Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Omagua - Omaha - Omajjader - Oman - Oman-Bugten - Omar - Omar Khajjam - Ompakning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
boede paa Opdagelsens Tid ved Amazonflodens
Biflod Ucayali og levede af Agerbrug, men er
nu næsten helt udryddet.
M. V.
Omaha [’ouməhå ell. -ha.], By i U. S. A.,
Stat Nebraska, ligger 84 km NØ. f. Lincoln ved
Missouri, hvorover en mægtig Bro fører til
Council Bluffs. (1900) 191601 Indb., hvoraf c.
10 % Skandinaver. Den lavere Bydel ved
Bredden af Missouri er Forretningskvarter. Den
højereliggende Del har næsten alle Kirker,
Parkanlæg og Villaer. O. har store Anlæg til
Smeltning og Rensning af Guld, Sølv, Bly og
Kobber samt store Værksteder for Jernbanerne,
Slagterier, Maskinfabrikker og Teglværker.
Byen driver desuden Kornhandel og er et af de
største Jernbaneknudepunkter i U. S. A. Den
er anlagt 1854; men 1870 havde den endnu kun
10000 Indb. En stor Udstilling afholdtes 1898 i
O. Det rom.-kat. Creighton Univ. anlagdes i
O. 1878.
G. Ht.
Omajjader, se Kalif, S. 398 og 399.
Oman, Stat i det østlige Arabien, begrænses
af Ørkenen og Oman-Bugten og har et Areal af
c. 200000 km2 med antagelig c. 500000 Indb.
De fra Hovedstaden fjernere Stammer staar
dog i mere ell. mindre løst
Afhængighedsforhold til Sultanen. Kysten er hed, regnfattig og
næsten vegetationsløs, medens Bjergene i det
Indre om Vinteren har rigeligere Nedslag, der
nærer de Bække og Kilder, hvormed
Kulturlandet vandes. Bl. Indbyggerne er Araberne i
Flertal, men desuden findes et stort Antal
Negere, i Byerne tillige Indere. I religiøs
Henseende hersker fuldstændig Indifferentisme,
Muhamedanismen har kun meget ringe Bet. Landets
Hovedprodukt er Dadler, desuden dyrkes Hvede.
Af Husdyr holdes Dromedarer, Faar og
Geder. Alt Erhverv lider imidlertid ved
Bjergstammernes Plyndringer, for hvilke end ikke
Hovedstaden er fri. Handelen er ringe, Ind- og
Udførsel har begge en Værdi af c. 750000 £.
Der udføres navnlig Dadler og anden Frugt
samt tørret Fisk, der indføres Ris, Kaffe,
Bomuldstøj etc. Maria Theresia Daleren er
gangbar Mønt, tillige cirkulerer indiske Penge i
Kystbyerne. O. var forhen en mægtig
Handelsstat. Under Sultan Seijid (1804—54) stod de
nærliggende Kyster af Arabien, Persien og
Belutshistan samt Mombas og Sansibar i Afrika
under O. Disse Besiddelser gik dog tabt ved
hans Død. Nu staar O. fuldstændig under eng.
Indflydelse, og i Hovedstaden Maskat findes en
eng. Resident ligesom ved de indiske Vasallers
Hoffer.
M. V.
Oman-Bugten, Bugt af det arab. Hav,
adskiller Oman fra Persien og staar ved
Ormus-Strædet i Forbindelse med den pers. Havbugt.
M. V.
Omar [’omar], Navn paa to Kalifer:
1) O. I, se Kalif, Side 397.
2) O. II ibn Abdulaziz, af Omajjadernes
Dynasti, 717—720, en svag og karakterløs
Fyrste, der i høj Grad bidrog til Dynastiets Fald.
P. Gr. a. sin bigotte Religiøsitet blev han af
senere Historikere betegnet som den eneste
fromme bl. Omajjaderne.
