Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Omlyd - Omlægning - Omløb - Omløben med Varer - Omløbsseddel - Omløbstid - Ommeganck, Balthasar Pauwel - Ommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Engelsk. Adjektivet tam har overalt a: sv.
tam, oldn. tam-r, eng. tame, holl. tam, tysk
zahm, oldhøjtysk zam, got. tam-s; men det
tilsvarende Verbum har I-O. (oldn. temja,
gammelsvensk-dansk tæmia, sv. tämja, dansk
tæmme, oldhøjtysk zemman, tysk zähmen, holl.
temmen) undtagen i Gotisk, hvor det hedder
tamjan. Eksemplet viser, at den omlydvirkende
Lyd i flere Sprog er falden bort, medens dens
Virkning er blevet tilbage. I Dansk er den
omlydvirkende Lyd næsten altid forsvunden, og i
flere Tilfælde har den været tabt i de
nordiske Sprog: fra de allerældste Tider: gotisk
hausjan hedder paa Oldnordisk heyra, hvoraf
dansk høre. I nogle Tilfælde har O.
gennemtrængt Ordet i alle dets Bøjningsformer, f.
Eks. oldn. vegg-r (Væg, Gen. plur. veggja),
men got. vaddjus; men i Reglen er den til
Stede som et grammatisk Lydskifte. I Dansk
træffes den 1) i Substantivers. Flertal: Mand,
Mænd; Haand, Hænder; Ko, Køer o. s. v. 2)
i Komparativer og Superlativer: ung, yngre;
stor, større; lang, længre; faa, færre. 3) i
svagtbøjede Verber: sige, sagde; lægge, lagde;
spørge, spurgte samt i en Mængde
Afledninger: tam, tæmme; Dom, dømme; sur, Syre. I
gammel Dansk var O. endnu hyppigere. Det
hed ikke blot Gaas, Gæs, men ogsaa Mus, Mys;
Lus, Lys; Rand, Rænder; Traad, Træder; tung,
tyngre; lav (opr. lagh) lægre; fager, fægre;
smaa, smærre; tæmme, tamde (præt.); Ran, at
ræne (rane); Laas, at læse (laase); Arv, at
ærve (arve); Maal, at mæle (maale); Hus, at
hyse (huse) o. fl. — U-O. forekommer kun i de
skandinaviske Sprog, ganske særlig i Islandsk.
Intetkøn Flertal dannedes her altid ved U-O.;
oldn. barn (Barn), plur. bǫrn; lamb (Lam),
plur. lǫmb (opr. barnu, lambu) o. s. v. Den
eneste Rest heraf paa Dansk er Barn, Børn.
Uden for Flertalsdannelsen har vi f. Eks. Jord,
Hjort, opr. iarþu, hiartu. — Foruden disse to
Hovedarter af O. antager man nu alm. andre
Arter, saaledes en meget gl A-O., der har affødt
Brydning (s, d,).
(P. K. T.). O. Jsp.
Omlægning, foretagen af Kommuner til
Forbedring af Beboelses- og Færdselsforhold, se
Tvangsomlægning.
Omløb, se Dambrug, S. 465.
Omløben med Varer for at sælge selve de
medbragte Varer er i Danmark forbudt ifølge
Næringslovens § 42, der opretholder de ældre
Bestemmelser derom i Frd. 13. Febr 1775 jfr
Pl. 27. Novbr 1839. Enkelte Undtagelser
gælder dog, af hvilke den vigtigste er, at
Landmandens Landvæsensprodukter og
Landmandens Husflidsfrembringelser kan omføres til
Salg saavel af Frembringeren som af enhver,
der paa Landet har opkøbt dem. Straffen for
ulovlig O. m. V. er Bøder og Konfiskation af
de medbragte Varer (se i øvrigt
Bissekræmmer).
E. T.
Den norske L. om Handelsnæring af 16.
