- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
529

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplagsnæring - oplagt Mælk - Opland - Oplandene - Opland Fylke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hovedsagelig Æggehvidestoffer, og en kvælstoffri Del,
Kulhydrater (Rørsukker, Stivelse o. s. v.) eller
Fedtstoffer. Desuden aflejres ogsaa ofte
uorganiske Stoffer, i Reglen Kali og Fosforsyre
som O. samt undertiden Vand.
B. J.

oplagt Mælk, en Dessert af Mælk, der først
har været stillet 10—12 Timer paa et varmt
Sted for at blive tyk og derefter er ophældt
i en meget fin stor Si, for at Vallen kan løbe
fra. O. M. spises med revet Rugbrød, Sukker
og Fløde.
R. H.

Opland, 1) ved en Flod det Omraade, som
Floden med sine Tilløb afvander; 2) ved en
By det Omraade, hvis Beboere køber deres
Fornødenheder og sælger deres Overskud af
Produkter i vedk. By, altsaa det Omraade, for
hvilket Byen er det merkantile Centrum.
C. A.

Oplandene, Fællesnavn for de norske
Fylker Opland Fylke og Hedmark Fylke. Disse
dannede 1756—81 eet Administrationsdistrikt,
O.’s Amt, men deltes saa i Østre Oplandske ell.
Hedemarkens Amt, senere Hedmark Fylke og
Vestre Oplandske ell. Kristians Amt, senere
Opland Fylke.
M. H.

Opland Fylke, (1921) 129149 Indb. Størst
Udstrækning fra Nord mod Syd har Fylket fra
Torbuhø ved Aursjøen i Lesje til Skinknatten
i Nordmarken og fra Vest mod Øst fra
Stavbrækken i Skjaak til Skreklingodden i Mjøsen
nær Skreia. Fylket indtager den nordvestlige
Del af det søndenfjeldske Norge, det er et
udpræget Fjelddistrikt, hvis nordlige og vestlige
Del opfyldes af Dovres og Langfjeldenes
Forgreninger, der her naar deres største Højde
og indbefatter Skandinaviens højeste
Tindegruppe Jotunfjeldene, Snehætta med Omgivelser
og Rondane. Kun i den sydlige Del sænker
Fjeldene sig ned mod Totens, Lands og
Hadelands frugtbare Bakker, uden dog at maa
dybere end 125 m o. H. Fylket er delt i 5
Sorenskriverier: Nord-Gudbrandsdal,
Sør-Gudbrandsdal, Toten, Vardal og Biri, Hadeland og Land
samt Valdres, og i to Politidistrikter:
Gudbrandsdal, som omfatter Sør-Gudbrandsdal
Sorenskriveri med Lillehammer,
Nord-Gudbrandsdal Sorenskriveri, Biri og Snertingdal
Herreder, og Vestoplandene, som
omfatter Valdres og Hadeland og Land
Sorenskriveri, Toten, Vardal og Biri Sorenskriveri med
Gjøvik Købstad, men med Undtagelse af Biri
og Snertingdal Herreder. Fylket har 36
Herreder og to Bykommuner. I gejstlig Henseende
hører Fylket under Hamar Bispedømme med
31 Præstegæld og Sogne. I militær Henseende
danner det Udskrivniingsdistriktet for
Gudbrandsdal Bataillon af Østoplandenes
Infanteriregiment Nr 5 og Hadeland og Valdres
Batailloner af Vestoplandenes Infanteriregiment
Nr 6. Fladeindholdet er 25257,5 km2, hvoraf 5,0
km2 falder paa Byerne, medens 1146 km2 er
Ferskvand. Det produktive Land er 7596 km2,
det uproduktive 16515,5 km2. Antal Indb. pr
km2 er 5,4. De beboede Strøg er for den
nordlige Dels Vedk. indskrænket til de to
Hoveddalfører Gudbrandsdalen og Valdres med deres
Sidedale. Gudbrandsdalen gennemstrømmes i
hele sin Længde, 200 km, af Laagen, som har
sit Udløb fra Lesjeskogens Vands østre Ende,
medens Rauma, Romsdalens Hovedelv, løber ud
af samme Vands Vestende. Denne øvre Del af
Dalen er aaben med jævnt skraanende
Fjeldsider; uagtet den større Højde, c. 600 m,
klæder Skoven Skraaningerne højt over Dalen,
hvis flade Bund dannes af det 23 km lange,
nu udtappede Lesjevand. Fjeldene naar saavel
paa Nordsiden som paa Sydsiden betydelige
Højder, saaledes i Nord Snehætta 2274,
Skredahø 1700, Storhø 2040 m, Fakstuhø 1732 m. I
Syd Digerkampen 1725 m, Skardstind 1883 m,
Lomshorungen 1725 m. Selve Fjeldplateauet kan
dog næppe sættes højere end til 1000 m.
Sidedale af Bet. findes ikke paa dette Strøg.

