Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opitz, Martin - Opium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han sig med en dansk Ven og Studiekammerat
til Nederlandene og derfra til Jylland, hvor han
tilbragte Vinteren og Foraaret 1620—21, og hvor
han digtede »Trostgedicht in
Wiederwärtigkeiten des Krieges«. Efter et Ophold i sit
Barndomshjem rejste han 1622 til Siebenbürgen,
hvor Fyrst Bethlen Gabor ansatte ham som
Prof. ved den ny lærde Skole i Weissenburg.
Her led han meget af Hjemve og var ude af
Stand til at virke for den tyske Digtekunst.
Han vendte derfor hjem, for under de vante
Forhold at tage sit digteriske Arbejde op. Han
udgav 1624 sit berømteste Skrift »Von der
deutschen Poeterei«, en Slags Lærebog i tysk
Metrik, som, til Trods for Afhængighed af
Forgængere som Nederlænderen Heinsius og
Franskmanden Ronsard, var et brugeligt
Grundlag. Bogen vandt alm. Anerkendelse og blev i et
Aarh. afgørende for det teoretiske Studium af
tysk Metrik. 1626 fik O. Ansættelse som
Sekretær hos den kejserlige Kammerpræsident Grev
Dohna i Breslau. Allerede Aaret i Forvejen
havde han paa et Besøg i Wien forfattet et
Sørgedigt over Ærkehertug Karl. I den
Anledning digterkronede Kejseren ham, og under et
senere Besøg i Wien blev han adlet under
Navnet M. O. von Boberfeld. 1629 blev han
optagen som Medlem af »Die fruchtbringende
Gesellschaft«. 1630 foretog han en diplomatisk
Rejse til Paris og gjorde her Bekendtskab med
Hugo Grotius, hvis Digt om den kristne Tros
Sandhed han oversatte paa Tysk. Ved Grev
Donna’s Fordrivelse fra Breslau (1632) mistede
O. sin Stilling, og efter mange Omskiftelser
under Krigsbegivenhederne rejste han 1634 til
Thorn og derefter til Danzig, hvor han (1637)
fandt en Velynder i Kong Ladislaus af Polen,
som udnævnte ham til Sekretær og Historiograf
med en aarlig Gage paa 1000 Thlr. Han fik
imidlertid ikke længe Lov til at nyde denne
fredelige Tilværelse, da han to Aar efter blev
smittet af Pesten ved at række en Tigger en
Almisse. O.’s egne Digte har kun ringe Værd,
betydeligst er hans lyriske Digte. De brede og
belærende Digte, som »Zlatna, oder von Ruhe
des Gemüts«, skrevet i Siebenbürgen (1622),
»Lob des Kriegsgottes« (1628), »Vesuvius« (1633),
er længst forældede. Ved det efter Italiensk
bearbejdede Syngestykke »Daphne« (1627), som
blev sat i Musik af Schütz, er O. bleven den
tyske Operas Fader. Med det samme Stykke og
med den løjerlige Blanding af Poesi og Prosa
»Von der Nymphen Hercynie« indledede han den
flove Hyrdedigtning, som især florerede i
Nürnberg. Hans Oversættelser, især Sofokles’
»Antigone« og Seneca’s »Trojanerinder«, er ikke
uden Værdi. Men hans Virksomhed blev ved
sit Brud med det 16. Aarh.’s folkelige Digtning
skæbnesvanger og gav udenlandske
Moderetninger Indpas. Hans Digte og forsk. enkelte
Værker er udkomne i en Mængde Udgaver af
tvivlsom Bet. Bedst er vistnok Breslau-Udgaven
af 1690. Af nyere Udvalg kan nævnes: J.
Tittmann, »Ausgewählte Dichtungen von M. O.«
(1869) med litterær Indledning og
Levnedsbeskrivelse; Oesterley (i Kürschner’s »Deutsche
Nat. Litt.«, 27. Bd). (Litt.: Biografier ved
Strehlke [1856]; Hoffmann v.
