Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opland Fylke - Oplismenus - oplivende Midler - Oplysningsbureauer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Land gaar stadig fremad, og
Dyrkningsmaaderne bliver forbedret. Der dyrkes alle Kornsorter
samt Kartofler. Antallet af Mejerier, Ysterier
og Kondenseringsfabrikker var tilsammen 41,
som leverede 26,7 Mill. kg Mælk.
Skovdriften er af megen Bet. Man regnede i 1907, sat
det skovbevoksede Areal udgjorde 6 Mill. Maal,
heraf tilhørte 870209 Maal Staten. Fylket er
delt i to Fylkesskovmesterdistrikter. Der er
Planteskole paa Gjøvik og 3 lokale
Planteskoler. I Femaaret 1911—15 blev der fløtet aarlig
300000 Stykker Tømmer og c. 4000 m3 i
Gudbrandsdalslaagen og i Gausa c. 130000 Stkr
Tømmer. Paa Randsfjorden blev der i
Femaaret 1911—15 fløtet tilsammen 788229 Tylvter.
— Bjergværksdriften er af liden Bet.,
kun Hadeland Bergverk beskæftigede i nogle
Aar en Del Arbejdere, men Driften er nu
indstillet. — Industrien er i Stigende, i 1915
var der 329 Bedrifter med tilsammen 3954
Arbejdere. Der var 31 Fabrikker for
Landbrugsmaskiner o. l., 2 Bergverksanlæg, 11 Stenbrud,
21 Metal- og mek. Værksteder, 1 kem. Fabrik,
10 for elektr. Kraft. Man regner, at Fylkets
Vasdrag har 782000 udnytbare Turbinhestekræfter,
hvoraf 3800O tilhører Staten, og hvoraf 14000 er
udbygget (1920), 12 Tekstilfabrikker, 10
Papirfabrikker. 2 Læder- og Gummivarefabrikker,
129 Træindustrifabrikker, 83 Fabrikker for
Nærings- og Nydelsesmidler, 6 for Beklædning og
11 for polygrafisk Industri. — Jagten har
nogen Bet som Biindtægt, men ikke som
Næringsvej. — Turisttrafikken er i stærk
Fremgang, takket være de ny Automobilruter,
som vedligeholdes fra Fagernes—Tyin—Lærdal
og Fagernes—Bygdin, samt mellem Otta og
Aandalsnes og Otta til Geiranger og Stryn.
Kommunikationerne er gode med Chausseer
gennem alle større Dalstrøg og Jernbaner i
stadig Udvikling. Jernbane fører fra Hamar
over Lillehammer gennem Gudbrandsdalen over
Dovre til Trondhjem, og Bane vil snart ogsaa
blive aabnet for Drift gennem Romsdalen til
Veblungsnes. I Fylkets sydlige Del gaar Bane
fra Kria gennem Hadeland og Toten til Gjøvik
med Sidelinie fra Elna til Fagernes i Valdres.
Flere Vejforbindelser er projekteret Vest over
gennem Jotunheimen, dels til Forbindelse
mellem Ovre Valdres og Gausdal, dels til
Forbindelse med Vestlandet. 1915 var der tilsammen
af Hovedveje og Bygdeveje 2185 km; heraf var
Halvdelen Hovedveje. — Af hist. Minder har
Fylket kun faa at opvise. Naar undtages Olaf
den Helliges Stridigheder med Gudbrand Herse
i Froen og Ribbungernes og Varbelgeraes
Hærgetog paa Hadeland og Toten under
Borgerkrigene, og Skotternes Tog gennem
Gudbrandsdalen, som endte med deres Tilintetgørelse i
Kringen Pas i Nordtron, finder man kun
Beretninger om Farsot, Hungersnød og
Oversvømmelser, af hvilke især kan mærkes Flommene
1789 og 1860. (Litt.: A. Helland,
»Top.-stat. Beskr. over Kristians Amt. Norges Land
og Folk«, I—IV [Kria 1913]; C.
