Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ondartet Lungesyge hos Oksen - onde Urter - onde Øjne - on dit - Ondřlček, Franz - O'Neal - Onega (By) - Onega (Flod) - Onega (Sø)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Willems 1850 offentliggjorde sine
Undersøgelser ang. den ondartede Lungesyge, ved man,
at den Lymfe, som findes i Lungernes
Bindevævsdrag (Interstitierne), er særlig virulent.
Indsprøjtet under Huden fremkalder en Draabe
af Lymfen efter 8—25 Dages Inkubation en
betændelsesagtig Hævelse af større eller mindre
Udstrækning, og naar denne lokale Reaktion
har tabt sig, er det paagældende Dyr ikke
alene uimodtageligt ved ny Indpodning, men
ogsaa beskyttet mod at blive smittet ad
naturlig Vej. Ved Indsprøjtning af større Mængder
af Lymfen — navnlig paa saadanne Steder af
Kroppen, hvor der findes rigeligt, løst
Bindevæv — opstaar der en meget heftig Betændelse,
ledsaget af høj Feber og ofte endende med
Døden (Intoxikation). Nogen Lungelidelse
udvikler der sig derimod ikke, og en saadan er
det i det hele taget foreløbig ikke lykkedes at
fremkalde ad kunstig Vej. Paa disse
Kendsgerninger byggede Willems sin bekendte
Beskyttelsespodning, og han valgte Halen til Podested,
fordi den lokale Reaktion efter Indsprøjtningen
her er mindst heftig. Beskyttelsespodningerne
blev i sin Tid meget benyttede i de Lande, hvor
Sygdommen var stationær. Det viste sig
imidlertid ofte vanskeligt at faa ren og virksom
Lymfe — denne holder sig nemlig ikke mere
end 6—8 Uger virulent — og ikke sjælden kom
man p. Gr. a. Sygdommens snigende Forløb
for sent med Podningen saaledes, at Dyrene
var inficerede, inden denne fandt Sted, og
Lidelsen kunde paa den Maade blive slæbt langt
omkr. De fleste Steder har man derfor
efterhaanden igen forladt Beskyttelsespodningen og
er gaaet over til Nedslagning af de smittede
og mistænkte Dyr. Pasteur forbedrede senere
Metoden ved at tage Lymfen fra podede Kalve,
men for at have virksom Lymfe ved Haanden
til enhver Tid var maanedlige Podninger fra
Kalv til Kalv dog fremdeles nødvendige, saa
længe man ikke kendte selve Smitstoffet og
ikke var i Stand til at kultivere Bakterierne
uden for det dyriske Legeme.
Gennem en Rk. meget interessante
Dyrkningsforsøg lykkedes det 1898 den franske Veterinær
Nocard og Lederen af Pasteur-Instituttet i
Paris, Roux, at isolere Smitstoffet, som viser sig
at være en ganske lille, kun ved c. 1500 Ganges
Forstørrelse lige synlig, ubevægelig Organisme.
Gennem dennes Rendyrkning er det nu muligt
at producere Podestoffet i virulent Tilstand og
i saa store Mængder, det skal være, ligesom
man vil være i Stand til at dosere dette med
en ganske anden Nøjagtighed end tidligere, og
det vil jo rimeligvis ogsaa nok lykkes at lette
Immuniseringen af Dyrene gennem en
Svækkelse af Smitstoffet. Derved er der givet
Mulighed for en fremtidig baade mere sikker og
mindre farlig Beskyttelsespodning og samtidig
aabnet Udsigt til en virksomt Serumterapi.
