Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opie, John - Opienski, Henrik - Opiker - Opilionidæ - Opimius, Lucius - Opinion - Opisthobranchia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opie [’oupi.], John, eng. Maler (1761—1807),
kom fra sin Fødeegn St. Agnes (Cornwall) 1780
til London, gjorde Furore allerede ved sin
første Udstilling 1782, blev 1788 Akademimedlem,
Aaret før sin Død Prof. ved Akademiet. O. har
malet talrige Portrætter, af stor Oprigtighed
og Kraft i Karaktergivning. Hans Teknik (stærkt
Brug af Asfalt) har i øvrigt bragt Ødelæggelse
over mange af hans Værker. Af hans
Historiemalerier kan nævnes »Rizzio’s Død« (1787),
»Mordet paa Jakob I« (»Almeria«, i Farvestik ved
Smith) etc. Ogsaa betydelige Landskabsbilleder.
For Boydell-Galeriet udførte han
Shakespeare-Scener. Adskillige af hans Arbejder i offentlige
eng. Samlinger, Nation. Gallery m. v.
A. Hk.
Opienski [å’pjænski], Henrik, polsk Musiker,
f. 13. Januar 1870, studerede i Krakau, Paris og
Berlin, senere hos Riemann i Leipzig og har
virket som Kritiker, Lærer og Operakapelmester
i Warszava; fra 1919 som Direktør for
Musikakademiet i Posen. O. har komponeret
Kantater, Opera, symfoniske Digtninge m. m. og har
som Forf. (paa Polsk) behandlet Chopin’s Liv
og Værker samt skrevet La musique polonaise
(Paris 1918).
W. B.
Opiker [’o’-], se Osker.
Opilionidæ [’o-], d. s. s. Phalangidæ,
se Mejere.
Opimius, Lucius, rom. Statsmand, Fører
for Adelspartiet. Som Konsul 121 f. Kr. ledede
han Kampen mod Gajus Gracchus og
foranstaltede et stort Blodbad paa hans Tilhængere.
Nogle Aar efter deltog han i et Gesandtskab til
Numidien for at dele Landet mellem Jugurtha
og hans Halvbroder Adherbal. Paavirkede af
Jugurtha’s Bestikkelser begunstigede
Gesandterne ham ved Delingen. O. blev senere i den
Anledning landsforvist og døde i Landflygtighed.
H. H. R.
Opinion (lat.), Mening, Omdømme; alm.
Tankesæt, offentlig Mening.
Opisthobranchia [-’braŋkia]. Denne Orden
inden for Snegleklassen omfatter nøgne (O.
nudibranchia) ell. skalklædte (O. tectibranchia)
Former, der er tvekønnede, og hvis
Centralnervesystem ikke er snoet om
Fordøjelseskanalen; de aander ved en ægte Gælle eller ved
særegent uddannede Partier af Huden; herfra
passerer det iltede Blod ind i Hjertets
Forkammer, der, ligesom Gællen, ligger bag ved
Hjertekamret (heraf Navnet O. =
Baggællesnegle). Ungerne er sædvanlig fimrende
Sneglelarver, forsynede med en snoet Skal med
Laag, selv om en saadant fattes hos de voksne.
Den viser i sin Udformning en hel Trinrække
fra den regelmæssig snoede, ret høj spirede Skal
til den næsten flade, med et Par smaa
Vindinger i den bageste Ende, ja endog den
skjoldformede med koncentriske Tilvækstlinier. I
Forhold til Dyrets Størrelse er den stedse lille,
og det er meget alm., at Sneglen er ude af
Stand til, ved at trække sig tilbage, at skjule
sig fuldstændig i den; dette forklarer
rimeligvis, hvorfor Laaget næsten altid mangler, idet
Bestemmelsen med et saadant er at værne det
indtrukne Dyr. Et Fællestræk for alle disse
Skaller er deres store Skrøbelighed; prægtige
Farver og stærkt udpræget Skulptur er aldrig
til Stede; derimod viser Ydersiden ofte en
ejendommelig Glans og kan hos det levende Dyr
være mere ell. mindre skjult, idet Lapper af
Kappen ell. Sideflige fra Foden lægger sig op
om den. Flere Former besidder endog en
»indvendig«. Skal, idet Fligene er fuldstændig ell.
