Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Omri - Omrids 8se Kontur) - Omrids (mat.) - Omsagn - Omsk - omskedende - omskreven - Omskrift - Omskærelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvor betydelig en Hersker, han var, ses af, at de
assyriske Indskrifter i den flg. Tid kalder
Israel’s Rige »Omri’s Hus«. Han gjorde Samaria,
der laa paa en Høj, omgivet af frugtbare Høje
og Dale, til Hovedstad, hvad den vedblev at
være til Rigets Undergang 722. Kongebogen (1.
Kong. 16, 23—28) fortæller derom, men
meddeler i øvrigt intet om ham udover den
skematiske Fordømmelse af hans Gudsdyrkelse.
Dog fremgaar det af 1. Kong. 20, 34, at han
har kæmpet uheldigt med Aramæerne, som
anlagde et Handelskvarter i Samaria. Derimod
beretter Mesha-Stenen, at O. besejrede Moab og
fratog det omtr. hele Omraadet N. f. Arnon,
som først Mesha erobrede tilbage under hans
Sønner. Han har vistnok indledet den Politik,
som Sønnen Achab fulgte, at forbinde sig med
Fønikerne mod Aramæerne.
J. P.
Omrids, se Kontur.
Omrids (mat.). Naar et Legeme afbildes paa
en Plan ved Sestraaler, der udgaar fra et Øje
(se Deskriptivgeometri), forstaas ved
dets O. ell. Kontur Grænselinien for dets
Billede. Flytter man en Sestraale, der skærer
Legemets Overflade, saaledes, at dens
Skæringspunkt med Billedplanen falder i O., vil alm. to
af dens Skæringspunkter med Overfladen falde
sammen; alle disse sammenfaldende
Skæringspunkter danner en Linie, Legemets
Selvomrids, der adskiller den synlige Del af
Legemets Overflade fra den usynlige. En Kugles
O. er Skæringskurven mellem Billedplanen og
Omdrejningskeglefladen, dannet af de
Sestraaler, der tangerer Kuglen; Selvomridset er
Røringscirkelen. Et Polyeders O. er en Polygon,
og Selvomrddset er en Rk. Kanter paa
Polyederet. I geometriske Undersøgelser benyttes ofte
en Flades O., idet dette saa tages i udvidet Bet.
som den fuldstændige Skæringskurve mellem
Billedplanen og den Kegleflade, der har
Toppunkt i Øjet og er omskreven om Fladen,
uanset om Dele af denne Skæringskurve ikke hører
med til Billedets Begrænsning.
Chr. C.
Omsagn (Prædikat, af lat. prædicare,
udiraabe, omtale) er i Grammatikken
Benævnelse paa den anden Hoveddel af Sætningen,
hvis Formaal populært udtrykt er at »udsige
noget« om den første Hoveddel, Subjektet. I en
Sætning som »Peter dansede hele Aftenen med
Karen« bestaar O. altsaa af de sidste fem Ord.
Men andre bruger Ordet O. udelukkende om
det finite Verbum i Sætningen, her altsaa
dansede. Denne Sprogbrug er dog ikke heldig,
da den forudsætter, at enhver Sætning har et
finit Verbum, hvad der ganske vist er sandt om
de fleste Sætninger i vort Sprog, men langtfra
gælder alle Sprog og selv paa vort Sprog ikke
er ufravigelig Regel. Siger vi »Et skrækkeligt
Bæst, den Nielsen« ell. »Lykkelig den, som
overvinder sit eget Sind«, maa et skrækkeligt
Bæst ell. lykkelig betragtes som O. til det flg.
Subjekt. Vi har ogsaa O. i nogle Sætningsled,
saaledes de understregede Ord i »han hørte
hende synge«, »hun gjorde ham ulykkelig«, »alt
vel overvejet, tager jeg ikke af Sted«. — Ved
Omsagnsord ell. Omsagnsled
(Prædikatsord, Prædikatsled, Prædikativ) forstaar
man det Ord ell. Led, der »udfylder« Verbets
Begreb, f. Eks. i »han blev Kaptajn«, »hun er
sød«, »Peter laa syg«, »han stod Skildvagt«
o. s. v.