Ottaelven er Hovedelven i det store Dalføre,
som med Bygderne Vaage, Lom og Skjaak
løber parallelt med Gudbrandsdalen, dog mere
ret Øst til Vest Den største Bebyggelse ligger
her langs Elven og de af den dannede store
Vande, Vaage og Otta Vand ell. Lomsvand. Af
Sidedale kan her mærkes Bøverdalen paa
Sydsiden. Fjeldene paa Sydsiden hører samtlige
til Norges højeste under Fællesbetegnelsen
Jotunheimen. Her skal kun nævnes Galdhøpiggen
2468 m, Glittertind 2553 m, Kvitingskjølen 2727
m og Nautgardstind 2256 m. Længere mod
Vest i Skjaak optræder Bræerne mere samlet
som Sikkelbræen og Skridulaupbræen. Syd for
Ottas Udløb i Laagen udvider Dalen sig igen,
Fjeldene træder tilbage og danner svagere
skovbevoksede Skraaninger, som dog i
Hedalsmuen naar op i 1743 m og i Ruten i 1530 m.
Af Sidedale mærkes Hedalen; den
gennemstrømmes af den fra Gjendevand i Jotunheimen
kommende Sjaaelv samt Kviknedalen, hvis
Hovedelv Vinstra ligeledes har Udspring fra
Bygdin og Vinstervandene. Gausdal er i dette
Parti den sidste Dal af nogen Bet., den er
veldyrket og godt bebygget. Gudbrandsdalen er
kendt for sin gamle Kultur, sin Skønhed og
sit sunde Klima, hvorfor her findes mange
Sanatorier. Paa Fjeldene er god Jagt og Fiskeri.

Valdres danner den største Del af Bægnas
Dalføre. Den løber i samme Retning Nordvest
til Sydøst som Gudbrandsdalen, fra hvilken den
er adskilt ved Jotunheimen. Af Toppe i
Valdres kan mærkes Skaget 1694 m, Bitihorn 1600
m, Mugnatind 1739 m. Af Sidedale har Valdres
kun to af Bet., den Nord fra Slidrefjorden
omtrent midt i Dalen udmundende Østre Slidre
samt den længere mod Øst liggende Etnedal.
I Modsætning til Laugen danner Bægna en
Mængde større og mindre Søer, som bringer
Afveksling i Landskabet, der gør Valdres til en
af de smukkeste Egne i Landet. Straks Nord
for Odnes forenes Etna og Dokka og falder ud
i Randsfjorden (73 km), som i held sin Længde
falder ind i dette Sorenskriveri. Længere Øst
ligger Totens veldyrkede Marker, som
skraaner ned mod Mjøsen. Under Fylket hører to
Købstæder, Gjøvik (4918 Indb.) og Lillehammer
(5183 Indb.).

Jordbrug og Fædrift er de vigtigste
Næringsveje. Der er gjort adskilligt for Fremme
af Landbruget, saaledes er der Landbrugsskoler
paa Storhove ved Lillehammer, en i Valdres
og en i Nordre Gudbrandsdalen, ligesom der
er flere Husmoderskoler. Opdyrkningen af nyt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0561.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free