Fallersleben [1858]; Palm [1862];
Boinski, »Poetik der Renaissance« [1884]).
(C. A. N.). C. B-s.
Opium [’o’-] er en indtørret Mælkesaft, der
vindes af Opiatvaknuen (Papaver somniferum)
(se Valmue). Dyrkningen af denne Plante er
mulig i alle milde og ikke for regnfulde
Klimaer, men Indvinding af O. indskrænker sig i
Hovedsagen til Asien, navnlig Kina, Indien,
Persien og Lilleasien. I fl. europ. Lande,
Tyskland, England, Frankrig, Spanien og Belgien,
samt i Nordamerika og Australien er
Opiumsproduktionen gentagne Gange forsøgt, og en
mindre Mængde produceres ogsaa der endnu,
men den er næppe lønnende, idet
Omkostningerne, særlig Arbejdslønnen, har vist sig at
være for høje. Lilleasiatisk O. er den Kvalitet,
der har størst Bet. for den europ. Handel.
Indvindingen sker navnlig i det Indre af
Landet, og Producenterne er overvejende Bønder.
Faa Dage efter, at Planten er afblomstret,
gøres overfladiske Indsnit (ell. Rids) i den
underste Halvdel af de umodne Frugtkapsler,
gennem hvilke Mælkesaften siver ud; denne er
opr. hvid, men bliver ved Indtørring i Luften
mørk og fastere. En Kapsel leverer fra 0,02 til
0,05 g O. Efter 1/2 Døgns Forløb afskrabes de
stivnede Saftdraaber og sammenæltes derpaa
til Kager ell. Brød af forsk. Vægt, der
indpakkes i Valmueblade og sendes til
Havnestæderne, navnlig Smyrna og Konstantinopel; her
foretages en Undersøgelse, Egalisering og
Ompakning af Kagerne, idet morfinrig O. blandes
op med morfinfattig til et Indhold af mellem
10 og 12 % Morfin, svarende til de europæiske
Farmakopeers Krav; Kagerne svøbes derefter
paa ny i Valmueblade og forsendes pakket
mellem Skræppefrugter i Kasser paa c. 75 kg
Netto. Lille asiatisk O. forekommer i mere ell.
mindre fladtrykte, rundagtige kantede Kager eller
Klumper af forsk. Vægt, i frisk Tilstand er de
bløde, lysebrune, senere haardere og mørkere.
O. lugter ejendommeligt og smager meget
bittert; den er for en stor Del opløselig i Vand
og Vinaand og indeholder et stort Antal
Alkaloider, af hvilke de vigtigste er: Morfin,
Narkotin, Codein, Thebain. Ikke al O.
indeholder samtlige Alkaloider, i Bengal O. kan
Papaverin mangle. Morfin findes i alle Sorter O.; i
lilleasiatisk findes i gode Kvaliteter fra 10—16 %.
Den danske Farmakopé forlanger, at tørret og
pulveriseret O. skal indeholde omtr. 10 %
Morfin; er Mængden større end 10,5 %, skal
Pulveret blandes med Hvedestivelse til et
Indhold af mellem 9,5 % og 10,5 % Morfin. Af
Narkotin findes indtil 14,7 %, almindeligst
2—4 %, de øvrige Alkaloider er kun til Stede
i ringe Mængder (omkr. 1 %).
Alkaloiderne findes i O. bundne til Svovlsyre,
Mælkesyre og Meconsyre, i Form af Salte,
der er letopløselige i Vand. Af andre
Bestanddele i O. nævnes Meconin,
Meconoiosin, Ammoniaksalte, Farvestoffer, Albumin,
Sukker etc.; af alm. i Planteriget udbredte
Stoffer mangler Garvesyre, Stivelse og Fedt,
Vandmængden kan være meget varierende; blød O.,
som den findes i det Indre af større Kager,
indeholder indtil 24 %; almindeligst er et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
