- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
509

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Onteniente - Ontogenese - Ontogeni - Ontologi - Ontostatik - Onuris - onus - Onychia - Onychofagi - Onychogryphosis - Onychomantik - Onychomycosis - Onychophora

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har Papirfabrikation, Klæde- og Lærredsvæveri.
(1920) 1400 Indb.
C. A.

Ontogenese (gr. δντα, Væsener, det
nærværende) er Betegnelse paa Individers
Udvikling fra befrugtet Æg til voksen Organisme,
særlig denne Sags morfologiske Side,
Form-Udviklingen. For Dyrs Vedk. kan O., der jo her
fører til afsluttede Former, medens
Plante-Individerne ikke saaledes »lukkes«, ofte let
inddeles i karakteristiske Faser. Den første er da
Æggets »Kløvning«, d. e. den Række Delinger
af de befrugtede Ægceller, der fører til en
mangecellet Dannelse, i hvilken den egl.
Foster-Udvikling begynder. Se i øvrigt Foster. O.
er, som en Proces, der lader sig paavirke paa
mangfoldig Vis, Genstand for eksperimentelle
Studier, medens Fylogenese (s. d.) ikke
saaledes kan belyses og derfor altid bliver
hypotetisk. O. kaldes undertiden Ontogeni,
hvormed man dog rettest bør betegne Læren
om O.
W. J.

Ontogeni, se Ontogenese.

Ontologi (gr.), Læren om det Værende, som
af Aristoteles kaldes den første Filosofi eller
Teologi, senere Metafysik; hos den tyske
Cartesianer Clauberg anvendes Ordet første Gang
og derefter indtil Kant, der bruger Betegnelsen
Transcendentalfilosofi, medens Hegel atter
optager O. som Navn for den for hans System
ejendommelige Forening af Logik og Metafysik.
W. N.

Ontostatik, d. s. s. almindelig Statik.

Onuris, græsk Navn paa en af Ægypternes
Krigsguder, der var Lokalgud i Byen This, og
hvis ægyptiske Navn man plejer at læse Anhur,
men som vel rettere læses Onhur. Han
fremstilles i en fra den alm. ægyptiske Dragt noget
afvigende Klædning, idet den er meget lang og
gaar næsten ned til Anklerne. Sin højre Haand
hæver han i Vejret, vistnok for at kaste et
Spyd. Bronzestatuetter af Guden findes i flere
Samlinger, bl. a. i Antiksamlingen og i Ny
Carlsberg Glyptotek i Kbhvn. I en gr. Papyrus (fra
Memfis) i Leyden fortælles det, at O., der siges
at svare til Grækernes Ares, i en Drøm
mindede Kong Nektanebos om, at hans Dyrkelse
forsømtes.
V. S.

onus (Plur. onera) (lat.), Byrde, Afgift. O.
probandi
, Bevisbyrde.
H. H. R.

Onychia [kia] bruges som Betegnelse for
forsk. Lidelser i Neglen.

Onychofagi (gr.), d. s. s. Neglebiden.

Onychogryphosis [ony’ko-fo-] (gr.) er en
sygelig Forstørrelse (Hypertrofi) af Neglene,
især de store Tæers. O. forekommer hyppigst
hos gl. Mennesker og efter langvarigt Sygeleje.
Neglevævet tiltager overordentlig i Mængde, og
Neglene kan herved blive saa stærkt
forstørrede, at de danner fl. Centimeter (6—7 ell. mere)
lange klolignende, faste og haarde Hornmasser
formede som Gede- ell. Vædderhorn.
Johs. F.

Onychomantik (gr.), Spaadom ved Hjælp
af Neglene, hvis hvide Pletter endnu ofte
udtydes paa Held ell. Uheld. Se i øvrigt
Onimantik.
(Alfr. L.). Edv. L.

Onychomycosis [o’nyko-] (gr.), en ved
Svampdannelse opstaaet Opflosning og Skørhed af
Neglen. De Svampe, der som Regel fremkalder
O.; er de samme, som fremkalder de to forsk.
Former af Skurv, Kopsikurv og Ringskurv (Favus
og Tinea tonsurans). O. er en som Regel meget
haardnakket Lidelse.
(E. A. T.).

Onychophora [-’ko’fora] (Protracheata) er
en lille, væsentlig til en enkelt Slægt Peripatus
begrænset Dyregruppe, som snart er henregnet
til Ormene, snart til Leddyrene og snart er
opstillet som selvstændig Afdeling
mellem dem begge.

Legemet er langstrakt, blødhudet,
med hvælvet Rygside og flad
Bugside, ringet, men uden ydre
Segmentering; Huden er papilløs, en
hul Torn findes i Spidsen af hver
Papil. Hovedet er ret tydeligt
afsat; det bærer paa Undersiden
Munden, paa Rygsiden to Øjne. Gattet
ligger i Bagenden. Af Lemmer
findes paa Hovedet to ringede,
temmelig tykke, lange Antenner;
Kroppen bærer et hos de forsk. Arter
forsk. Antal ensartede Lemmer
(14—42) indføjede paa det Sted, hvor
Rygsiden gaar over i Bugsiden; det
er korte, segmentvis ordnede
Vedhæng, der ender med to Kitinkløer.
— Af den indre Bygning fremhæves
flg. Punkter. Der findes en meget
stærkt udviklet Hudmuskelsæk,
bestaaende af et Ringmuskellag, et
Diagonalmuskellag og et særlig
stærkt udviklet Længdemuskellag;
desuden findes talrige sagitale og
transversale Muskeltraade; alle Muskelceller
hos O. er glatte. I Mundhulen ligger to
seglformede Kæber; i det bagved liggende
Pharynx udmunder et Par mægtige Spytkirtler; det
korte Oesophagus gaar over i den lange
Mavetarm, der fortsætter sig i Rectum.
Nervesystemet bestaar af en Hjerne og to ventrale
Længdestammer, der ligger langt fra hinanden og
forbundne med talrige Tværstrenge; tydelige
Ganglieknuder findes ikke. Blodomløbsorganet
er et kontraktilt Rygkar ell. Hjerte udstyret
med Ostier, ordnede segment alt og forsynede
med Klapper. Legemshulen er inddelt i Septa,
dannede af tværløbende Muskeltraade beklædte
med Endotel. I hvert Legemssegment findes i
Alm. et Par Nyrer af den for Anneliderne
typiske Bygning; de udmunder nær Grunden af
hvert Kroplem paa disses Underside. Meget
ejendommeligt er, at disse Dyr tillige er
udstyrede med Tracheer, der som lange, tynde,
luftfyldte Kitinrør strækker sig ind overalt i
Legemet. Den ydre Aabning er et Stigme; disse
Stigmata sidder som oftest mere eller mindre
uregelmæssig spredte over hele Kroppen; der
findes talrige Kirtler, særlig mærkes et Par
mægtige Slimkirtler, der udmunder i Munden
og, naar Dyrene pirres, afgiver et sejt Sekret.
O. er særkønnede, men fremviser store
Forskelligheder i Bygningen af Kønsorganerne hos
de forsk. Arter; her fremhæves kun, at
Peripatus som oftest er levende fødende, og at
Fostrene sidder i Hunnens lange bugtede Uteri
i særlige Rugekamre fasthæftede ved en
placentaragtig Dannelse til disses Vægge.

Peripatus set<bfra Rygsiden.<b1/2 Størrelse.
Peripatus set

fra Rygsiden.

1/2 Størrelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free