Juli 1907 har et særegent Kapitel om Salg ved
Omførsel, d. v. s. alt Salg, som ikke sker
fra fast Udsalgssted. Til Omførselshandel
regner nemlig Loven ikke alene Salg af Varer,
som Sælgeren rejser omkr. med fra Sted til
Sted, men ogsaa Salg fra Jernbanevogn, Fartøj
ell. Baad, midlertidigt Herberg, Boder, Telte,
som er midlertidig opført eller kan nyttes, eller
fra andet Oplag eller Udsalgssted, som Sælgeren
kun bruger til enkelte Tider af Aaret. Al
Torvhandel o. l. gaar saaledes ind under Begrebet.
Ved O. kan enhver sælge Varer af egen
Tilvirkning og Varer, som er Genstand for fri
Handel i det hele, videre: Sten, Sand, Mursten,
Kalk o. a. l. Bygningsvirke, Pottemagerarbejde,
Fiskeredskaber, Baade, Baadtilbehør,
forarbejdede Tøndebaand af Træ og Varer, som
godtgøres at være frembragt ved indenlandsk
Landbrug og Fiskeri. Med Politiets Tilladelse kan
ved O. ogsaa sælges Varer, som er tilvirket ved
indenlandsk Husflid, — færdige Klæder og
Skotøj undtaget — samt ubrugte trykte Bøger.
Naar det ikke strider mod kommunal Vedtægt,
kan Politiet give Tilladelse til ved O. inden for
vedk. Kommune at sælge Blade, Billeder,
Festtegn o. a. Smaating og til ved enkelt Lejlighed
i velgørende ell. almennyttigt Øjemed at sælge
Ting, som er indkøbt dertil. Uden for de
Tilfælde, som er udtrykkelig nævnt i Loven, kan
Handel ved O. kun foregaa paa Landet i
Nordlands, Troms og Finmarks Fylker, og kun i de
af disse Fylker, hvor det bliver fastsat af
Kongen efter Forslag fra vedk. Fylkesting, —
Guld- og Sølvsager, Smykker, Ædelstene,
Perler, Lommeure, Spillekort og Lægemidler maa
ikke sælges ved O.
K. Ø.
Omløbsseddel (fr.-eng.: circulaire, circular)
kaldes det Skema, som i ethvert vel ordnet
Bogtrykkeri ledsager modtagne Bestillinger paa
Bogtrykarbejde, og paa hvilken de forsk.
Funktionærer, der har med Arbejdets Udførelse at
gøre, opnoterer Forbruget af Raamaterialier,
Tiden, der er medgaaet til hver enkelt Del af
Arbejdet, o. s. fr. Efter Arbejdets Fuldførelse
havner O. atter paa Kontoret som en paalidelig
Rettesnor ved Salgsprisens Fastsættelse.
E. S-r.
Omløbstid, den Tid, som et Himmellegeme
bruger for at udføre et Omløb om et
Centrallegeme. Ved Planeterne er 1) den sideriske
O. den Tid, hvori Planeten set fra Solen
bevæger sig 360° i sin Bane, 2) den tropiske
O. Tiden, fra Planeten er i Væderpunktet til
næste Gang, den atter er i samme Punkt (se
Præcession), 3) den synodiske O.
Tiden, fra Planeten set fra Jorden er i en
Konjunktion (Opposition) til den næste af samme
Navn, 4) den anomalistiske O. Tiden,
fra Planeten er i Perihel til næste Gang, den
atter er der. Om Maanens O., se Maaned.
J. Fr. S.
Ommeganck [’oməgaŋk], Balthasar
Pauwel, belg. Maler, f. 1755 i Antwerpen,
d. 1826 smst., Elev af Antwerpen-Akademiet og
Prof. der fra 1796, har malet talrige
Landskaber med Dyrstaffage., især Faar (deraf
Tilnavnet Le Racine des moutons), der i sin Tid
gjorde megen Lykke og har fundet Vej til
talrige Museer; i Louvre: »Landskab med Faar«,
Museet i Bryssel: »Scene i Ardennerne«,
Museet i Antwerpen: »Overgang over en Fjord«
etc.
A. Hk.
Ommen [’omə’(n)], By i den nederlandske
Provins Overijssel, 22 km Ø. f. Zwolle, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
