Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Optik - Optikus - optima fide - optima forma - Optimater - optime - Optimisme - Optimist - optimus maximus - Option
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Glassorter med forsk. optiske Egenskaber,
saaledes at de med Afbildningen ved Linser og
Prismer følgende Afbildningsfejl i væsentlig
Grad kan ophæves. De af dette og andre
Firmaer udførte fortrinlige optiske Instrumenter,
Kikkerter, Mikroskoper og navnlig
Spektralapparater, har haft uhyre stor praktisk Bet.
og har desuden muliggjort den eksperimentelle
Kontrol for O.’s seneste videnskabelige
Udvikling. Denne er navnlig præget af to store
Teorier. 1873 fremsatte C. Maxwell den
elektromagnetiske Lysteori,
allerede antydet af Ørsted og udviklet af L.
Lorenz omtr. samtidig med Maxwell. Da
mangfoldige Undersøgelser vedrørende Legemernes
elektriske Forhold førte til
Elektronteorien, grundlagt af H. A. Lorentz 1895, og
til den Opfattelse, at Legemernes Atomer er
opbyggede af elektrisk ladede Dele, en positiv
Kerne omkredset af negative Elektroner, vandt
den elektromagnetiske Lysteori mere og mere
Indpas. Det blev kun ud fra en saadan Teori
muligt at forstaa den Sammenhæng mellem
Lysfænomenerne og Legemernes mindste Dele,
som Spektralanalysen viste Eksistensen af, samt
at forstaa den Indflydelse, som magnetiske og
elektriske Felter har paa Spektrets Udseende;
Virkningen af et magnetisk Felt blev opdaget
af Zeemann 1890, Virkningen af et elektrisk
Felt af J. Stark 1913. Den anden vigtige
Teori er den af M. Planck i 1900 fremsatte
Kvanteteori (s. d.), der blev opstillet for
ait forklare Energifordelingen i Spektret,
saaledes som den var iagttaget af Lummer og
Pringsheim (1897—1900). Ved Benyttelsen
af denne Teori kunde N. Bohr i 1913
fremsætte Teorien for selve Lysudsendelsen fra
Legemernes Atomer, en Teori, der ikke blot
giver et anskueligt Billede af selve Processen
ved Lysudsendelsen, men ogsaa giver en
talmæssig Overensstemmelse med de ved Forsøg
fundne Regler for Spektrets Bygning
(Balmer’s Lov 1885; Ritz’s Kombinationsprincip
1908) (se Spektralanalyse). Endelig har
i den nyeste Tid den af Einstein i 1905—15
fremsatte Relativitetsteori (s. d.) haft
stor Indflydelse væsentligst gennem Arbejder
af Einstein selv, Bohr, Sommerfeld,
Schwarzschild m. fl.
A. W. M.
Optikus [’åp-] kaldes den, der forfærdiger
optiske Instrumenter.
optima fide (lat.), i bedste Tro, i god Tro.
optima forma, se forma og in forma.
Optimater, se Nobilitet.
optime (lat.), udmærket, fortræffeligt.
Optimisme (lat.) kaldes en Opfattelse, der
i Modsætning til Pessimisme (s. d.) gaar ud
paa, at visse ell. alle Forhold i Verden er
indrettet saaledes, som man ønsker eller anser for
ønskværdigt. O. kan betegnes som et lyst Syn
paa Forholdene.
Ofte ligger der i Ordets Bet., at der ingen
fuldtud gyldig Begrundelse er til denne
Opfattelse, ja maaske endda, at overvejende
Grunde viser i modsat Retning, saaledes at Haabets
Verden for Optimisten mere ell. mindre
kommer til at indtage den virkelige Verdens Plads.
O. kan vedrøre hele Verden, man mener, at
der er mere godt end ondt i Verden, at det
gode sejrer i Verden, at Verden udvikler sig
i Retning af det gode, at det onde, ret beset,
kun er Skin og Illusion, at Verden, saaledes
som den er beskaffen, er den bedst mulige, etc.
O. kan være partiel, f. Eks. hvor man, trods
Lægens Udtalelse og Sygdommens sædvanlige
Forløb tror paa, at en kær Slægtning vil
komme sig. Den almene O. som saadan har næppe
Indflydelse paa Handlingslivet, medens dette i
høj Grad kan være Tilfældet for den partielles
Vedkommende. Den Adfærd, som den helt
eller delvis ubegrundede partielle O.
medfører, kaldes undertiden Letsindighed,
navnlig naar den fører til uheldige Resultater;
fører den til heldige Resultater, kaldes den ofte
Vovemod, Den partielle O. kan være
egocentrisk (s. d.), idet den undertiden kan have den
Form, at den enkelte tror, at særlig gunstige
Forhold gælder for ham i Verden; han »tror
paa sin Stjerne«. Udtrykket »flad O.« bruges
ofte dadlende om Skildringer af Menneskelivet
ell. om Nationaløkonomi, der gaar let hen over
livets mørke Sider ell. den sociale Elendighed,
og hvor de Vanskeligheder stærkt
undervurderes, som Ondernes Overvindelse koster. Naar
man hævder, at Menneskene som Regel er
Optimister, er det nærmest den mere ell. mindre
ubegrundede, saavel almene som partielle O.,
der tænkes paa. Forsøgene paa religiøs
Begrundelse af den almene O. kaldes ofte
Theodicé (s. d.).
Edg. R.
Optimist, et Menneske, hvis Opfattelse kan
betegnes som Optimisme (s. d.).
optimus maximus [’åp-], den bedste og
største, Tilnavn til Juppiter som
Himmelkongen, Verdens Styrer og Hersker og specielt
Romerstatens højeste Værnegud.
H. A. K.
Option, Valg af Statsborgerforhold; jus
optionis, Retten til at vælge Statsborgerforhold.
Undertiden er Statsborgerrettens Erhvervelse
ell. Fortabelse afhængig af den paagældendes
eget Valg; efter dansk Ret kan saaledes
Udlændinges Børn, der er født her i Landet, og som
vedblivende har haft deres Hjemsted her indtil
deres fyldte 19. Aar, vælge ikke at ville
erhverve dansk Indfødsret, naar de godtgør at
have Statsborgerret i et andet Land, og deres
Forældre ikke selv paa denne Maade har gjort
den fremmede Statsborgerret gældende. Ved O.
i folkeretlig Forstand tænkes derimod paa den
Adgang, der ved Traktat sikres Personer, hvis
Retsstilling berøres af en Landafstaaelse (se
Overdragelse af Territorium), til i
St f. at faa paatvunget Statsborgerret i den
erhvervende Stat at vælge at bevare deres
hidtidige Statsborgerret i den overdragende Stat ell.
til, i St f. at bevare deres gl. Statsborgerret, at
vælge en ny.
Medens i Oldtiden Indbyggerne i en erobret
Landsdel blev dræbt, gjort til Slaver eller i
bedste Fald skatskyldige til Sejrherren,
opfattedes Beboerne i Middelalderen som en Slags
Tilbehør til Jorden, med hvilken de kom i
Erobrerens Magt, i Reglen uden at opnaa en
fri Borgers Rettigheder. Fra 16. Aarh. spores
Bestræbelser for at beskytte de religiøse
Mindretal, saaledes i Augsburgfreden 1555, men først i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
