- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
556

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Option - Optisk Akse - optisk Bedrag - optiske Instrumenter - optisk Glas - optisk Meteor - optisk Midtpunkt - optisk Telegraf - Optometer - Optose - Optotyper - Optrykning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udstedte i bekræftende Fald et Bevis for
Optionserklæringens Modtagelse. Ved Afgivelsen af
Optionserklæringen erhvervede Optanten dansk
Statsborgerret under Forudsætning af, at han
i Løbet af et Aar bosatte sig i Danmark, for
saa vidt han ikke allerede havde Bopæl der.
Ved Bopælsforlæggelsen kunde Optanten
medføre alt sit Løsøre af enhver Art, uden at der
i den Anledning opkrævedes nogen Afgift af
ham, hverken for Udførsel eller Indførsel. Fast
Ejendom staar det Optanten frit for at beholde
i den hidtidige Hjemstat. Dersom Optanten ikke
i Tide forlagde sin Bopæl, var O. ugyldig, og
Forholdet betragtes da, som om Optanten
overhovedet ikke havde skiftet Statsborgerret. Dog
kunde Indenrigsministeriet m. H. t. Optanter,
der havde Bopæl uden for Danmark og
Tyskland, frafalde Kravet om Bosættelse i Danmark,
for saa vidt de paagældende ikke tillige havde
Statsborgerret i den Stat, hvor de havde
Bopæl. Først naar ogsaa Flytningsbetingelsen var
opfyldt, henh. frafaldet, udstedte
Indenrigsministeriet det endelige Bevis for Erhvervelsen af
dansk Statsborgerret ved O.

I den ovenn. Overenskomst af 10. Apr. 1922
blev det aftalt, at dersom det ved
Myndighedernes nærmere Prøvelse af en Optants
Statsborgerforhold viser sig, at hverken Danmark ell.
Tyskland vil anerkende ham som Statsborger,
kan hvert af Landene kræve Tilfældet afgjort
af en blandet Kommission, bestaaende af to
Repræsentanter for hvert Land. Kan
Kommissionens Medlemmer ikke blive enige, træffes
Afgørelsen af en neutral Voldgiftsdommer, som
den sv. Regering har givet Tilsagn om at
udnævne i paakommende Tilfælde. (Litt.:
Stoerk, »Option und Plebiscit« [Leipzig
1879]; Schönborn, »Staatensukcessionen«
[1913]; Kunz, i »Wörterbuch des
Völkerrechts und der Diplomatie«, II, 177 ff. Om det
slesvigske Optantspørgsmaal se »Sønderjydske
Aarbøger«: 1889, S. 137—151; 1891, S. 6 ff.,
1902, S. 298 ff.; 1903, S. 254 ff.; 1904, S. 274 ff.;
1905, S. 220 ff.; 1907, S. 177 ff. og 1908, S. 1 ff.;
Matzen, »Die nordschleswigsche
Optantenfrage« [1904]; samme, »Das Indigenatrecht im
Wienerfrieden« [1906]; samme i
»Sønderjydske Aarb.« 1905, S. 43 ff., 110 ff.; 1906, S. 1 ff.
og i Manuel historique de la question de Slesvig,
S. 187 ff.; P. v. Hedemann i »Zeitschrift
der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische
Geschichte«, 34. Bd, S. 230 ff. og 35 Bd, S. 308 ff.;
O. Brandt i Festskrift »Zum XXVIII
deutschen Juristentage«, S. 184 ff.; Cohn i
»Juridisk Tidsskrift« 1916, II, 437 ff. og 465 ff.;
Knud Berlin i »Tidsskrift for
Retsvidenskab« 1917, S. 360 ff. og i »Ugeskrift for
Retsvæsen« 1919 B, S. 67 ff.).
G. R.

