Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ontaric - Ontario - Ontario-Sø - Onteniente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ontaric, se Gothlandisk Formation.
Ontario [ån’tæ.rjou], Prov. af Dominion of
Canada, strækker sig langs hele Nordsiden af
de kanadiske Søer og begrænses mod V. af
Manitoba, mod N. af Hudson Bay og mod
NØ. af Prov. Quebec. Arealet er 1054809 km2
med (1921) 2922000 Indb. O. bestaar af
smaabakket Land uden udprægede Bjergrygge. Fra
Vandskellet, Heights of Lands, der kun faa
Steder overstiger 500 m o. H., sænker Landet
sig imod N. til Hudson Bay, mod S. til de
kanadiske Søer. Største Delen af O. hører til det
laurentiske Plateau, der væsentlig bestaar af
en Undergrund af Gnejs, overlejret af
Istidsdannelser; ofte er Gnejsen kun dækket af et
tyndt Lag Morænegrus, ell. den nøgne Klippe
stikker frem. Dog findes ogsaa paa det
laurentiske Plateau betydelige postglaciale
Søaflejringer, som er frugtbare. Den vigtigste Del
af O. er den saakaldte ontariske Halvø, der
skyder sig ned mellem Søerne Huron, Erie og
Ontario; her er Undergrunden palæozoisk, og
den er overlejret af tykke Istidsaflejringer, som
udmærker sig ved stor Frugtbarhed. Den
ontariske Halvø har et varmere Klima end nogen
anden Del af Kanada; i Toronto er Middeltemp.
for Jan. ÷ 5,6°, for Juli 18,2°, Sommeren er
lige saa lang som i Danmark, men varmere,
Vinteren til Gengæld meget koldere. Mod N. er
Klimaet derimod meget barsk. Nedbøren, c. 50
à 75 cm aarlig, falder mest om Sommeren. Paa
den ontariske Halvø er den naturlige Vegetation
Løvskov; men den er nu for det meste ryddet
til Fordel for Agerlandet. Nordligere raader
Naaleskoven, afbrudt af store Mosedrag og
nøgne Klippestrækninger. Indtil en linie fra
Sydspidsen af James Bay mod VNV. er Skoven
kraftig og tæt, og saa langt synes Kornavl at
kunne lykkes. Nordligere bliver Skoven aaben,
og Moserne breder sig. Kysten af
Hudson-Bugten er de fleste Steder flad, sumpet og skovløs.
Næsten hele Befolkningen lever i Provinsens
sydlige Del. Den ontariske Halvø er baade i
Henseende til Befolkningstæthed og Næringsliv
O.’s og hele Kanadas Hovedlandskab.
Befolkningen er af overvejende britisk Herkomst; kun
8 % er fransktalende og kun 18 % Katolikker.
Selv om den store nyere Indvandring til
Kanada væsentlig gælder Prærielandet, har O. dog
ogsaa faaet nogen Del deri; Indbyggerantallet
var 1901: 2182947, 1911: 2523274, 1921: 2922000.
1911 fandtes 1061 Mænd for hver 1000 Kvinder.
52,7 % af Befolkningen levede i Byerne, og der
spores en relativ delvis absolut Tilbagegang i
Landbefolkningens Antal, hvilket skyldes
Byerhvervenes stigende Bet. Agerbruget staar dog
højere i det sydligere O. end i nogen anden
Del af Kanada. Havre er her den vigtigste
Kornsort (1,25 Mill. ha, 26 Mill. hl i 1921), dernæst
Hvede (313000 ha, 5,7 Mill. hl) og Byg (187000
ha, 3,9 Mill. hl). Stor Bet. har ogsaa Rug,
Boghvede, Ærter, Kartofler, Roer, Græs og Kløver.
I alt var 4,1 Mill. ha under Ploven 1920.
