- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
543

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oppert, Gustav Salomon - Oppert, Jules - Oppianos - Oppido Mamertina - Oppius - Oppolzer, Egon von - Oppolzer, Johann, Ritter von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Johannes« (2. Opl., 1870), On the classification
of languages
(1879), On the weapons, army,
organisation and political maxims of the ancient
Hindoos
(1880), Lists of Sanskrit Manuscripts
in Southern India
(2 Bd, 1880—85),
Contributions to the history of Southern India (1882),
»Nītiprakāçikas« (1882), »Sukranītisāra« (Bd 1,
Tekst, 1882), Udg. af Çākatāyana’s
»Grammatik« (Bd 1, 1893), »Die Verschiedenheiten des
Sprachcharakters« (1884), On the original
inhabitants of Bharatavarsha of India
(1893).
(S. S.). D. A.

Oppert [tysk: ’åpərt, fransk: å’pæ.r], Jules,
fr. Orientalist af tysk Herkomst, f. i Hamburg
9. Juli 1825, d. i Paris 21. Aug. 1905, studerede
først Jura, men kastede sig tillige over
østerlandske Sprog, til hvilke han snart helligede sig
helt. 1846 tog han Doktorgraden i Kiel med
Afhandlingen: De Jure Indorum criminali,
hvorpaa han 1847 udgav »Das Lautsystem des
Altpersischen«. Dette Skrift, i hvilket O. bragte
Tydningen af den oldpersiske Kileskrift et
Skridt fremad, vakte megen Opmærksomhed,
ikke mindst i Frankrig, hvor fremfor alle
Burnouf sammen med Letronne og Jules Mohl
søgte at hjælpe ham fremad; han fik Ansættelse
som Lærer i Tysk og Engelsk ved højere
Skoler i Laval og Reims, medens han samtidig
fortsatte sine orientalske Studier. I Frankrig
kastede han sig snart over den assyriske
Kileskrift. Han udnævntes 1851 til Deltager i den
store Ekspedition til Babylonien og Assyrien,
der lededes af Fulgence Fresnel og Félix
Thomas, men fra hvilken O. alene skulde komme
tilbage. Efter at have opholdt sig i disse
Lande til 1854 beskrev han Udbyttet af sine
Undersøgelser i Expédition Scientifique en
Mésopotamie
(1857—64), der bragte Assyriologien et
godt Skridt fremad. 1858 tolkede han den
babylonske Indskrift fra Borsippa, ligesom han i
Journal Asiatique skrev om den persiske
Kileskrift. Sammen med J. Menant tolkede han
1863 den længste af de af Botta opdagede
Tekster Les Fastes de Sargon. I Paris blev O.
1857 Prof. i Sanskrit ved Nationalbiblioteket og
1874 Prof. i Assyriologi ved Collège de France.
1859 udgav han en Grammaire Sanscrite (2.
Udg. 1864) og 1860: Élements de la Grammaire
Assyrienne
(ny Udg. 1868). I Annales de
Philosophie Chrétienne
udgav han 1866 Histoire
des Empires de Chaldée et d’Assyrie
. O. har
brudt mange ny Baner for Assyriologien,
saaledes 1877 ved sine Documents juridiques de
l’Assyrie et de la Chaldée
; 1879 udgav han: Le
peuple et la langue des Mèdes
, hvori han
nedlagde Resultaterne af sine Granskninger over
Sproget i den anden Kolonne af
Achæmenidernes Tresprogs-Kileindskrifter. Det franske
Institut belønnede hans Fortjenester af
Assyriologien, hvilken ny Videnskabs Grundlæggelse
væsentligst skyldes O. og Sir Henry Rawlinson,
ved 1863 at tildele ham den af Napoleon
grundede store Pris paa 20 000 frc., ligesom det
1881 optog ham til Medlem. I Akademiets Skr,
i Journal Asiatique o. m. a. videnskabelige,
saavel fr. som tyske Tidsskrifter findes mange Afh.
af O. om forsk. assyriologiske Emner o. l.
(Litt.: Muss-Arnold, The works of Jules
Oppert
[i »Beiträge zur Assyriologie«, II,
Leipzig 1892]).
V. S.

