Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Onsild - Onslow, Georges - Onslow, William Hillier - Onsøy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
flere Steder dog ogsaa gode muldede ell.
lermuldede Jorder. Langs Aadalene, navnlig mod
V., er der Enge, og mindre Skove findes paa
hele Strækningen langs »Mariager Fjord, et
større Skovparti SØ. f. Byen. Paa
Herredsgrænsen ligger de ikke helt ubetydelige Glenstrup
og Klejtrup Søer, henh. SØ. og SV. f. Hobro.
Herredet er det lavest boniterede i Randers
Amt, idet der gennemsnitlig gaar c. 13 ha paa
1 Td. Hartkorn. Af Arealet var 1919 12053 ha
Ager, Eng, Have o. l., 84 ha Tørvemose, 1654 ha
Skov og Plantage, 2783 ha Hede og 320 ha
Vandareal. Af Kreaturholdet var 1920: 2060
Heste, 8340 Hornkvæg, 2827 Faar og 3116 Svin,
Herredet omfatter 10 Landsogne under
Nørhald, Gerlev og O. Herreders Provsti (Aarhus
Stift). I verdslig Henseende hører de 5 østligste
Sogne til 62. Retskreds (Mariager Købstad og
en Del af Gerlev—O. Herreder) og 45.
Politikreds (62. og 64. Retskreds), Dommer i
Mariager og Politimester i Hadsund med
Kontorafdeling i Mariager; de 5 vestligste Sogne
derimod til 63. Retskreds (Hobro Købstad, Gislum
og Rinds Herreder og en Del af Gerlev—O.
Herreder) og til 46. Politikreds (samme
Omraade). Dommer og Politimester i Hobro. —
Over den vestlige Ende af Herredet gaar
Statsbanen mellem Randers, og Hobro.
Herredet, der i Valdemar II’s Jordebog
kaldes Othenshyllæhæreth (senere bl. a. Wonsildh),
hørte i Middelalderen til Ommersyssel, senere
til Dronningborg Len og fra 1660 en kort Tid til
Mariager Klosters Amt og derefter til
Dronningborg Amt, indtil det 1793 indlemmedes i det
da oprettede Randers Amt.
M. S.
Onslow [’ånz£ou], Georges, fr. Komponist,
(1784—1852), af engelsk adelig Afstamning,
tilbragte en Del af sin Ungdom i London, hvor
bl. a. Dussek og Cramer var hans Lærere. Sin
meste Tid levede O. imidlertid i Paris og paa
sit Gods ved Clermont, ivrig optagen af
musikalsk Virksomhed, der til en vis Grad havde
Amatørpræget. O., der selv spillede Violoncel,
komponerede navnlig en forbavsende Mængde
Kammermusik (saaledes 34 Strygekvintetter, 36
Strygekvartetter og 10 Trioer, desuden bl. a. en
Nonet for Strygere og Blæsere) og ved Siden
deraf nogle Symfonier og Sangspil (hvoraf
Le colporteur [1827] er det bekendteste), der
dog ikke kunde holde sig ret længe. O.’s
Kammermusik nød derimod megen Anseelse i fr.
musikalske Kredse og skaffede ham et saadant
Navn, at han blev Cherubini’s Efterfølger som
Medlem af Akademiet. Hans Musik, der p. Gr.
a. Lettilgængelighed og Letspillelighed vandt
Indgang, særlig i Dilettantkredse, ogsaa uden
for Frankrig, er kun en upersonlig, men
rutineret Efterligning af Mozart og Haydn og nu
næsten fuldstændig gaaet i Glemme.
W. B.
Onslow [’ånz£ou], William Hillier, Jarl,
eng. Politiker (1853—1911), arvede 1870
Peersværdigheden og indtog 1875 sit Sæde i
Overhuset, sluttende sig til det konservative Parti.
1887 blev han Understatssekretær for
Kolonierne og 1888 for Handelsministeriet, men endnu
s. A. Guvernør i New Zeeland indtil 1892. Juli
1895 blev han paa ny Understatssekretær, først
for Indien og 1900 for Kolonierne, og ved
Ministeriets Omdannelse i Oktbr 1903
Landbrugsminister med Sæde i Kabinettet, indtil Marts
1905, da han overtog Hvervet som Formand
for Overhuset under dets Forhandlinger som
»Komité«.
