Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opal - Opalblaat - Opalglas - Opaljaspis - Oparo - Opatów - Opatówek - Opberedning - Opbrasning - opbringe - Opbud - Opbud (milit.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Porfyr ved Czerwenitza i Ungarn, endvidere i
Honduras, Meksiko og Queensland.
Farvespillet skyldes efter Behrends Tilstedeværelsen af
tynde, bøjede Opallameller, hvis
Brydningsforhold er lidt forsk. fra Hovedmassens.
Ildopal (Zimapan i Meksiko, Færøerne) er
gulrød og næsten klar, Girasol halvklar og
blaaligmælket med rødligt Skær ved stærk
Belysning. Almindelig O. er
gennemskinnende ell. helt uklar; den bar intet Farvespil og
kan være mælkehvid, gul, rød, brun ell. grøn.
Færøerne, Island, mange Steder i Tyskland
(Siebengebirge, Hanau, Hubertsburg), Ungarn
(Telkibánya, Tokaj) er kendte Findesteder.
Afarter af alm. O. er Hydrofan, som klæber
ved Tungen og bliver mere gennemsigtig, naar
den lægges i Vand; Halvopal, halvmat og
af graa ell. brun Farve; Kacholong
(Kascholong, mongolsk Navn), porcelænagtig, hvid,
gul ell. rødlig; Jernopal, gul, uklar og
jernholdig; Opalagat har forsk. farvede
Lag, Hyalit ell. Gummisten
(Glasopal) danner farveløse, glasklare Smaakugler
og Skorper, der sidder i Kløfter i Fonolit ved
Waltsch i Böhmen, i Basalt ved Schemnitz.
Kiselsinter (Kiseltuf, Geyserit)
kaldes de porøse, hvide og graalige
Opalmasser, som afsætter sig paa Jordoverfladen ved
de hede Kilder, ofte under Medvirkning af
Alger, som efterhaanden inkrusteres; den findes
ved Geyser og Reykianes paa Island,
Yellowstone Park i Nordamerika, paa New Zealand
o. a. St. Træopal er Træ, som er forstenet
til O.; i saadam Træsten er den opr. Struktur
ofte fuldkomment bevaret. Menilit fra
Menilmontant ved Paris danner brune,
uregelmæssig formede Knolde i Skiferler. — O. findes
ogsaa i den organiske Verden: Diatomeernes,
Radiolariernes og Kiselsvampenes Skeletdele
bestaar af dette Stof. Hvor disse Organismer
trives i større Mængde, kan deres efterladte
Opalrester danne anselige Aflejringer; de
betydeligste saadanne skyldes Diatomeerne (se
Diatomit).
(N. V. U.). O. B. B.
Opalblaat, d. s. s. Bomuldsblaat.
Opalglas, se Glas, S. 766.
Opaljaspis, se Jaspopal.
Oparo (Aburei, Rapa), Ø af den fr.
Tubuai-Gruppe i det stille Ocean, har et Areal
af 42 km2 med 200 Indb. Øen er vulkansk og
hæver sig til en Højde af 622 m.
M. V.
Opatów [å’patuf], Kredsby i polsk Wojwodi
Kielce, ligger ved Opatowka, 71 km SØ. f.
Radom. (1921) 8854 Indb. I Kredsen O. findes
Jern-, Sukker- og Porcelænsfabrikker.
N. H. J.
Opatówek [åpa’tuvæk], Flække i polsk
Wojwodi Lodz, ligger 20 km Ø. f. Kalisz og har
en stor Klædefabrik. (1921) som Kommune 7457
Indb.
N. H. J.
Opberedning (Malmskille) kaldes den
Række manuelle og maskinelle Operationer,
som den i Gruben vundne Malm underkastes for
at blive salgbar ell. for Smeltning brugbar
Vare. O. gaar ud paa at skille det uheldige fra
det holdige ell. een Slags Malm fra en anden
(Separation) og forene de ens Malmsorter
(Koncentration). Se i øvrigt
Malmkoncentration.
