Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 557 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Optrækning - optømme - Optømmer - Optømning - opulent - Opuntia - opuntiske Lokrer - Opus (Værk) - Opus (By) - Opusculum - opus operatum - Opvarmningsanlæg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Optrækning vil man nærmest benævne den
Proces, ved hvilken f. Eks. de nu saa alm.
Metalhylstre til Gevær- og Kanonpatroner
fremstilles ved gentagne Presninger paa Dorn
gennem et Hul, saa af det skiveformede Emne
gennem en flad Fingerbølform som Mellemled
efterhaanden forvandles til et længere og
længere Rør. Optagning høres ogsaa benævnt O.
(F. W.). D. H. B.

optømme, se Seletøj.

Optømmer er Tømmer, der paa Køreheste
anbringes i Mundbiddets Ringe, føres gennem
Øjer i Højde med Hestens Kæber og fæstes til
Vandkappen. Hensigten med dem er at hindre
Hesten i at føre Hovedet for lavt og derved
bl a. lette Kusken at bevare Herredømmet over
den.
(C. G. B.). O. P.

Optømning er baade Betegnelsen under eet
for alt, hvad der hører til en Hests Hovedtøj,
og den Handling at lægge Hovedtøjet paa
Hesten.
(C. G. B.). O. P.

opulent (lat.), rig, yppig, overdaadig.
Opuléns, Rigdom, Overflødighed.

Opuntia Haw., Slægt af Kaktusfam.,
Saftplanter med leddelt Stamme og bladagtige,
sammentrykte ell. cylindriske Led, der er
besatte med filtede Areoler; fra disses Hjørner
udgaar smaa trinde, spidse og hurtig
affaldende Blade, og ud af Filten stikker talrige, med
Modhager forsynede Torne. Blomsterne
fremkommer enkeltvis fra Areoler i Spidsen af ell.
langs Randen af Ledene; de er middelstore og
har en hjulformet, rødlig ell. gul Krone.
Frugten er et pære- ell. kugleformet, gult, rødt ell.
hvidt Bær, besat med Areoler og Torne. C. 150
Arter i Meksiko, Peru, Chile o. a. Egne af
Nord- og Sydamerika; enkelte er med Kulturen
førte til Canarerne, Sydeuropa o. a. Egne af
den gamle Verden. Deres ejendommelige Ydre
giver Landskabet Karakter, hvor de vokser i
større Mængde; ofte gaar de temmelig højt op
i Bjergene. Flere Arter benyttes i Troperne til
Indhegning. O. Ficus indica Mill.
(Figenkaktus) har elliptiske, indtil 50 cm lange,
30 cm brede og 2,5—3 cm tykke Led; Bladene
er røde i Spidsen; Torne faa ell. mangler helt;
gule Blomster. Den stammer fra Syd- og
Mellemamerika og dyrkes i alle varme Egne,
ogsaa alm. i Sydeuropa (Sicilien—Spanien) af
Hensyn til de velsmagende, hvide ell. røde Bær
(Indisk Figen). O. Pseudo-Tuna S.-Dyck
med store, omvendt ægdannede Led, røde Blade
og gule Blomster tjener til Cochenille-Kultur.
O. vulgaris Mill. har omvendt-ægdannede Led,
der er mindre end hos de foregaaende Arter,
og som kun bærer smaa børsteformede Torne
ell. slet ingen. Blomsterne er gule og har 5 Ar.
Den hører hjemme i de østlige U. S. A., men er
overført til andre Lande; ved Bozen i Tyrol
findes den forvildet. O. Rafinesquii Eng. (se
Fig.) har større gule Blomster med 7—8 Ar.
Den hører hjemme i Mississippi-Dalen og
holder sig, ligesom foregaaende, om Vinteren i
Egne af Tyskland paa Friland. O. coccinellifera
Mill. (Nopalplanten) har omvendt
ægformede Led uden Torne og røde Blomster. Den
stammer fra Meksiko. Ligesom andre tornløse
Opuntier er den, af Hensyn til Manglen paa
Torne, valgt til Cochenillekultur, særlig paa
Ganarerne (se Cochenille). Flere Arter
dyrkes som Prydplanter.
A. M.

O. er Koldhusplanter. De større Arter kan i
Sommertiden anvendes til Dekoration paa
Friland, og enkelte, som O. camanchica og O.
Rafinesquii, kan dyrkes i Friland paa et solrigt,
tørt Sted, i en mager, sandet Jord. De taaler
ikke megen Fugtighed om Vinteren.
P. F.

Opuntia Rafinesquii.

opuntiske Lokrer, se Lokris.

Opus [’o.-] (lat.), Værk, Arbejde; i Flertal:
opera. Særlig litterære Værker og musikalske
Kompositioner betegnes sædvanlig som O., og
Komponisterne plejer at betegne deres Værker
i kronologisk Rækkefølge ved O. med tilføjet
Nummer. I Bygningskunsten betegner O. med
tilføjet nærmere Angivelse forsk. Arter af
Murværk, f. Eks. o. incertum, Murværk af store,
uregelmæssige Sten, o. reticulatum, netformet
Murværk; ligeledes o. musivum, Mosaik o. s. v.
H. H. R.

Opus [’opu.s, gr.: o’pu.s], By i Grækenland i
Oldtiden, Hovedstaden i det opuntiske Lokris.

Opusculum (lat.), mindre Arbejde ell. Skrift;
i Plur. opuscula: mindre Afhandlinger af
blandet Indhold.
H. H. R.

opus operatum (lat., »gjort Gerning«), et
katolsk Skoleudtryk, som fra Albert den
Store’s Dage anvendes i Sakramentlæren. Det
hævdes, at Sakramentets Gyldighed og Velsignelse
beror paa den rette Forvaltning alene, altsaa
den gjorte Gerning, uden at Modtagerens
subjektive Forhold spiller nogen Rolle. Duns
Scotus udtrykker sig saaledes: »Sakramentet
tilfører Naade i Kraft af, at det er o. o., saaledes
at der ikke udfordres nogen god indre Rørelse,
som skulde fortjene Naaden, men det er
tilstrækkeligt, at Modtageren ikke slaar en Bom
for« (ɔ: med fuldt Overlæg forhærder sig over
for Naaden). Samme Vendinger benytter
Tridentinerkonciliet.
A. Th. J.

Opvarmningsanlæg kaldes et System af
Apparater og Ledninger, bestemt til at bevirke
en Opvarmning af Luften i et eller flere
Lokaler, navnlig saadanne, der tjener til stadigt
ell. midlertidigt Opholdsrum for Mennesker.
O. installeres dog ogsaa undertiden for at
opvarme Stalde, Driv- og Væksthuse samt
Oplagsrum for visse Varer, men indrettes ogsaa
da efter de gamme Principper som, de
førstnævnte.

Man skelner mellem lokale O. og
Central—O. Ved de første udvikles Varmen i selve
det Lokale, der skal opvarmes; ved de sidste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>