E. E.
Onsøy, Herred, Onsøy Sorenskriveri,
Fredrikstad Politidistrikt, Østfold Fylke, (1921)
7904 Indb., svarer til Præstegældet af samme
Navn med Gressvik Kapel. O. begrænses af
Hvaler, Kraakerøy, Glemmen og Raade Herreder
samt paa den anden Side af Kristianiafjorden af
Nøtterøy og Tjøme. O., som tidligere —
sammen med lidt af det Nord f. værende Raade
Herred — har været en Ø (Oðinsey), kan nu
betegnes som en Halvø, der mod Nord er
landfast med nævnte Herred og for øvrigt omgives
af Kjølbergelven og Glommens Vesterelv i Ø.
samt af Kristianiafjorden i V. Et Par Gaarde
ligger dog paa Rolvsøyen paa Østsiden af
Kjølbergelven. Herredet er gennemgaaende lavt og
fladt. De højeste Fjeldtoppe er Aaleberget (110
m) og Vettaberget (97 m), begge paa Vestsiden
af Kjølbergelven, samt Onsøyknipen (107 m) ved
Kristianiafjorden inden for Hankø og endvidere
Rødsfjeld (116 m) i Grænselinien mod Raade.
Kysten er temmelig uren og opfyldt af mange
større og mindre Øer, af hvilke de største er
den ovenn. Hankø (c. 4 km2) og længere mod
NV. Rauø (c. 3 km2). Straks N. f. Hankø skærer
den smalle Ellinggaardkile sig omtrent
4 km ind i Landet. Paa Kysten findes fl. mindre
Havne, bl. hvilke særlig bør nævnes Slevik,
noget S. f. Onsøknipen. Paa den sydligste Spids
af Herredets Fastland ligger Strømtangen
(Torgauten), med et Fyr, opført 1850. O. har
ingen Vande af Bet., og af Vasdrag er kun at
mærke de ovenn. Grænseelve. Kjølbergelven kan
befares af Skibe op til Gressvik, men for øvrigt
kun af Baade. Bebyggelsen er nogenlunde jævnt
fordelt over Herredet; af større Samlinger bør
særlig mærkes det netop nævnte Gressvik, hvor
der er opført et Kapel. Bl. større Gaarde kan
fremhæves de to fhv. adelige Sædegaarde
Ellinggaard, Ø. f. Ellinggaardkilen, og Kjølberg
ved Kjølbergelven noget Ø. f. Onsøy Kirke.
Paa Hankø er et meget anset
Badeetablissement, Hankø Bad. Jordbrug er Herredets
Hovednæringsvej; men ogsaa Fiskeri og
Fabrikdrift er af stor Bet. Af industrielle Anlæg
mærkes fl. Hermetik- og Ansjos-Fabrikker,
beliggende i Engelviken, et Dampsavværk og Høvleri,
en kemisk Fabrik og en Oxalsyrefabrik, flere
Savværker, Stenhuggerier og Fedtsmelteri,
Garveri. Kvægavlen er i Fremgang. Af Skov
findes kun lidt. Langs Glommens Vesterelv
foregaar en ganske betydelig
Stenhuggervirksomhed. I Herredets østlige Del berøres det af den
normalsporede Smaalensbanes vestre Linie med
Stationen Onsøy tæt ved Kjølbergelven og
desuden af Hovedvejen imellem Moss og
Fredrikstad, hvorhos Herredet i det hele er ganske vel
forsynet med Bygdeveje. Herredets Areal er
121,24 km2; heraf er 34,3 km2 Ager og Eng,
49,3 km2 Skov, 1,57 km2 Ferskvand, Resten
Snaufjeld og Myr. Antagen Formue 1921 var
33221000 Kr og Indtægt 7427323 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«, A. N. Kiær: »Beskrivelse over
Smaalenenes Amt« [Kria 1885]).
(P. N.). M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