A. G.
Opbrasning (Søv.), 1) d. s. s. at brase bak
(s. d.). 2) O. kaldes den Vinkel, de øvre Ræer
danner med den skærpede Underraa under
bi de Vind Sejlads, samt den Vinkel, samtlige
Ræer under rumskøds Sejlads danner med den
skærpede Underraas Retning. I større
Raasejlere er O. i Reglen 1/2 Streg for hver Streg,
der sejles rumskøds.
C. B-h.
opbringe (Søv.) kaldes den Handling, der
bestaar i, at et Krigsskib under Krig besætter
et fjendtligt Handelsskib ell. neutralt
Handelsskib med Krigskontrabande for at føre det til
Havn ell. til den Højestkommanderende til
nærmere Undersøgelse ell. for at blive stillet
for en Priseret.
C. B-h.
Opbud. Efter Romerretten kunde en
Skyldner, der ikke saa sig i Stand til at betale sin
Gæld, paa Kreditors Forlangende hensættes i
Gældsfængsel, ligesom han derved led Skaar i
sin Ære. Disse Følger kunde Debitor kun
undgaa ved at afgive alt sit Gods til Fyldestgørelse
for sine Kreditorer — ved en cessio bonorum —,
hvorved han dog ikke befriedes for den Del af
Gælden, som ikke blev dækket ved Salg af Godset.
Et ganske lignende Institut kendte ældre
dansk Ret under Navn af O. Frd. af 1. Juli
1623 og senere D. L. 5—14—40 ff., N. L.
5—13—38 ff. hjemlede en slig »cessio bonorum
eller Godsets Opbydelse« først alene for
Adelspersoner, men senere ogsaa for andre. Det var
nemlig dengang Skik, især naar Skyldneren
var af Adel, at han forpligtede sig paa Æren
til at betale med rede Penge, og naar dette
ikke skete, var Kreditor ikke forpligtet til at
modtage Udlæg i Skyldnerens Ejendom, men
kunde fordre Skyldneren hensat i
Gældsfængsel. Da det imidlertid under Datidens knappe
Pengeforhold ofte var vanskeligt for Skyldneren
at betale med rede Penge, selv om han i og
for sig var fuldkommen solvent, indførtes O.
som en Begunstigelse for Skyldneren, hvorved
han slap for at gaa i Gældsfængsel, og
Kreditor nødsagedes til at tage mod Udlæg i hans
Gods. Skyldneren blev dog ikke herved fri for
nogen Del af Gælden, som ikke dækkedes, se
D. L. 5—14—44, N. L. 5—13—38, og fremdeles
var det opr. en Betingelse for O., at
Skyldneren var vederhæftig. Senere, da denne
sidste Betingelse ikke strengt overholdtes,
udviskedes Grænsen mere og mere mellem O. og
Fallit, til O. ganske ophævedes ved d. Fallitlov
30. Decbr 1858 § 5. I Norge er det gamle O.
ophævet ved Retsbrugen. Derimod bruges
Benævnelsen O. om Konkurs efter Skyldnerens
Begæring.
K. B.
Opbud (milit.) kaldes dels den Opfordring,
som Landsherren i tidligere Tid lod udgaa,
naar Folket skulde gribe til Vaaben, og dels
den ved saadan Opfordring paa Benene stillede
vaabendygtige Styrke selv. O. i den første Bet.
ophørte ved Indførelsen af de staaende Hære,
men kaldtes igen til Live i Frankrig under den
store Revolution (se levée en masse). O.
anvendes ogsaa i nogle Lande som Betegnelse
for forsk. Grupper af Værnepligtige, i Reglen
dannede efter Aldersklasser; man taler saaledes
om Landeværnets ell. Landstormens 1. og 2. O.
(B. P. B.). E. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
