- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
545

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oprejsning - Oprejsning for uforskyldt Anholdelse - Oprejsningsbevilling - Oprindelsescertifikat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Over siddeise af Fristen til at fremsætte Klage
over Namsmandens Afgørelser eller
Handlemaade. L. om Skøn, Ekspropriationssager og
Odelsløsning af 1. Juni 1917, § 31, har en lgn.
Regel m. H. t. Klager over de Afgørelser,
Lensmanden træffer som Bestyrer af Skønnet.
Betingelsen for ved O. at faa fastsat en ny Frist
ell. et nyt Retsmøde er: Parten maa gøre det
sandsynligt, at Forsømmelsen ikke kan lægges
ham ell. hans lovlige Stedfortræder til Last som
Forsæt ell. Uagtsomhed, ell. at særlige
Omstændigheder ellers taler for O., og
Forsømmelsen ikke er forsætlig. Forlangende om O. maa
fremsættes inden en vis Frist; mod
Forsømmelse af denne Frist gives ikke O. Begæring om
O. har ikke opsættende Virkning, med mindre
Retten ved Kendelse beslutter at standse Sagen,
indtil Begæringen er afgjort. Bliver O. givet,
medfører dette en fuldstændig Genoprettelse af
det forsømte.
K. Ø.

Oprejsning for uforskyldt
Anholdelse
. Ifølge Retsplejelovens § 778 kan
enhver, som har været anholdt uden tilstrækkelig
Grund og uden ved sit eget Forhold at have
forskyldt det, kræve O. enten ved en
Erklæring om, at Anholdelsen har været paa den
nævnte Maade ugrundet og uforskyldt, ell. ved
Tilkendelse af Erstatning. Erklæringen udstedes
af Politimesteren i den Retskreds, hvor
Anholdelsen har fundet Sted. Vægrer Politimesteren
sig herved, ell. begæres Erstatning alene eller
som Alternativ, afgøres Spørgsmaalet af vedk.
Ret. Begæring om O. skal fremsættes inden 3
Maaneder efter, at Anholdelsen er hævet.
A. Gl.

Oprejsningsbevilling, se Oprejsning.

Oprindelsescertifikat, fr. certificat
d’origine
, en Attest for, at en Vare hidrører fra et
bestemt Land. O. fordres i Alm. ved Indførsel
af Varer til Lande, som belægger den samme
Vare med Told af forsk. Størrelse, efter som
Varen kommer fra det ene ell. det andet Land.
Eksempelvis kan nævnes, at Frankrig,
Spanien og de selvstyrende britiske Besiddelser
anvender en saadan Forskelsbehandling
(Differentiering) m. H. t. Told. Frankrig har en alm.
Toldtarif og en Minimaltarif; en tredje Tarif
opstaar, naar der ved Traktat indrømmes
Nedsættelser i Generaltariffen udgørende en vis
Procent af Forskellen mellem denne og
Minimaltariffen. Paa lgn. Maade har Spanien en
Minimal- og en Maksimaltarif, hvortil der ved
traktatmæssige Nedsættelser kommer en tredje,
Konventionalitariffen. I de selvstyrende britiske
Besiddelser anvendes Generaltariffen over for
Lande, der ikke har Handelstraktater med den
paagældende Dominion, Mellemtariffen over for
Lande, der har Handelstraktat, og
Præferentialtariffen over for Storbritannien o. a. Dele
af det britiske Imperium. Som andre
Eksempler paa Differentialtold kan nævnes
Tillægsafgiften paa eksportpræmierede Varer
(countervailing duties), de efter Verdenskrigen
opstaaede Former for Tillægstold paa Varer fra
Lande med deprecieret Valuta
(Valutadumping), og Retorsions- ell. Kamptolden, der
anvendes under Toldkrig. Som teknisk Middel mod
de Misbrug, der under en saadan forsk.
Toldbehandling kan øves, naar et ugunstigt
behandlet Land indfører sine Varer ved et
toldbegunstiget Lands Mellemkomst, anvendes O.,
hvorved det bevises, at de Varer, som er
berettigede til at blive behandlede efter den gunstige
Toldsats, faktisk stammer fra det Land, som
Begunstigelsen er indrømmet. O. kræves dog
som Regel ikke, naar Antallet ell. Betydningen
af de ikke-begunstigede Lande er ringe, ell.
naar det iflg. Varens Natur er let at
konstatere, hvorfra den stammer. Omvendt skærpes
Fordringen om O. under en Toldkrig.

Reglerne om, hvor naar en Vare anses for at
hidrøre fra et bestemt Land, er forsk.
Undertiden regnes en Vare for at være fra det Land,
i hvilket den er bearbejdet, naar den p. Gr. a.
Bearbejdelsen falder ind under en højere
Toldsats i Indførselslandets Tarif. I de
oversøiske britiske Besiddelser anses en Vare for
engelsk, naar den paa engelsk Omraade er
undergaaet en Bearbejdelse, der repræsenterer
mindst en Fjerdedel af Varens Værdi. Andetsteds
sættes Grænsen til 50 %. Handelstraktater
indeholder jævnlig Bestemmelser om de
kontraherende Parters Ret til at fordre O. Som
Eksempel kan nævnes den finsk-franske
Handelstraktat af 13. Juli 1921 Art. XIII, iflg.
hvilken Parterne — for at sikre deres egne Varer
den i Traktaten fastsatte gunstige Behandling
i det andet Land og for at undgaa
Uregelmæssigheder ved Varernes Forsendelse ad Omveje
— kan forlange, at indførte Varer skal ledsages
af O., der for egl. Raavarers Vedk. udviser, at
de stammer fra det andet af de kontraherende
Lande, ell. at de der er undergaaet en saa
fuldstændig Forandring, at deres Individualitet
er gaaet tabt, og som for Fabrikatas Vedk. gaar
ud paa, at Værdien af det fra det andet Land
stammende Raamateriale og det der udførte
Arbejde mindst svarer til den færdige Vares
halve Værdi. Disse O. skal udfærdiges enten af
de Handelskamre, hvorunder Afsenderen hører,
ell. af en hvilken som helst anden af
Bestemmelseslandet godkendt Myndighed, og de skal
legaliseres af en diplomatisk ell. konsulær
Repræsentant for Bestemmelseslandet.

I danske Traktater er Bestemmelser om O.
ikke alm. Foruden den dansk-finske
Handelstraktat af 23. Aug. 1923 Art. XIII og
Slutprotokollen til Danmarks Handelstraktat med Polen
og Danzig af 22. Marte 1924, hvorefter de
kontraherende Parter kan forlange O., m. H. t.
hvis Form, Indhold og Anvendelse der samtidig
er aftalt Mestbegunstigelsesbehandling, kan
nævnes Art. III i den dansk-japanske
Toldkonvention af 12. Febr 1912, iflg. hvilken Parterne i
Alm. giver Afkald paa O., dog at saadanne
undtagelsesvis kan kræves, hvis der i noget af
Landene for nogen Vares Vedk. gælder mere
end een Toldsats. Endvidere har Danmark 27.
Oktbr 1892 afsluttet en Deklaration med
Frankrig ang. gratis Udstedelse, Legalisering og
Visering af O.

Den handelspolitiske Udvikling efter
Verdenskrigen med tiltagende Protektionisme,
Foranstaltninger mod Dumping og
Valutadumping etc. har medført en forøget
Anvendelse af O. Da de med Certifikaternes
Fremskaffelse forbundne Formaliteter og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free