paa en lille Aabning nær sammenvoksede med
hinanden over den (Aplysia, Pleurobranchus),
og har derved i det Ydre faaet en betydelig
Lighed med de nøgne (O. nudibranchia);
ligesom visse af de sidstnævnte kan de have
Kalknaale indlejrede i Kappen.
Hos de skalklædte O. findes en ægte Gælle,
der har sin Plads i en Kappehule af
forholdsvis ringe Størrelse paa højre Side; hos de
nøgne Former, hvor saavel Kappehule som
ægte Gælle mangler, kan Aandedrættet enten
finde Sted gennem den samlede Hudoverflade,
eller visse Hudpartier kan være uddannede som
uægte Gæller. Eksempler paa saadanne er de
enkelte ell. grenede Papiller paa Ryggen af
Æolis og Dendronotus, de fjerformet grenede
Lapper,, der sidder om Gattet paa Bagryggen
af Doris, ell. de Rækker af Gælleblade, der
findes paa begge Sider under Kapper anden hos
Pleurophyllidia.
I O.’s hele Bygning genfindes i øvrigt talrige
Træk, som de deler med de andre Ordener af
Sneglene. Hovedet, der i Form og Udstyr kan
variere meget, bærer sædvanlig 2 Par
Tentakler og 1 Par siddende Øjne; hos en Del af de
skalbærende Former danner dets Rygside en
flad, kødet Skive, Hovedskiven, der antages
delvis at være opstaaet ved Omdannelse af
Følerne; Øjnene sidder paa dennes Rygflade. Hos
visse af de nøgne kan Hovedet være bredt ud i
stærkt frynsede Lapper (f. Eks. Tethys). Den
veludviklede Fod kan bære Sideflige,
Parapodier, der hos nogle kan lægge sig tilbage om
Skallen, hos andre derimod tjener Dyrene som
Finner; hos den svømmende Phyllirhoë er den
næsten forsvunden. Nervesystemet er bygget
efter den alm. Snegletype, men viser i Reglen
en stærk Koncentration af Ganglierne om den
bageste Ende af Svælget. Af Sanseorganerne
træffes de allerede nævnte Øjne, der stundom
i rudimentær Stand kan være skjulte i Huden,
samt Tentakler, af hvilke det forreste Par
utvivlsomt tjener som Følere; hos
Tectibranchierne sidder i Kappehulen; ved Gællens Basis
et saakaldet Osphradium, ɔ: en Plet af særegne
Sanseceller, der antages at staa i Lugtens ell.
Smagens Tjeneste; hos Nudibranchierne er det
sammen med Kappehulen forsvundet, men
erstattes her af Sanseceller paa de bageste
Tentakler, Rhinophorerne, som er overtrukne af
en i Ringfolder lagt Hud og ofte kan trækkes
tilbage i egne Gruber. Ogsaa hos visse
skalbærende kan Hovedets Sider give Plads for
Sanseorganer af lgn. Art: Lugtelameller.
Høreblærer, liggende tæt ved Fodganglierne, findes
stedse. Fordøjelseskanalen falder i de
sædvanlige Afsnit: Mundhule, Svælg, Spiserør,
Mellemtarm med Mave og Endetarm. Gattet ligger
paa højre Side ell. mediant paa Rygsiden
(Nudibranchierne). Læberne, der omgiver Munden,
besidder ofte veludviklede Hudkirtler:
Læbekirtlerne. I Svælgets forreste Del sidder Kæberne;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
