Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - opskove - opskyllet Land - opskørtet - Opslag - Opsonin - Opspyt - Opstaaende - Opstabling - Opstad - Opstalt - Opstand - Opstandelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig almindeligvis i Hold paa 2—5 Mand, og
Betalingen sættes oftest som Akkord for den
færdig opskovede Vare. Den meste Opskovning i
Danmark foregaar om Vinteren, men Eg
opskoves dog ofte om Foraaret af Hensyn til
Barkvindingen, og meget Naaletræ, især
Rødgran, opskoves ogsaa om Sommeren.
C. V. P.
opskyllet Land, se Alluvium.
opskørtet er et Udtryk, der anvendes i St f.
opkneben, naar Hesten i Forbindelse med
optrukken Bug har et forjasket ell. sygeligt
Udseende.
(C. G. B.). O. P.
Opslag (fr.: affiche), offentlig opslaaet
Bekendtgørelse, ofte udstyret med særlig
iøjnefaldende Tryk (Plakatskrift) og Illustrationer i
brogede Farver. Næsten overalt er det
nødvendigt at erhverve Øvrighedens Tilladelse til
Anbringelse af O. Se nærmere Plakat.
Opsonin, Navnet paa et Stof ell. rettere en
Funktion i Blodplasma resp. Serum; det
paavirker Bakterier (o. a. fremmede Celler) paa
en saadan Maade, at de lettere optages, ædes
af Blodets ell. Vævenes »Fagocyter«
(Ædeceller) (dels hvide Blodlegemer, dels forsk.
Former af Bindevævsceller). Metchnikoff
havde lagt stor og noget ensidig Vægt paa
Fagocytosen som Aarsag til Immunitet, idet
han mente, at al Immunitet beroede herpaa.
Det har siden vist sig, at Fagocytosen kun er
en Del af Organismens
Forsvarsforanstaltninger. O. findes — i al Fald over for mange
Bakteriearter — allerede i Blodet af Dyr resp.
Mennesker, der ikke har været i Berøring med
de paagældende Bakterier, men det nydannes
i rigelig Mængde under Infektion ell. kunstig
Immunisering (Indsprøjtning af Bakterierne i
levende ell. dræbt Tilstand). Det ved
Immuniseringsprocessen dannede O. adskiller sig i visse
Henseender fra det opr. tilstedeværende
(saaledes taaler det f. Eks. bedre Opvarmning til
55°), det kaldes ofte Tropin. O. virker
specifikt, d. v. s. det paavirker kun den
Bakterie(Celle-)Art, det er indstillet for, resp. fremkaldt
af. At O. virker paa Bakterierne, der derved
lettere ædes, og ikke stimulerende paa de hvide
Blodlegemer o. a. »Ædeceller«, kan ses derved,
at Bakterier, der slemmes op i opsoninholdigt
Serum, binder O., saaledes at naar Bakterierne
fjernes ved Centrifugering, er Serum nu bleven
uvirksomt over for den Art af Bakterier, det
har været i Berøring med.
Det er navnlig Englænderen Almroth Wright,
der har givet Stødet til den nærmere
Udforskning af O., som han tilskriver en stor Bet.
Helbredelse af en Rk. forsk. Infektionssygdomme,
og endnu mere Forebyggelse af dem, tilstræbes
ved Forøgelse af O. i Blodet; og denne
opnaas ved saakaldet Vaccination, d. v. s.
Indsprøjtning under Huden af stigende Doser af
den paagældende Bakterieart i dræbt Tilstand.
Hermed stiger Blodets Indhold af O. Der
foregaar dog sikkert samtidig adskillig andre
Processer, der betinger Immunitetens Indtræden.
O. T.
Opspyt (Spútum, Ekspektorat), den
ved Hoste opbragte Afsondring fra Luftvejene,
er meget forsk. ved forsk. Affektioner. Dets
Udseende og Beskaffenhed kan være af stor
Vigtighed ved Erkendelsen af den foreliggende
sygelige Tilstand. Ved de hyppige Katarrer af
Luftrør og Luftrørsgrene (Tracheitis og
Bronchitis) er O. i Beg. sparsomt, sejt, senere
tyndtflydende og bliver til sidst tykt og
materielignende (Sputum coctum) og tager da under den
begyndende Helbredelse atter af i Mængde,
bliver atter tyndere og mere slimet og forsvinder
til sidst ganske. Ved Affektioner, hvor der i
Lungen dannes Hulrum (Kaverner), er O.
rigeligere, ofte tillige ildelugtende, og opbringes tit
i store Mængder ad Gangen. Ved alm.
Lungebetændelse er O. karakteristisk (se
Lungebetændelse). Ofte indeholder O. Blod ell.
bestaar alene af Blod (se Blodspytning).
I andre Tilfælde findes forsk. krystallinske
Dannelser i O. og i nogle Tilfælde spiralformede
Traade (Astma). Ved den nyere Tids
Fremskridt har Paavisningen af Mikrober i O. faaet
en stor Bet., f. Eks. ved Tuberkulosen. Ved sit
Indhold af Mikrober spiller O. en stor Rolle som
Smittebærer, hvorfor Tilintetgørelsen af det
opspyttede er et vigtigt Led i den moderne
Hygiejne til Forebyggelsen af Sygdommes
Udbredning.
(A. F.). H. I. B.
Opstaaende (Søv.), Benævnelsen paa den
Del af Skibets Yderside, der rager op over
øverste Dæk. Løst O. kaldes det, naar det kan
borttages, f. Eks. i Krigsskibe for at give
Skydefrihed ell. i Handelsskibe for at lette Ladning
og Losning. Undertiden bestaar det O. kun af
Støtter forbundne indbyrdes ved Stænger, Tov
ell. Gelænder.
C. B-h.
Opstabling er i det typografiske Sprog
Betegnelse for Satsarbejder, der ikke kræver
videre Omtanke, f. Eks. O. af »Fisk«, Sats, der er
falden fra hinanden, og som først sættes
sammen til Linier og derefter sorteres i
Sættekassen til fortsat Brug.
E. S-r.
Opstad, se Tvangsarbejde.
Opstalt, i Arkitekturen en i bestemt
Maalestoksforhold udført Tegning, der viser en
projekteret ell. udført Bygnings Rejsning,
projiceret paa en lodret Flade. For at danne sig en
paalidelig Forestilling om et Bygværk er det
nødvendigt at kende en Grundplan (et vandret
Snit af Bygningens Mure) samt eventuelt
Etageplaner, en ell. flere Opstalter, der viser
Bygningens Façader, og Opstaltsnit, i Reglen et
lodret Længdesnit gennem Bygningens
Midtakse og et Tværsnit vinkelret herpaa. Til dette
System af Opmaalingstegninger, der helst skal
være i samme Maalestok, føjer sig enten
perspektiviske Billeder ell. de i ældre Tider
yndede Bygningsmodeller, der supplerer Planer
og Opstalter ved at vise Bygningens
Massevirkning.
C. A. J.
Opstand, se Oprør.
Opstandelse, ɔ: Legemets ell. Kødets (iflg.
det apostoliske Symbol), betegner et Led af den
kristne Fællestro, der finder sin særlige Støtte i
Kristi O. fra de døde. Medens den opr. jødiske
Bevidsthed bliver staaende ved Døden som den
sidste Grænse, saa udvikler der sig siden, i den
eftereksilske Tid, et Haab om et nyt Liv, ikke
som en nødvendig Fortsættelse af det
nærværende Liv, saaledes som den hedenske
Visdom har tænkt sig det igennem Sjælens
Udødelighed, men snarere som en virkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