J. Ø.
Omar Khajjam [’omar-] fra Nishapur,
pers. Videnskabsmand og Digter, f. i Midten af
11. Aarh., d. 1123. At han i sin Skoletid skulde
have indgaaet et Triumvirat med den senere
Minister Nizâm-el-mulk og Assassinerordenens
Stifter Hasan Sabbâh, er kun et Sagn. Han var
en stor Autoritet paa Matematikkens og
Astronomiens Omraade, og Seldjuksultanen Melikshah
overdrog ham tillige, med fl. andre fremragende
Astronomer at foretage Observationer af
Stjernehimmelen; han foretog tillige en
Kalenderforbedring, som berømmes ogsaa af
europæiske Fagmænd. Derimod regner Perserne
ham ikke med bl. deres rigtige Digtere, fordi
han ikke efter Skik og Brug skrev et Dîvân,
men kun en Samling Rubaî (firlinede
Strofer med epigrammatisk Tilsnit). I Virkeligheden
læses O. K.’s Rubâi’er meget i Orienten, fordi
de i al deres Uensartethed er et Genbillede af
den sammensatte og paa Modsigelser saa rige
persiske Folkenatur. De indeholder
Opfordringer til Nydelse af Nuets Lyst, særlig Vinen,
Anklager mod Skæbnen og Gud, Klager over
Livets Ulykke og Menneskenes Intethed, men
ogsaa etiske Grundsætninger, Afholdenhed og
from Hengivelse i Guds Haand; og disse
kraftige, fint turnerede Epigrammer, hvor lystig
Humor veksler med bidende Spot, dyster
Melankoli og from Sønderknuselse, er en af den
persiske Litteraturs ejendommeliigste
Frembringelser. Men hele Samlingen er bleven saa
forvansket ved uægte Tilsætninger, at man ikke
i Enkeltheder kan afgøre, hvad der skyldes O.
K. selv. — I Europa blev O. K.’s »Rubâijât« (ɔ:
Samling af Rubâi’er) først ret bekendt ved
Englænderen Edw. Fitzgerald’s geniale Parafrase
deraf — thi en egl. Oversættelse er det ikke.
Fitzgerald’s Værk vakte en stor og varig O.
K.-Begejstring i England og Amerika, til Dels
ogsaa paa Fastlandet. O. K.’s Værk blev gentagne
Gange udgivet og oversat, og der er skrevet fl.
Bøger og Artikler om »Rubâijât« end om nogen
anden persisk Bog. Af Udgaver fremhæves:
Nicolas’ (Paris 1857), Whinfield’s (Lond. 1883)
og Heron-Allen’s (Lond. 1898), den første med
fransk, de to andre med eng. Oversættelse. Af
andre Oversættelser mærkes de tyske af Schack
(Stuttgart 1878), Bodenstedt (Breslau 1881) og
Fr. Rosen (Stuttgart, Leipzig 1909) og den eng.
af Payne (1898). Paa Dansk: Arthur
Christensen, »O. K.’s Epigram-Digte« (Kbhvn 1918).
(Litt.: Dole’s Multivariorum Edition af
Fitzgerald [2 Bd, Lond. 1898] og Ross’ Indledning
til Fitzgerald-Udgaven [Lond. 1900]; Arthur
Christensen, »O. K.’s Rubâijât« [Kbhvn
1903] og Recherches sur les Rubâijât de O. K.
[Heidelberg 1904]. En Afh. af O. K. om
Algebraen er udgiven af Woepche [L’Algébre d’Omar
Atkhayyâmî [Paris 1851]).
A. C.
Ompakning, en Drejningsmanøvre med et
Sejlskib, der ligger bi de Vind. Den begynder
som en Stagvending, indtil Vinden er forind;
ved derefter at brase Forræerne rundt og
samtidig holde Agtersejlene først bakke, derefter
levende, lader man Skibet falde af igen, indtil
Vinden er agterind, og fortsætter dernæst
Drejningen som en Kovending, indtil Skibet ligger
bi de Vind over den anden Bov. Manøvren
benyttes bl. a., naar der under en paabegyndt
Stagvending viser sig Forhindringer forude til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