Kvægavl og Mejeridrift er stærkt udviklet. 1921
fandtes 2890000 Stkr Hornkvæg, 694000 Heste,
1082000 Faar, 1564000 Svin og 11458000 Stkr
Fjerkræ. O. producerer Halvdelen af Kanadas
Mælk, Smør og Ost (Smør for 21,2 Mill. Doll.
og Ost for 24,6 Mill. Doll. i 1920). Landet
mellem Søerne Erie og O. er næsten en
sammenhængende Frugthave, hvor Fersken og
Vindruer trives, og især er Æblehøsten stor. I det
nordlige O. er Skovhugsten og Minedriften de
vigtigste Næringsveje. De 1903 opdagede Lejer
af Sølvmalm og Nikkel-Arsenmalm ved Cobalt,
V. f. Temiscaming-Søen, er overordentlig rige;
ikke mindre Betydn. har Nikkel-Kobbermalmen
ved Sudbury, N. f. Georgian Bay. Guld
forekummer mange Steder i Kvartsaarer i de
gamle eruptive Bjergarter. Ogsaa Jernmalm
brydes nogle Steder, men har mindre Bet., fordi
den er svær at smelte. O.’s Jernindustri faar
Hovedmængden af sin Jernmalm fra U. S. A., og
derfra, maa ogsaa Kul indføres. Petroleum
udvindes i den sydlige Del af den ontariske Halvø;
men Produktionen er i Nedgang. Hele
Mineralproduktionens Værdi var (1920) 68,5 Mill. Doll.
Industrien har naaet en rigere og mere
mangesidet Udrvtikling end i nogen anden kanadisk
Provins. Kulmanglen afhjælpes delvis ved at
nyttiggøre Vandkraften, hvoraf O. antages at
raade over 3 à 6 Mill. H. K. 1918 havde O.
15337 industrielle Etablissementer, der
beskæftigede 320808 Mennesker og producerede Varer
for 1640,8 Mill. Doll. De vigtigste Industrigrene
henter deres Raamaterialer direkte fra
Landbruget, Skovbruget og Bjergværksdriften.
Samfærdselen er for en stor Del knyttet til de store
Søer, ved hvis havnerige Kyster de største
Byer ligger. Handelen foregaar mest med U.
S. A. Udførselens Værdi var (1920—21) 418 Mill.
Dtoll., Indførselens 603 Mill. Doll. Jernbanenettet
omfattede (1919) 17700 km. — O. kaldtes
1791—1867 Øvre Kanada. 1912 fik Provinsen en
Udvidelse nordefter paa c. 380000 km2, næsten
helt ubeboet Land. Provinsen styres af en
Guvernør og har en folkevalgt lovgivende
Forsamling paa 111 Medlemmer. Kvinder har
Valgret og er valgbare: Hovedstaden er Toronto.
G. Ht.
Ontario-Sø [ån’tærjou], den østligste og
mindste :af de kanadiske Øer, begrænses mod
N. og V. af Prov. Ontario i Dominion of
Canada, mod S. og Ø. af Staten New York i U.
S. A. og har en Længde fra SV. til NØ. paa
318 km, en Bredde paa, indtil 90 km samt et
Areal paa 19823 km2. O. ligger 75 m o. H.,
100 m under Erie-Søen, fra hvilken den
modtager Niagara-Floden, og har en
Maksimaldybde paa 225 m. Bredderne er hyppigst jævnt
skraanende og skovklædte, men enkelte Steder
opfyldte af Sumpe. O. har Afløb igennem
St-Lawrence-Floden, ved hvis Udløb mod NØ.
ligger en Øgruppe, der benævnes »de 1000 Øer«.
O. fryser aldrig helt til, hvorimod voldsomme
Storme er hyppige. Ved sin Beliggenhed
mellem velopdyrkede Egne og ved sine mange gode
Havne er O. af stor Vigtighed for Skibsfarten,
og ved Kanaler staar den i Forbindelse med
andre Vandveje. Welland-Kanalen forbinder
den med Erie-Søen; mod N. fører
Rideau-Kanalen til Ottawa-Floden, mod S.
Oswego-Kanalen og Erie-Kanalen til Hudson-Floden.
G. Ht.
Onteniente [åntæ’niæntæ], By i det østlige
Spanien, Prov. Valencia, ligger ved Albaida og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
