Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opdragelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livsanskuelse vil angive Maalet, saa maa Kendskab
til Menneskets legemlig-sjælelige Natur
(Fysiologi og Psykologi) i Forbindelse med rationel
bearbejdet Erfaring anvise Vejen. — Barnet
trænger til O., uden hvilken det forvildes, og
hverken Forældre ell. Samfundet overlader
Barnet til O. blot gennem de Voksnes Eksempel
og Barnets uvilkaarlige Efterligning og
Efterdannelse. »Fra Barndommen af modtager vi
den bedste Del af vort Væsen fra andre, ved
Undervisning, O., meddelt Erfaring. Saaledes
lærer vi Sprog og Levemaade, saaledes danner
vi vor Fornuft og vænner os til Sæder og gode
Kunster. Vort Hjem, ja vor Moders Bryst og
Skød er vor første Skole. Hvad vi ved, det ved
vi fra andre, hvad vi bruger og først maa lære
at bruge, har andre fundet. Hele
Menneskeslægten er i en vis Forstand en gennem Aarh.
fortsat Skole, og et nyfødt Barn, der pludselig
løsreves fra denne Skole og hensattes paa en
øde Ø, vilde, var det end et Geni, kun blive et
stakkels Dyr, ja elendigere end Dyret«
(Herbart). Det er Opdragelse, der forplanter den
opnaaede Dannelses Værdier fra Slægt til Slægt.
O. er Samfundets kulturelle og sædelige
Forplantning og kan ogsaa tjene til Samfundets
sædelige Fornyelse. Hvad Samfundet bliver til,
vil i høj Grad være afhængigt af Forældres og
Samfundets Sans for O.’s Bet. Ogsaa viser
Pædagogikkens Historie Bet. af store Mønstre og
Forbilleder, store pæd. Teoretikere og
Praktikere samt Udviklingen af Psykologien.
Selve Bestemmelsen af Begrebet O. kan for
øvrigt føre ind i temmelig vanskelige
Spørgsmaal. Saaledes har man endogsaa rejst det
principielle Spørgsmaal, om O. er mulig. I en
Række af Nuancer finder vi Anskuelserne
fordelte mellem de to Ekstremer, at O. er alt, at
hvad et Menneske bliver, fuldstændig vil være
afhængigt af dets O. i Hjem, Skole og
Samfund, og at O. er intet, at enhver har sin
medfødte Bestemthed, der bestemmer hans
Skæbne. Imidlertid kan der jo ikke være Tvivl om,
at Mennesket er opdragelig, idet han faktisk er
paavirkelig, men de forsk. Sider af Mennesket,
Legemet, Intelligensen og Karakteren
(Følelsen, Viljen) er det i forsk. Grad. »Menneskets
Væsen bestaar ligesom af en Mængde
koncentriske Lag, af hvilke de dybest liggende er de
mest uforanderlige, de yderste de lettest
omskiftelige«. Almindelig Erfaring, Fysiologi og
Gymnastik giver temmelig god Klarhed over,
hvorledes man skal paavirke det normale
Legeme i Retning af Sundhed, Styrke og
Smidighed; vi ved ogsaa, hvorledes vi skal paavirke
Sansning, Hukommelse, Fantasi og Tænkning,
vække Opmærksomhed og fremme
Selvvirksomhed her; over for Følelsen og Viljen staar vi
mere hjælpeløse, og her, over for dette
sammensatte, lader Psykologien os ogsaa mere i
Stikken, og vi tør næppe her tale om en
videnskabelig begrundet Metodik. Men selv om de
dybere Lag (som Temperament, Karakter,
Naturel) er overordentlig seje, kan de dog
paavirkes og ændres. Er Racen ikke et Produkt
af Naturens Indvirkning, og
Folketemperamentet et Resultat af Race, Natur og Historie?
Paavirker det sociale Klima ikke Mennesket? Er
en Kreds af Paavirkninger meget stærke ell.
meget varige ell. begge Dele, øver de stor
Virkning. Er det, der kaldes Hjemmets Aand,
Folkets Aand, Tidens Aand, Sæder og Skikke
o. s. v., ikke saadanne mægtige Grupper af
stærke og længe virkende Paavirkninger?
Men at O. maa møde store Vanskeligheder,
har ikke blot sin Grund i vor Famlen m. H. t.
Maalet, Mangel paa Konsekvens, Ukyndighed
m. H. t. Barnets Natur og til Veje og Midler,
de Vanskeligheder, en god Teori møder i
Praksis over for Individualiteternes myldrende
Mangfoldighed og Forskelle, men ogsaa i den
Omstændighed, der følger af O.’s Begreb, at
det egentlig er de samtlige Paavirkninger, der
bestemmer Barnets Udvikling og Formning.
Den planmæssige (vilkaarlige) O., der med et
bestemt Maal for Øje vælger sine Midler for
at naa Maalet og vælger dem rationelt, er jo
kun et Sæt af Paavirkninger, der kan krydses,
svækkes og ophæves ved den Mangfoldighed af
Paavirkninger, Barnet for øvrigt er udsat for,
og som vi maaske slet ikke opdager ell. for
sent kommer paa Sporet. Den direkte O.
krydses af den indirekte. Opdrageren har mange
Medopdragere: Barnets medfødte Natur
(Almenfølelse, Temperament, Køn, nedarvede
Bestemmelser, Evner o. s. v.), — den omgivende
Natur med dens vældige
Anskuelsesundervisning, — de aandelige Omgivelser i Hjem og
Skole, Forældre, Søskende, Tyende,
Kammerater, Slægt og Venner med Eksemplets store
Magt over den bløde Barnenatur, — hele
Samfundet med Sproget og dets Institutioner,
Sæder og Skikke og Livssyn, — endelig Barnets
tilfældige Paavirkninger af Oplevelser, Læsning,
Livsforhold, Udsigter o. s. v., Faktorer, der
ved deres Sammensathed og Skjulthed
vanskelig kan kontroleres. Imidlertid, en stor Del af
dem er Medopdragere, krydser ikke vore
Planer, men støtter os, andre kan vi dog maaske
opdage og kontrolere, og saa maa vi for øvrigt,
naar vi har vundet Klarhed over vort Maal og
vore Midler og saaledes søgt at naa den
Klarhed, Viden og Erfaring giver, leve i den Tro
og det Haab, at en Sum af maalbevidste og
gode Indvirkninger vil have Evne til at magte
de nedbrydende, en Tro, der nødvendig maa
beaande den udholdende, aldrig trættede
Kærlighed, der er Sjælen i den opdragende
Gerning. Al O. maa bæres af Tro paa
Menneskenaturen og Menneskets Fremtid.
O.’s Formaal er formuleret forsk. til de forsk.
Tider, idet Livsanskuelse og Samfundets
praktiske Forhold har trængt sig frem. Krigerske
Samfund har lagt Vægten paa krigersk O., ell.
Samfundets Forhold og Bygning har ført til en
ren politisk O., Menneskets O. til en god
Statsborger (Spartanerne). Til visse Tider har det
kirkelig-religiøse Synspunkt været det
afgørende: at opdrage Mennesket for det Hinsidige med
berettiget Vægt paa Sindelaget og den gode
Vilje, men med Fare for at stivne i gold
Dogmatisme; til andre Tider er det utilitariske
Synspunkt trængt frem, Eftertrykket paa
Nytten og Selvinteressen: Barnet skal gøres
dygtigt til Livet og opdrages til saa tidlig som
muligt at kunne staa paa sine egne Ben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
