- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
494

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Omplantning - Omprioritering - Omprodsning - Ompteda, Georg - Omri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rødderne, f. Eks. finere Bladplanter som Palmer
o. l. Som alm. Regel er den bedste Tid for O.
om Foraaret, naar Væksten begynder at
tiltage, og foruden udgaaede Rødder fjernes
noget af den gamle Jord, og hvis der er meget
tæt Rodnet, noget af dette. Rodklumpen maa
ikke være for tør ved O., og den ny,
tilberedte Jord maa ogsaa være i passende
Fugtighedstilstand, ikke fugtigere end, at den er
let porøs. I Alm. kan man nøjes med et
Bundskaar, det lægges med den hule Side nedad
for ikke at slutte for tæt til Bundhullet; til
Planter, der ikke taaler for megen Fugtighed,
lægges et Dræn af flere Skaar i Bunden.
Derover lægges et lille Lag Jord, afpasset efter
Rodklumpen, saaledes at denne ikke kommer
højere op end, at der er Plads til, at den kan
dækkes med et lille Lag Jord, og at der
yderligere er Plads til Vanding. Naar der er fyldt
Jord om Rodklumpen, gives Potten et let Stød
mod Plantebordet, for at Jorden kan falde
noget sammen, men som Regel maa der
yderligere hjælpes til ved at føre en flad Pind langs
Pottens Inderside. Den første Vanding sker
med paasat Bruse for ikke at skylle Jorden
bort, og paa Grund af den større eller mindre
Forstyrrelse af Rødderne, der har fundet Sted,
maa Planterne i det første Dage holdes i noget
indesluttet Luft og overbruses let.
P. F.

Omprioritering. De allerfleste faste
Ejendomme her i Landet er højere ell. lavere
prioriterede ɔ: der er af Ejeren ell. hans
Forgænger optaget Laan ell. opnaaet Kredit mod Pant
i Ejendommen. Som Regel vil derhos flere have
Pant i samme Ejendom, og Panthaverne vil
sjældent være sideordnede; men de vil
næsten altid følge efter hinanden i en bestemt
Rækkefølge (Prioritetsorden). Som første
Prioritet vil i Reglen indestaa et
Kreditforeningslaan, hvis Størrelse sjældent vil overstige 1/3
af Ejendommens Vurderingssum. Anden
Prioritet udgøres hyppigt af et Hypotekforeningslaan,
og derefter kan saa følge private Prioriteter,
f. Eks. udgørende den ikke-udbetalte Del af
Købesummen for Ejendommen. Det er klart,
at jo længere nede i Rækken Prioriteten staar,
og jo ringere Sikkerheden altsaa er for
Panthaveren, des byrdefuldere vil den ogsaa i
Almindelighed være for Ejeren i Form af højere
Rentepligt, kort Opsigelsesvarsel m. v. Falder
en af de foranstaaende Prioriteter bort, vil de
efter staaende i Alm. rykke op i dens Sted, men
Ejeren vil dog hyppigt have Ombytningsret,
d. v. s. Adgang til at stifte en ny Prioritet
med samme Plads i Prioritetsordenen som den
bortfaldne. Mange Prioriteter er »amortisable«,
d. v. s. de indfries efterhaanden ved
Erlæggelse af periodiske Afdrag, i Alm. i Forening
med Renterne. — Ifølge Hovedformaalet med
al sundt Prioritering: at tilvejebringe Kapital
til produktive Øjemed mod god Sikkerhed og
derfor billigt, vil der hyppigt kunne være Trang
til en Ændring i, en O. af de i en Ejendom
indestaaende Panterettigheder. Er
Ejendommen f. Eks. steget i Værdi, vil Ejeren ved at
indløse en af de bagest staaende Prioriteter
kunne skaffe sig et Laan, der er mindre
byrdefuldt end det indfriede. — Er et amortisabelt
Laan — f. Eks. Kreditforeningslaanet —
betydelig nedbragt i Størrelse ved Erlæggelse af
Afdrag, vil man med Fordel kunne ombytte
det med et nyt af dets opr. Størrelse. — Ved
Salg af en Ejendom vil der hyppigt samtidig
foregaa en O., idet den ny Ejer i særlig Grad
vil have Trang til at skaffe sig Kapital, bl. a.
for at kunne udrede den Del af Købesummen,
der forlanges udbetalt kontant, eller for at
kunne realisere det Formaal, af Hensyn til
hvilket han har købt Ejendommen. — Ved,
Udstykning af en Ejendom, hvor der altsaa foregaar
Salg af Dele af denne, vil en O. være af ganske
særlig Bet. for,, at de enkelte Parceller kan
blive særskilt prioriterede, idet hver enkelt
Parcel ellers vil komme til at hæfte over for hver
af Panterettighederne med disses fulde Beløb.
I Praksis maa der derfor enten finde en
Relaksation (Opgivelse af Panterettigheden) Sted
for Parcellens Vedkommende, eventuelt i
Forbindelse med Erlæggelsen af et vist Afdrag, ell.
en forholdsmæssig Del af Panteretten, maa
overføres til Parcellen, og begge Dele kræver
Samtykke fra Panthaveren. Nægtes dette Samtykke,
kan det da blive nødvendigt at indfri
Prioriteten og eventuelt optage nyt Laan. — Ogsaa ved
Sammenlægning af Ejendomme vil en O. kunne
være nødvendig; hyppigt kræves Samtykke fra
Panthaverne til Sammenlægning, jfr Lov 6.
April 1906 § 19, og i alt Fald vil i Praksis en
O. i Alm. udkræves for at tilvejebringe en
Ordning, hvorefter Prioriteterne hviler paa den
samlede Ejendom og ikke paa hver Del for sig.
A. D. B.