Optisk Akse er i optiske Instrumenter og
i enaksede Krystaller en Linie, med Hensyn til
hvilken der er optisk Symmetri. I toaksede
Krystaller er der to Linier, der benævnes o. A.,
og Forholdene er her mere indviklede (smlg.
Dobbeltbrydning).
H. M. H.

optisk Bedrag, se Blændværk og
Luftspejling.

optiske Instrumenter tjener som Regel til
at danne et Billede ved Lysstraalernes Hjælp,
enten inde i Øjet (se Kikkert og
Mikroskop) ell. paa en Flade uden for dette (se
Fotografi, Kinematograf, Laterna
magica
).
(K. S. K.). H. M. H.

optisk Glas, bestemt til Brug i optiske
Instrumenter, oftest i Form af Prismer eller
Linser, maa være klart, frit for Blærer
og især frit for Baand med forskellig
Tæthed og Lysbrydningsevne (smlg. de
Striber, der danner sig, naar Sukker opløses i
Vand). Man skelner mellem to Hovedarter,
Flintglas og Kronglas (Crownglas), hvoraf det
første udmærker sig ved sin større
Farvespredningsevne, men i nyere Tid er der fremstillet
en Mængde forsk. Glassorter, ved hvis
Sammenstilling det er lykkedes at gøre de optiske
Instrumenters Objektiver væsentlig fuldkomnere
(se Akromatisme, fotografiske
Objektiver
, Mikroskop.
(K. S. K.). H. M. H.

optisk Meteor er en Fællesbenævnelse for
Lysfænomener i Naturen som Regnbuen,
Morgen- og Aftenrøden, Ringe om Solen og
Maanen, Bisole m. m.
H.-P.

optisk Midtpunkt, se Linse.

optisk Telegraf, se Telegraf.

Optometer (gr.) er et Apparat til
Bestemmelse af Øjets Fjernpunkt og Nærpunkt samt
Akkomodationsbredden. Der findes en stor
Mængde forsk. Apparater, hvoriblandt
Porterfield’s, forbedret af Young, Stampfer’s,
Helmholtz’, Gräfe’s, Smee’s, Donders’, Burow’s. Til
praktisk Brug benyttes disse Apparater
sjælden af Øjenlægerne.
G. N.

Optose, d. s. s. Ptosis.

Optotyper (gr.) er de Skrifttavler, der
benyttes til Bestemmelse af Øjets Synsstyrke. Der
benyttes som Regel Bogstaver af en bestemt
Størrelse, og Synsstyrken udtrykkes ved en
Brøk. Læses f. Eks. de Bogstaver, som en
Normal kan læse i 6 m’s Afstand af den
Undersøgte i 6 m, er Synsstyrken 6/6 = 1, læses
kun de, en Normal kan læse paa en Afstand af
24 m, i 6 m’s Afstand, er Synsstyrken 6/24 = 1/4.
Brøken angives i Reglen uforkortet, da Tælleren
saa angiver den Afstand, hvori der er
undersøgt.
G. N.

Optrykning, Proces, der foregaar paa
Drejebænken, og hvorved hule Legemer fremstilles
af plan Metalplade; medens man ved den
under Drivning beskrevne Opdrivning paa fri
Haand arbejder paa Genstandens konkave
Flade, arbejder man ved O. paa den konvekse,
idet man gaaende ud fra Midten med
Trykkestaalet ligesom svøber Pladen om en Træmodel,
Patronen, til hvilken dens Midte er fastspændt.
Midten af Pladen forbliver derfor plan ved O.;
skal den ogsaa være hul, sættes Genstanden
efter O. i en ny og hul Patron, og ved
Indtrykning paa den hule Side, som altsaa er
analog med Opdrivning, gøres den færdig.

Underskaaret Arbejde kan fremstilles i
delelige Patroner. Ligesom Trykning paa
Drejebænken for en ikke ringe Del har afløst
Drivning, saaledes er atter O. ved Fabrikation
baade af Sager, der skal leveres i Massevis, og af
større Genstande, som ogsaa kan fremstilles
ved Presning, afløst af Presning; her kan
eksempelvis nævnes Daaser og Æsker.
(F. W.). D. H. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0588.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free