Til Slutning skal endnu omtales de
interessante Filtrationsforsøg, der er anstillede af
Nocard, Roux og deres Medarbejder
Dujardin-Beaumetz, og som viser, at Mikroben p. Gr. a.
sin Lidenhed er i Stand til under visse
Omstændigheder at gaa igennem de bekendte
Chamberland’ske Lerfiltre, som jo tilbageholder
de fleste andre Bakterier. Paa den Maade kan
man altsaa forholdsvis let skaffe sig en
Renkultur af det specifike Smitstof og derved sikre
Diagnosen. I den nyeste Tid har man i
Tyskland erstattet denne Metode med en langt
simplere, der bestaar i en direkte Udsæd af
Lungesaft paa fast Næringssubstrat og
Paavisning af Lungesygemikrobens karakteristiske
Kolonier. Desuden har det vist sig, at man med
ret stor Sikkerhed kan paavise den o. L. hos
det angrebne, men endnu levende Dyr ad
serologisk Vej ved Præcipitations- og navnlig
Komplementbindingsprøve (s. d.). Lidelsen hører til
de i L. af 14. Apr. 1920 § 2 nævnte ondartet
smitsomme Sygdomme, og da den ikke er
stationær i Danmark, bliver den fra det Offentliges
Side bekæmpet med Nedslagning, ikke alene af
de angrebne, men af samtlige de Dyr, der har
været udsatte for Smitten. Ogsaa i Norge
henhører o. L. h. O. til de ondartede smitsomme
Sygdomme, der omhandles i L. af 14. Juli
1894. (Litt.: Friedberger & Fröhner,
»Lehrbuch der speciellen Pathologie und
Therapie der Hausthiere«; W. Dieckerhoff’s,
»Lehrbuch der speciellen Pathologie und
Therapie für Thierärzte«; Th. Kitt, »Neues aus
der Seuchenkunde« [i »Monatshefte für
praktische Thierheilkunde«, 1898, IX Bd, S. 498 og
1901, XII Bd, S. 228];
Dujardin-Beaumetz, Le Microbe de la Péripneumonie et sa
culture. Thèse pour le Doctorat en Médicine
[Paris 1900]; Hutyra u. Marek, »Specielle
Pathologie und Therapie der Haustiere«; 6.
Auflage, 1922; H. Dahmen, »Arch. f.
wissenschaftl. u. prakt. Tierheilkunde«, Bd 49, 1923,
S. 49 og 283).
(G. S.). F. N.
onde Urter, se Chrysanthemum og
Okseøje.
onde Øjne, iflg. Folkeovertroen en Evne
hos enkelte Personer til med — ell. ogsaa ofte
mod — deres Vilje at tilføje Mennesker eller
Dyr Skade ved at se paa dem. Denne
ejendommelige Tro kan spores tilbage til de primitive
Folks Skikke. Se i øvrigt jettatore og
Malocchio.
(Alfr. L.). Edv. L.
on dit [å-’di] (fr.), »man siger«, Rygtet siger.
Ondřlček [’åndrзit∫æk], Franz, bøhmisk
Violinist, f. 29. Apr. 1859 i Prag, gennemgik det
derværende Konservatorium, studerede
yderligere under Massart i Paris, og har siden
optraadt rundt omkr. paa Koncertrejser (Kbhvn
1884).
S. L.
O’Neal [ou’ni.£], se O’Neil.
Onega [a’njæga], Kredsby i det nordlige
Storrusland, Guv. Arkangelsk, ligger ved
Floden O.’s Udløb i det hvide Hav, har
Skibsbyggeri, Handel med Bygningstømmer og
Fiskeri. 3000 Indb.
N. H. J.
Onega [a’njæga], Flod i det nordlige
Rusland, kommer fra Søen Latscha i Guv. Vologda
og falder efter et Løb paa 428 km i
Onega-Bugten, den sydligste Del af det hvide Hav.
Skibsfarten er meget besværlig.
N. H. J.
Onega [a’njæga], Sø i det nordvestlige
Rusland, kommer fra Søen Latscha i Guv. Vologda
35 m o. H. og er efter Ladoga Europas største
Sø. O. har em Længde fra N. til S. paa 245 km
og Bredde indtil 92 km. Arealet er 9890 km2,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
