- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
524

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opisthobranchia - Opisthocomus - Opisthodomos - Opisthotonus - Opitz, Martin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hos de fleste O. findes 2 Sidekæber, der dog,
hos et ikke saa ringe Antal, kan mangle.
Tungeraspen har hos de forsk. Slægter et meget
varierende Udseende og spiller i systematisk
Henseende en vigtig Rolle, navnlig hos de
nøgne Former; kun meget sjældent mangler
den. Af ægte Spytkirtler, som aabner sig i
Svælget, er her næsten altid kun 1 Par til
Stede; desuden findes ofte nogle store Kirtler,
som aabner sig foran disse i Mundhulen.

Maven er ofte delt i to, ved en Indsnøring
skilte Afdelinger; paa sin Indervæg kan den
bære en Bevæbning af haarde Conchinplader
ell. Torne, og i saa Fald er dens Væg stærkt
muskuløs og virker som en Tyggemave. Den
sædvanlige Fordøjelseskirtel, »Leveren«, er hos
mange Nudibranchier opløst i talrige særskilte
Udposninger fra Tarmen; disse breder sig i
Legemet og gaar endog ud i Ryggens
Vedhæng. I Spidsen af disse ligger den saakaldte
Nældeblæresæk, i hvis Vægge findes
Nældeceller med Nældekapsler; disse dannes ikke af
Dyret selv, men er optaget med Føden
(Goplepolypper); Sækken, der er opstaaet af den
yderste Del af Tarmudposningen, vedligeholder sin
Forbindelse med denne, men faar tillige en
Aahning ud mod Omverdenen. Karsystemet
udmærker sig navnlig ved den af Gællernes
Stilling fremkaldte Omlejring af For- og
Hjertekammer. Nyren er uparret, ligger gerne til
højre og munder i Nærheden af Gattet. O.
er Tvekønsdyr med gensidig Parring; saavel
de hanlige som de hunlige Kønsceller opstaar i
samme »hermafroditiske Kirtel«; hos nogle
dannes samtidig, Side om Side, Æg og Sæd, hos
andre sker Æggenes Dannelse udelukkende i
de perifere Dele af Organet, medens de
centrale Dele, hvorigennem, de modne Æg maa
passere, udelukkende frembringer Sæd.
Udførselsvejen kan være meget forsk. uddannet: hos
nogle findes en fælles hermafroditisk Gang,
der leder baade Æg og Sæd til den hunlige
Kønsaabning, hvorfra Sæden ad en fimrende
Rende ledes hen til det hanlige, udkrængelige
Parringsorgan nær højre Tentakel; hos andre
spalter den fælles Gang sig snart i Ægge- og
Sædleder, der munder enten hver for sig eller
i én fælles Hudfordybning; mest indviklet
bliver Forholdet, naar Æggelederen yderligere
spaltet sig og danner en Gang, der alene leder
Æggene, og en anden, der benyttes under
Parringen til at optage Sæden. I Forbindelse med
det hunlige System findes altid et Sædgemme
og desuden ofte flere Kirtler, der danner
Æggehvide ell. Slim til Omhylning af Æggene; disse
aflægges som slimede Snore ell. Klumper;
Ungerne forlader disse som fritsvømmende
Larver med stort tolappet Fimresejl og med snoet
Skal.

Alle O. lever i Havet, hvor de træffes saavel
ved Kysterne som paa dybere Vand, snart
krybende paa Tangen, snart paa Bundens Sten
ell. Dynd; kun et Mindretal er fritsvømmende.
De fleste ernærer sig af Rov, saaledes som
Nudibranchierne, der især synes at ynde
Goplepolypperne, hvis store Bevoksninger saa at sige
afgræsses af dem.

For Menneskelivet er kun faa af disse Snegle
af Bet., navnlig vel p. Gr. a. deres
gennemgaaende ringe Størrelse. O. anses af anatomiske
Grunde for at nedstamme fra prosobranche
Former; dette bestyrkes ogsaa ved Tiden for
deres geologiske Optræden, idet de først kendes
fra Kulperioden, medens andre Snegle, der maa
anses for utvivlsomt at have staaet
Prosobranchierne (s. d.) nær, allerede er fundne i de
ældste Aiflejringer.

De falder i systematisk Henseende i 2
Hovedgrupper, hvoraf den ene, Tectibranchierne,
omfatter de skalbærende og enkelte nøgne Former,
den anden, Nudibranchierne, kun skalløse
Former. Af den første Gruppe findes i
Skandinavien for Eksempel Actæon tomatilis (L.),
Acera bullata (Müll.), flere Arter af Philine
og Søharen, (Aplysia). Herhen hører
ogsaa de afvigende Vingesnegle. Af den anden
Hovedgruppe, Nudibranchierne, kan ved de
nordiske Kyster træffes forsk. Arter af Doris,
Æolis, Dendronotus o. a.; i levende Live
udmærker de sig ved ejendommelige Former og
skønne Farver, hvad der end mere gælder om
den f. Eks. i Middelhavet levende Slørsnegl
(Tethys) og om den mærkelige, svømmende,
glasklare og om Natten lysende Phyllirhoë, der
findes snust. Afb., se Snegle.
(R. H. S.). C. M. S.

Opisthocomus, se Hoatzin.

Opisthodomos [-sto-] ell. Opisthonaos
(gr., lat. Posticum), ved de større græske
Tempelanlæg et Rum bag Cellen (naos) symmetrisk
svarende til Prodomos (Pronaos), aabent
udad mod den bageste Tempelgavl’s Søjler, men
uden direkte Adgang til Cellen. I Athens
Parthenon var O. Byens Skatkammer, og mellem
O. og Cella var der her indskudt et særligt
Rum, der tjente til Opbevaring af Kostbarheder.
C. A. J.

Opisthotonus [’-’sto’-], Stivhed og
Tilbagebøjning af Kroppen ved Stivkrampe.
H. I. B.

Opitz [’o.pets], Martin, tysk Digter, f. i
Bunzlau i Schlesien 23. Decbr 1597, d. i Danzig
20. Aug. 1639. Han. studerede i Frankfurt an d.
Oder Jura og
Filologi, men
optraadte
allerede 1618 som
Sprogrenser og
Digter med
Aristarchus sive de
contemptu
linguæ teutonicæ
,
der indeholdt
kraftige
Opfordringer til hans
Landsmænd om
at dyrke deres
Modersmaal og
bitre Udfald
imod dets
Ringeagtere,
ledsaget af Prøver
paa hans egne
Poesier. 1618
udg. han i Frankfurt a. M. sine Sonetter og Oder.
Aaret efter kom han til Heidelberg, men da dette
Univ. blev lukket p. Gr. a. Krig og Pest, begav

M. Opitz.
M. Opitz.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free