Omprodsning kaldes ved Feltartilleriet en
særlig Art af Omkringvending. Den anvendes,
naar Kanonen befinder sig paa en saa smal Vej,
at den ikke kan gøre omkr. ved en alm.
Omkringvending, og bestaar i, at Lavetten
prodses (hages) fra Forstillingen, hvorpaa denne
gør omkring for sig selv, kører hen forbi
Lavetten, der derpaa ved Hjælp af Mandskabet
drejes en halv Vending og atter prodses paa
Forstillingen. Hele Køretøjet har da faaet den
omvendte Front.
H. H.

Ompteda [’åmpteda], Georg, Friherre
von, tysk Forf., f. i Hannover 29. Marts 1863,
gik paa Gymnasium i Dresden, blev sachsisk
Husarofficer, tog p. Gr. a. Svagelighed 1892 sin
Afsked og rejste til Skandinavien, Frankrig og
Italien, levede senere længe i Meran. Som Forf.
begyndte han med en Rk. Skitser som »Unser
Regiment« (1894), udgav derpaa talrige
Romaner og Noveller, hvis Motiver undertiden er
hentet fra fattige Adelsfamiliers Milieu. Blandt
hans betydeligste Bøger kan nævnes Novellerne
»Freilichtbilder« og Romanerne »Sylvester von
Geyer« (1897), »Eysen« (1900) og »Herzeloide«
(1905). Senere har O. udfoldet en ulitterær
Masseproduktion. (Litt.: Autobiografi i »Litt.
Echo«, IV, S. 375).
C. B-s.

Omri, Konge i Israel’s Rige. Da Ela var
bleven myrdet af Zimri, udraabte Hæren O. til
hans Efterfølger. O. belejrede nu Tirza, i
hvilken Zimri snart indebrændte sig selv, og
besejrede derpaa en anden Rival, Tibni. Saaledes
blev O. Grundlægger af et Dynasti (Achab,
Achazia, Joram) og herskede c. 887—76 f. Kr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free