Sommerfelt, »Efterretninger ang. Christians Amt.
Top. Journ.«, IV, 14 1795, S. 1—136; 15 1796,
S. 1—72).
M. H.
Oplismenus Beauv., Slægt af Græsfamilien
(Hirse-Gruppen) med brede Blade og
enblomstrede Smaaaks i smaa og ensidig vendte
Grupper langs Blomsterstandens Grene; 1. og 2.
Yderavne med Stak. 4 Arter i Troperne. O.
Burmanii Beauv. dyrkes i Varmehuse i en
brogetbladet Varietet; Straaene er nedliggende ell.
hængende.
A. M.
Paa Grund af O. B. fol. var.’s
ejendommelige Vækst er den anvendelig til Hængeplante
og til Kantplante paa Hylder i Varmehuset. Om
Sommeren kan den godt trives i Koldhus. De
nedliggende Straa er tilbøjelige til at danne
Rødder fra Ledene; naar de ligger hen ad et
fugtigt Grusunderlag, kan Planten formeres ved
disse Aflæggere. Den kan ogsaa formeres ved
Stiklinger.
(L. H.). P. F.
oplivende Midler (Stimulántia),
Lægemidler, der virker forstærkende paa
Livsfunktionerne, særlig Kredsløb, Aandedræt og
Centralnervesystemet. Som saadanne kan nævnes
Alkohol, Æter (Nafta), Hoffmannsdraber (der er
en Blanding af disse), Kamfer, Kaffe,
Ammoniak (Salmiakspiritus, der dog delvis kun
virker som Pirringsmiddel for Nerverne i
Næseslimhinden og derfra videre ved Refleks) o. fl. a.
(Lp. M.). P. H.
Oplysningsbureauer [-by’ro’ər], Institutioner,
der paatager sig at foretage Undersøgelser af
Forretningsforhold, særlig i Kreditspørgsmaal,
for at tilvejebringe Oplysninger, der f. Eks. kan
vejlede Forespørgeren i hans Afgørelse om, og
i hvilken Udstrækning han bør indlade sig i
Kreditforbindelse med den Omspurgte. O. giver
dog ogsaa Vejledning i Bedømmelsen af
Forretningers og Ejendommes Værdi, Agenters
Kvalifikationer, fremskaffer Adresser paa
Leverandører af bestemte Varer i Ind- og
Udlandet etc., hvorimod Undersøgelser af mere
privat Natur henvises til Detektivbureauer, med
hvilke O. ikke maa forveksles.
Oplysningerne, som afgives under gensidig
Diskretion, bør selvfølgelig være affattede
objektivt, og bør derfor være indhentede fra saa
mange Kilder som muligt, saa at en af
personlig Sympati ell Antipati farvet Oplysning
undgaas. Til O. er for de større Bureauers
Vedk. som Regel ogsaa knyttet en
Incassoafdeling, og ogsaa herigennem, men i det Hele taget
ved en Samvirken mellem O. og saa mange
Forbindelser som muligt bl. Forretningsmænd,
Banker, Sagførere, ved egne rejsende
Sekretærer, og ved fra offentlige Kontorer at holde
sig à jour med Indberetninger, saasom
Tinglæsninger, Proklama, Firmaanmeldelser etc.,
tilvejebringes et omfattende Materiale, der
danner Grundlaget for Bedømmelsen. Enkelte af
de største moderne Bureauer herhjemme
udgiver tillige Tinglæsningslister og saakaldte
Soliditetsbøger over de forsk. Brancher inden
for Handel og Haandværk, hvor der foruden
diverse Oplysninger om Forretningens Art,
Størrelse m. v. tillige anføres et Soliditetstal
fastsat ved en Bedømmelse af samtlige
foreliggende Forhold.
Ved Udsendelse af Spørge- ell.
Referencebreve giver O. ogsaa den Paagældende selv
Lejlighed til at opgive Referencer og til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
