Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Optagelseshjem - Optagelsesret - Optagning - Optakt - Optant - Optativ - optere - Optik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Optagelseshjem, se
Tvangsopdragelse.
Optagelsesret. Iflg, dansk Lov om Mark- og
Vejfred af 25. Marts 1872 § 3 er enhver
Jordbruger berettiget til selv ell. ved sine Folk,
ell. ved hvem han ellers maatte bemyndige
dertil, at optage anden Mands Husdyr paa sin
Grund, naar de uden Tilladelse træffes paa
denne. De optagne Dyr maa da under
Bødestraf ikke egenmægtig tages tilbage, og
Optageren er berettiget til at gøre det optagne
Dyrs Udlevering afhængig af, at Dyrets Ejer
erlægger til ham Optagelsespenge og Erstatning
for Foder og Pasning fra Optagelsen til
Tilbageleveringen og betaler eventuelle
Bekendtgørelsesomkostninger. I den Tid, Dyret er
optaget, skal Optageren fodre og passe det
forsvarlig, og der paahviler ham Ansvaret at give
Ejeren Underretning om Optagelsen, hvis han
kender ham, ell. gøre Anmeldelse derom til
Sognefogden, der saa lader Optagelsen
bekendtgøre. Melder Ejeren sig ikke inden faa Dages
Forløb, sælges Dyret ved Auktion ell. tilkendes
Optageren til Ejendom, hvis det er af for ringe
Værdi, til at Auktionen kan betale sig. Svin,
Faar, Lam, omstrejfende Hunde og
Fjerkræ er Jordbrugeren, naar han forgæves
har forsøgt at optage dem, berettiget til »paa
hvilken Maade, han bedst ved og kan« (§ 7),
at fjerne fra sin Grund, og Dyrets Ejer er ikke
berettiget til nogen Erstatning, hvis det derved
kommer til Skade ell. endog omkommer.
K. B.
Optagning (tekn.), Tilvejebringelse af en
Rand paa en Metalplade, f. Eks. paa Bunden
til en Dampkedel. Da Delene som Regel skal
bringes fra en større Omkreds ind paa en
mindre, ledsages O. i dette Tilfælde af en Stukning,
der altsaa gør Randen tykkere end Pladen; se
for øvrigt Drivning.
(F. W.). D. H. B.
Optakt. Naar et Musikstykke ikke begynder
med en fuldstændig Takt, men kun med en Del
af en saadan, kaldes denne for O., en
Betegnelse, der i øvrigt ogsaa kan anvendes paa
enhver af de i Musikstykkets Forløb
forekommende lette Taktdele, der danner Beg. af en
Frase ell. et Motiv, og derfor i Fraseringen
ikke, trods Taktstregen, maa skilles fra disse.
Optant, se Option.
S. L.
Optativ [’åp-], se Modus.
optere, se Option.
Optik (Lyslære) deles i geometrisk O.
og fysisk O. Medens den geometriske O.
nøjes med at bygge paa Lysets retlinede Gang
samt Tilbagekastnings- og Brydningslovene,
gaar den fysiske O. nærmere ind paa
Undersøgelse af Lysets fysiske Natur og dermed
sammenhørende Forhold som Interferens, Bøjning
og Polarisation. Den geometriske O. deles i
Katoptrik, Læren om Tilbagekastning, og
Dioptrik, Læren om Lysets Gang gennem
Legemerne, især gennem Linser og Prismer. —
Oldtidens Kendskab til O. var ganske vist
usammenhængende, men ret betydeligt i
Sammenligning med Fysikkens Standpunkt paa andre
Omraader. Den ældste Forestilling om Lyset har
været den, at vi ser Tingene ved Hjælp af en
Virksomhed, der udgaar fra Øjet, og denne
Forestilling har sat Mærker i Sproget, som
naar vi taler om gennemsigtige (ikke
gennemstraalelige) Legemer ell. om et skarpt,
gennemtrængende Blik ell. »at se igennem« en
Ting. Aristoteles gør mod denne
Forestilling den Indvending, at hvis Genstandene
blev synlige ved Øjets Virksomhed, maatte vi
kunne se i Mørke. Baade Lysets retlinede Gang
og Tilbagekastningsloven var vel kendte af de
gr. Matematikere, og da disse Forudsætninger
er nok til at forklare Virkningen af plane og
krumme Spejle, fik man Rede paa disses
vigtigste Egenskaber allerede i Oldtiden. Heron
af Alexandria viste, at den tilbagekastede
Straale følger den kortest mulige Vej. Plinius
omtaler Brændglas og Forstørrelsesglas,
maaske kugleformede Flasker fyldte med Vand ell.
Kugler af Bjergkrystal. Oldtidens Hovedværk
om O. er skrevet af Ptolemaios (c. 150
Aar e. Kr.) og indeholdes i hans »Almagest«
(s. d.). Han havde et godt Begreb om
Lysbrydning og maalte Indfalds- og Brydningsvinkler
ved en Lysstraales Overgang fra Luft til Vand
meget nøjagtig uden dog at finde selve
Brydningsloven. Paa Grundlag af Ptolemaios skrev
Alhazen en O., der paa flere Punkter gaar
videre og gjaldt som Autoritet i de flg. 500
Aar. Først i 16. Aarh. kom der nyt Liv i
Lyslæren som i saa mange andre Videnskaber. Den
geometriske O. blev anvendt paa Kikkerten,
og Grimaldi (1618—63) gjorde ved sin
Opdagelse af Interferensstriber, frembragte ved
Lys, der trænger ind gennem smaa Aabninger,
Beg. af Udviklingen af den fysiske O. 1669, viste
Rasmus Bartholin, at islandsk
Kalkspat bryder Lyset dobbelt, og 1676 fandt Ole
Rømer i Jupiter-Maanernes Formørkelser det
første Middel til at maale Lysets Hastighed.
Huygens førte Undersøgelsen over
Dobbeltbrydningen videre og gav i Traité de la lumière
(Paris 1678) en Fremstilling af sin
Bølgeteori, ved hvis Hjælp han fandt den sande
Form for Bølgefladen i Kalkspat og derved
igen udredede de fundamentale Træk ved
Dobbeltbrydningens indviklede Forhold. Lidt
senere kom et nyt Hovedværk over O., Newton’s
Optics (London 1704), hvori Emissionsteorien
var udviklet. Denne Teori (se Lys) var omtr.
eneraadende, indtil Young i Beg. af 19. Aarh.
og Fresnel omkr. 1820 gav Bølgeteorien en
saadan Udvikling, især ved dens Anvendelse
paa Interferensfænomenerne (se Bøjning og
Interferens), at dens Overlegenhed over
Emissionsteorien blev utvivlsom. Malus havde
1810 opdaget Lysets Polarisation ved
Tilbagekastning, og Arago, Fresnel,
Brewster o. a. bragte ved deres Undersøgelser
over polariseret Lys og den dermed i nøje
Forbindelse staaende Krystaloptik
Lyslæren til en høj Grad af Fuldkommenhed som
nøjagtig matematisk Videnskab, samtidig med,
at Fraunhofer og mange efter ham
efterhaanden drev Forfærdigelsen af optiske
Instrumenter op til en Nøjagtighed, der ikke er naaet
paa noget andet Omraade af Teknikken. Dette
skyldes navnlig Carl Zeiss’ optiske
Værksteder i Jena; ved nøje Samarbejde med
Videnskabsmænd (især Abbe) har dette Firma
gjort et enormt Arbejde for Fremstillingen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