O. Jsp.
Omsk [åmsk], 1) Guv. i Sibirien med et
Areal paa (1922) 219784 km2 og 1716123 Indb.,
7 pr km2. — 2) Hovedstad i nævnte Guv., ligger
ved Omsks Udmunding i Irtisch og ved en 3,5
km lang Sidebane til den transsibiriske Bane.
Sammen med Stationen ved den store sibiriske
Jernbane har O. (1920) 144525 Indb. Byen er
beliggende paa en træløs frugtbar Slette og er
bygget op omkr. den gl. Fæstning. Bl. de
betydeligere Bygninger maa nævnes Domkirken,
13 andre ortodokse Kirker, 1 kat. og 1 evang.
Kirke samt en Moské. Desuden den kirgisiske
Skole og Etnografisk Museum. O. har ikke
megen Industri, men dens Beliggenhed ved den
sejlbare Irtisch, den transsibiriske Bane samt
ved Uralbanen O.—Tjumen gør den til
Vestsibiriens vigtigste Handelscentrum, Midtpunktet
for et udmærket Landbrugsomraade. Under
normale Forhold udføres store Mængder Smør
og Kødvarer. — Juli 1918 oprettedes i O. en
russisk Regering under Admiral Koltscbaik, og
denne betragtedes 1919 som Hovedregeringen
for samtlige Russere. I Slutn. af Aaret drev
Bolshevikerne Koltschak ud af O., hvorefter
hans Regering flyttede til Irkutsk.
N. H. J.
omskedende (bot.) kaldes et Blad, hvis Fod
er uddannet som Bladskede, og som altsaa paa
et kortere ell. længere Stykke omfatter
Stængelen rørformet; f. Eks. hos Græsser,
Skærmplanter, Pisang, mange Palmer o. a.
A. M.
omskreven (mat.). At en Figur er o. om en
anden, vil sige det samme som, at den anden
er indskreven i den første (se indskreven)
Chr. C.
Omskrift, se Legende (Mønt).
Omskærelse (Cirkumcision), en
Operation, hvorved man borttager det mandlige
Lems Forhud. I den moderne Kirurgi anvendes
O. navnlig som radikalt Middel mod visse
Sygdomme (Balanitis) og har desuden en
ikke ringe Bet. som alm. forebyggende Middel
mod Syfilis o. a. Kønssygdomme, idet den
hærder den fine Hud paa Lemmets forreste Del
(Glans penis). Dette er sandsynligvis den opr.
Aarsag til, at O. er kommen i Brug hos forsk.
primitive og halvciviliserede Folkeslag, men
Bevidstheden herom har allerede tidlig tabt
sig, og i umindelige Tider har O. været anvendt
som en ren rituel Operation, hvis religiøse Bet.
var Hovedsagen. Dette var saaledes Tilfældet
hos Ægypterne, hvis Præster har brugt O. fra
fl. Tusinde Aar f. Kr. og mente, at deres
Forfædre havde lært den af Bavianerne, »der fødes
omskaarne«. Den blev et Kendetegn, hvorved
Ægypterne adskilte sig fra de omboende
Folkeslag, men efterhaanden optoges den af
Ætioperne, Fønikerne og endelig af Hebræerne. Den
skal være indført bl. disse af Abraham efter
hans Hjemkomst fra Ægypten; men det varede
længe, før den trængte igennem, og om Moses
hedder det, at han først omskar sin Søn, efter
at han var vendt tilbage til Ægypten. Under
Vandringen i Ørkenen gik O. helt af Brug,
indtil Jehova bød Josva at genoptage dette Tegn
paa Pagten med ham, og derefter har den hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
