- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
499

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - onager - Onani - Onar - Onatas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


onager (lat.) var hos Romerne en Art
Kastemaskine (Ballist), som i Krigen brugtes til at
udslynge Stene.
H. H. R.

Onani, ogsaa kaldet Masturbation
(Fordrejelse af lat. manustupratio), eller, med
et uheldigt Udtryk, Selvbesmittelse, er
en Handling, hvorved Vedk. uden for Samlejet
fremkalder Vellystfølelse og eventuelt
Sædafgang ell. Slimafgang, sædvanligt ved Gnidning
paa Kønsdelene. O. har sit Navn efter Onan,
om hvem det i 1. Mosebog 38, 4—10 siges, at
han, hver Gang han (efter Jahve’s Bud)
favnede sin Svigerinde, lod Sæden falde til Jorden
for ikke at skaffe sin Broder Afkom. Det vil
ses, at Betegnelsen O. for saa vidt er uheldig,
som det hos Onan ikke drejede sig om, hvad vi
nu forstaar ved O., men derimod om afbrudt
Samleje. Egl. O. synes ikke at omtales i Biblen.
O. kan forekomme allerede hos Børn i første
Leveaar; Udgangspunktet antages da at være
Kløe ell. Irritation af Kønsorganerne. Hos
Smaapiger i de første Leveaar, hvor O. viser
sig ved hurtige Gnidninger af Benene mod
hinanden, miskendes den undertiden og opfattes
som en Art Krampe. Hyppigst er det, at O.
begynder ved Pubertetstiden
(Overgangsalderen). Undertiden begynder Børnene af sig selv
at onanere uden at vide, hvad der egl. gaar
for sig; i mange Tilfælde lærer de det af
Kammerater. Ved Overgangsalderen er O.
overordentlig hyppig; mere indgaaende
Undersøgelser har vist, at de allerfleste Drenge og et stort
Antal Piger en Overgang har onaneret. Hos
de fleste taber Tilbøjeligheden til O. sig igen,
i hvert Fald ophører den sædvanlig, naar det
normale Samleje begynder. En Del
Mennesker, særlig saadanne, som ikke har Lejlighed
til normalt Samleje, vedbliver at onanere op
til Alderdommen. Ved Ophør af O. sker
Sædudtømmelserne i Stedet ved Pollutioner.

Medens den mere forbigaaende O. i
Overgangsalderen maa anses for at være absolut
uskadelig, er det et Spørgsmaal, hvorvidt den
hyppigt drevne O. (flere Gange daglig) fortsat
gennem en større Del af Livet er i Stand til
at gøre Skade. Nogen større Skade gør den
næppe, saaledes anser man det nu om Stunder
for udelukket, at den medfører Sindssygdom,
endsige Rygmarvssygdomme, saaledes som
man troede det i tidligere Tid. De eventuelle
uheldige Følger kan væsentlig vise sig paa to
Omraader. For det første er der nogle, som
gennem saa lang Tid vænner sig til at
tilfredsstille deres Kønsdrift ved O., at de, naar de
skal begynde at udøve normalt Samleje, i den
første Tid kan have Vanskeligheder ved at
vænne sig til dette. Sædvanlig vil denne
Impotens dog være forbigaaende. For det andet
er der det uheldige Forhold, at O. praktisk talt
kan udføres saa tit, det skal være. Nu er der
en Del, navnlig neurastenisk anlagte
Mennesker, paa hvem Sædudtømmelserne indtil et
Par Gange om Ugen ikke virker uheldigt, men
hvis neurasteniske Symptomer (Træthed,
Hovedtryk, Hjertebanken o. s. v.) forværres, hvis
Sædudtømmelserne er alt for hyppige. Hvis
saadanne Mennesker onanerer meget hyppigt,
er dette i Stand til at forværre deres
Neurasteni. Endelig maa O. siges at rumme en vis
Fare hos Mennesker, hvis Kønsdrift ikke er
fast anlagt i normal Retning. Ved O. har
Fantasien frit Spillerum, og f. Eks. hos
Mennesker, hvis Kønsdrift ligger noget i
homoseksuel Retning, men har Mulighed for at blive
normal, vil der være Fare for, at de
homoseksuelle Tendenser forstærkes ved O., ved
hvilken Fantasien beskæftiger sig med homoseksuelle
Forestillinger.

Medens O. saaledes i al Alm. ikke kan siges
at gøre større Skade, har den, især tidligere,,
gjort det ved at fremkalde Frygt for Sygdom
ell. ved, at Vedk., som onanerer, har religiøse
Anfægtelser, frygter for at begaa en Synd e. l.
Det er et meget stort Antal af de Mennesker,
som lider af Neurasteni, Depression eller andre
Lidelser, navnlig paa det sjælelige Omraade,
der tror, at deres Sygdom egl. skyldes O., og
som p. Gr. a. deres Ukyndighed m. H. t.
Sygdommenes Natur og Oprindelse gør sig en
Mængde overflødige Bekymringer eller
Selvbebrejdelser, der yderligere forværrer deres
Neurasteni. Paa dette Omraade har baade
mange ældre Lærebøger og mange charlatanagtige
Reklamer for Midler mod O. gjort ubodelig
Skade ved at fremstille alle mulige
rædselsvækkende Følger af O.,; som man nutildags ved, at
den aldrig kan medføre. Behandling af O.
bestaar væsentlig i en fornuftig og nøgtern
psykisk Paavirkning, der først og fremmest maa
undgaa at skræmme Vedk.; det er af største
Bet. ikke at gøre Vedk. hypokonder, da som
nævnt dette gør langt mere Skade, end O.
selv. Det vil være af Bet. for den, der søger
at komme bort fra O., at han saa lidt som
muligt læser Litteratur (hvadenten denne er
god ell. daarlig), der beskæftiger sig med
seksuelle Emner, navnlig saadanne, i hvilke der
detailleret udmales erotiske Situationer. Paa
lignende Maade forholder det sig med Billeder,
der har Mulighed for at virke seksuelt
ophidsende. Megen Motion og Sport, undertiden
ogsaa kolde Bade, virker sædvanlig
nedsættende paa Kønsdriften og derigennem ogsaa paa
Tilbøjeligheden til O. Stærke Kødspiser,
Krydderier og Alkohol bør indskrænkes. Hvis der er
særlig Tilbøjelighed til O. om Morgenen, kan
det være af Bet., at Vedk. tvinges til at staa
op straks, naar han vaagner. Hvis
Udgangspunktet for O. ligger i kløende Udslet,
Forhudsforsnævring e. l., bør dette selvfølgelig
underkastes Lægebehandling. Endelig kan
nerveberoligende Midler, som Brom ell. Lumin,
undertiden virke gunstigt.
K. H. K.

Onar (isl. Ónarr ell. Ánarr), i nordisk
Mytologi Navnet paa Gudinden Jord’s Fader.
G. K-n.

Onatas, gr. Billedhugger af den æginetiske
Skole, levede i Beg. af 5. Aarh. f. Kr., i
Overgangstiden mellem den arkaiske og den fuldt
udviklede Kunststil. De bevarede
Efterretninger viser, at O. var en meget anset og søgt
Kunstner. For Byen Figaleia udførte Ihan et
Tempelbillede af »Demeter med Hestehovedet«,
en mærkelig ældgammel Guddom, der dyrkedes
i Byen; O.’s Arbejde skulde afløse et gammelt,
af Tiden medtaget Idol, som Kunstneren i det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0531.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free