,
opholdt sig i Konstantinopel, hvor han havde
ægtet Valentinian III’s Datter Placidia, og
derefter gjorde han Fordring paa Herredømmet
over Italien og fandt Understøttelse baade hos
Østens Kejser Leo og hos Vandalerkongen
Geiserik. Under Striden mellem Kejser Anthemius
og Ricimer kom han til Italien, hvor Ricimer
lod ham udraabe til Kejser (472). Men allerede
s. A. døde han.
H. H. R.

Olympia (jfr. olympiske Lege), i
Landskabet Pisatis, en Del af Oldtidens Elis, paa
Peloponnes, var ikke nogen egl. By, men en
stor, viet Grund med adskillige Templer, en
Rk. store Fest- og Administrationsbygninger og
en Mængde Kunstmonumenter; derimod var
der kun faa private Bygninger. O. laa paa
højre Side af Floden Alfeios, paa det Sted, hvor
den optager den lille Biflod Kladeios. Egnen var
i Oldtiden berømt for sin ejendommelige
Naturskønhed. O.’s Betydning beror dog alene paa
de olympiske Lege, der afholdtes her til Ære
for Zeus igennem over et Tusinde Aar.

Sagnet melder, at allerede Herakles viede
Stedet til Zeus; ogsaa Pelops sattes i
Forbindelise med O., og Præsterne henlagde endog
Kampen mellem Kronos og Zeus hertil. Mange
gl. Votivgaver støtter Sagnenes Hævdelse af
Stedets meget tidlige Hellighed, dog omtales det
ikke hos Homer, og Fund fra mykenisk Tid
mangler. Legenes Begyndelse er ligeledes uvis.
Den regelmæssige Grundlæggelse tilskrives
Iphitos, der skulde have ordnet dem iflg. et
Orakelsvar, sammen med Lykurg. Sparta, Elis og
Pisa stredes om Magten i O., indtil Pisa
ødelagdes 572 f. Kr. Fra 368 overlod Sparta helt
Ledelsen til Eléerne. Ret tidligt opførtes et
meget stort Zeus-Tempel, snart adskillige andre
Bygninger. O.’s Blomstringstid falder sammen
med hele Hellas’, og da var Festpladsen,
Altis, det helligste Sted paa gr. Jord, Delfoi end
ikke undtaget; den olympiske Zeus modtog
Hyldest og Gaver fra det hele Hellas. Senere arvede
Makedonerne Herredømmet, men kun for end
mere at holde Helligdommen i Ære, og
Romerne efter dem omtrent fra 210 f. Kr. Hvert
Aarh. øgede Mængden af Bygninger og
Kunstværker. Det blev tid et alm. Centrum for græsk
Aandsliv. Her udstilledes Kunst, her oplæstes
ny Værker.

Ved 776 f. Kr. begyndte Fortegnelserne over
Sejrherrerne i Legene, og disse ophævedes
først ved et Edikt fra Kejser Theodosius, Aar
394 e. Kr. Derefter blev de fleste Bygninger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0512.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free