Oppianos, gr. Digter i Slutn. af 2. Aarh.
e. Kr., f. i Kilikien, stod i høj Gunst hos Kejser
Mark Aurel. Under hans Navn er bevaret to
Læredigte, Halieutika (om Fiskefangst) og
Kynegetika (om Jagt); nu antages dog kun det
første for at være forfattet af O., medens det
sidste er af en Digter fra Syrien i Beg. af 3.
Aarh. Udg. af J. G. Schneider (1776, helt
omarbejdet 1813) og af Lehrs i Poetæ bucolici et
didactici
, 1. Bd (Paris 1846); overs. paa Fransk
af Bourqudn (Coulommiers 1878).
K. H.

Oppido Mamertina [’åpido-], By i det
sydlige Italien, Prov. Reggio di Calabria, ligger
paa den nordvestlige Skraaning af Aspromonte
og er Bispesæde. (1911) 8500 Indb. O. M. blev
fuldstændig ødelagt ved Jordskælvet 1783.
C. A.

Oppius [’å-], romersk plebejisk Slægt i
Oldtiden. Mest kendt af dens Medlemmer er
Gajus O., em rom. Ridder og Ven af Cæsar, som
hvis Befuldmægtigede han virkede i Rom,
medens Cæsar var i Gallien, og senere under
Borgerkrigen. Han gjorde Cæsar store Tjenester
og udøvede derved en stor Indflydelse, hvorfor
hans Venskab var meget søgt af alle, der
ønskede at staa sig godt med Cæsar. Han synes
at være død kort efter denne.
H. H. R.

Oppolzer [’åpåltsər], Egon von, Søn af
nedennævnte Th. O., østerr. Astronom, f. 13. Oktbr
1869 i Wien, d. 15. Juni 1907 i Innsbruck,
studerede Astronomi i Wien og München, blev
1897 Assistent ved Observatoriet i Prag og 1901
Prof. i Astronomi ved Univ. i Innsbruck, hvor
han væsentlig for egen Bekostning, grundlagde
og rigelig udstyrede et Observatorium, som var
færdig ved hans Død. O. har beskæftiget sig
med Solfysik, Refraktion, Fotometri og
fysiologisk Optik og i Fagtidsskrifter publiceret
Afhandlinger herom.
J. Fr. S.

Oppolzer [’åpåltsər], Johann, Ritter von,
østerr. Læge, f. 4. Aug. 1808 i Gratzen i
Böhmen, d. 16. Apr. 1871 i Wien. O. tog Eksamen
1835, var Assistent ved Allg. Krankenhaus i
Prag, hvor han 1841 blev Prof. og Overlæge.
Han ansattes 1848 ved Jakob’s Hospital i
Leipzig med med. Klinik som Fag, og forflyttedes
1860 til Wien som Overlæge ved Allg.
Krankenhaus der. Han blev smittet med Plettyfus paa
Hospitalet og døde et Par Dage efter, at han
havde stillet Diagnosen paa sig selv. — O.
hører til Wien-Skolens berømteste Mænd, og
anden med. Klinik i Wien, oprettet 1849, blev det
Sted, fra hvilket Kampen mod den forrige
Periodes Nihilisme lededes, idet en maalbevidst
Terapi fulgte en til det yderste nøjagtig
Diagnose. Han traadte derved noget i
Modsætning til Tidens anden store Wien-Kliniker,
Skoda, for hvem de terapeutiske Formaal kun
spillede en ringe Rolle. Desværre har O. kun
skrevet meget lidt ud over enkelte casuistiske
Afh., men han fik stor Bet. ved at sætte
Hydroterapi, Balneologi, Elektroterapi o. a.
dengang ny Behandlingsmaader i Gang. Han var
den første, der anvendte Betegnelsen
Paratyphlitis for visse betændelsesagtige Tilstande
i højre Side af Underlivet. O.’s »Vorlesungen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0575.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free