Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opvarmningsanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udvikles Varmen paa et fjernere liggende Sted,
hvor den overføres til et Medium, som, efter
at være ledet til det eller de Lokaler, der skal
opvarmes, atter afgiver Varme.
Simplest opvarmes et Lokale ved et aabent
Baal paa Gulvet (se Arne) ell. ved Gløder paa
et Bækken ell. en Pande (se Ildpander); men
er Aftræksaabningen til fri Luft fra saadanne
simple, aabne Ildsteder stor, gaar en Mængde
Varme til Spilde, og er den mindre, forurenes
Luften i Lokalet stærkt af
Forbrændingsprodukter. En Forbedring opnaas, naar Brændslet,
der skal opvarme Lokalet, anbringes i en
Murniche, hvorfra et særligt muret Aftræksrør for
Forbrændingsprodukterne fører til det fri; en
saadan Niche er en Kamin i dennes
simpleste Skikkelse, og det eneste Brændsel, den
egner sig til, er Brænde. Ved Anbringelse af en
særlig Rist i en Kamin kan man gøre den,
skikket til Forbrænding ogsaa af andet Brændsel.
Kaminer er dog meget uøkonomiske at
anvende, idet en stor Mængde Varme gaar tabt med
Forbrændingsprodukterne gennem Aftræksrøret;
Trækket i dette er desuden ofte saa ringe, at
der kan opstaa nedadgaaende Luftstrømninger
deri, og Forbrændingsprodukterne fra Ildstedet
strømmer da ud i Lokalet og træder p. Gr. a.
den Mængde uforbrændt Kulstofstøv, de
indeholder, frem, som Røg. Man har søgt at
forbedre Kaminerne ved at ændre Nichens opr.
halvrunde Form, ved delvis at dække
Aabningen ud mod Lokalet, ved at gøre forsk. Dele
af dem, navnlig Aftræksrøret af Jern, og
endelig ved oven paa Kaminildstedet at opbygge
Overdelen af en Ler-Stueovn. Ved den
sidstnævnte Konstruktion fremkommer den
saakaldte Kaminovn. De Forbedringer, man har
foretaget ved Kaminerne, har dog ikke gjort
disse til økonomiske Varmeapparater, og naar
de endnu ofte bruges — om end sjældent i
meget kolde Klimaer —, er det, fordi de let
kan udstyres smukt, og fordi deres aabne
Ildsted frembringer en Følelse af Hygge. En meget
bedre Udnyttelse af Brændslet, end man kan
opnaa i Kaminer, faar man ved Anvendelse af
Stueovne, lokale Opvarmningsapparater
med lukket Ildsted. Stueovne han være Ler-
eller Jernovne. Lerovnene byggedes opr. som
Stenovne af ildfaste Mursten, deres Ildsted var
uden Rist, lukket med bevægeligt Lukke mod
vedk. Lokale, dog naturligvis ikke tættere, end
at den til Brændslets Forbrænding nødvendige
Luftmængde kunde faa Adgang til Ildstedet.
Fra dette, paa hvilket der brændtes Brænde,
passerede Forbrændingsprodukterne gennem
udsparede Kanaler i Ovnen op og ned, ofte fl.
Gange, for sluttelig at føres til et i selve
Bygningens Murværk udsparet Skorstensrør,
udmundende i fri Luft over Bygningens Tag. Ved at
anbringe en Rist i Ildstedet og give Adgang
for den til Forbrændingen nødvendige Luft
under Risten kan man gøre de omtalte Ovne,
ligesom alle andre Stueovne, skikkede til
Forbrænding af Kul og Koks. Stenovne anvendes
fordelagtigst paa den Maade, at man, naar
Ilden i dem er udgaaet, aflukker, f. Eks. ved et
»Spjæld«, deres Forbindelse med Skorstenen;
den i deres store Masse indeholdte Varme
algives da langsomt til Lokalet. Aflukkes et
saadant Spjæld, forinden Ovnens Ild helt er
udgaaet, kan den ufuldstændige Forbrænding, der
saa foregaar, give Anledning til, at den giftige
Kulilte trænger ud i Lokalet, og Anvendelsen af
Spjæld ved Stueovne er derfor mange Steder,
f. Eks. i Kbhvn, forbudt ved Lov. Stenovne
beklædes ofte med Kakkeler (se Kakkelovn)
og kan i saa Tilfælde vel kaldes
Kakkelovne; men mest med Rette anvendes dog
denne Betegnelse for Lerovne, hvis ydre Skal
alene dannes af Kakkeler. Fra en saadan Ovn
afgives Varmen hovedsagelig paa den Maade,
at den fra Ildstedet og fra de Aftrækskanaler,
der ligger langs Ovnens Skal, gennem denne
»ledes« ud til den Ovnen omgivende Luft,
medens Forbrændingen foregaar. Det er
hovedsagelig paa samme Maade, Jernovne afgiver
Varme, men da Kakkeler leder Varmen langt
daarligere end Jern, afgives Varmen fra en
Kakkelovn ikke saa voldsomt som fra en
Jernovn, der ganske vist hurtig opvarmes af
Brændselet, men atter hurtig afkøles, naar Ilden i den
er gaaet ud. En Kakkelovn opvarmes vistnok
ret langsomt; men den holder sig varm i
temmelig lang Tid, efter at Ilden i den er gaaet ud;
dog ikke blot fordi Varmen kun langsomt ledes
gennem Kakkelerne, men ogsaa, fordi der i den
indgaar en forholdsvis stor Mængde Materiale,
som længe holder paa den Varme, det har.
I den nyere Tid gøres ofte flere indvendige Dele
i Kakkelovne, navnlig ved Ildstedet, af Jern,
uden at Ovnene derved behøver at miste deres
gode Egenskab: den behagelige Maade, hvorpaa
Varmen fra dem afgives. Kakkelovnes
væsentligste Mangel er, at deres forsk. Dele opvarmes
ulige meget, derfor udvider sig i forsk. Grad
og saaledes giver Anledning til Utæthed mellem
de mange Stkr, hvoraf Ovnene er opbyggede.
De derved opstaaede Revner er ikke blot
uskønne, men de kan desuden give Vej for
Forbrændingsprodukter ud i Lokalet. — Jernovne, som
Regel fejlagtig kaldes Kakkelovne eller
Jernkakkelovne — bygges væsentligst af Støbejern.
Begrænsningerne for deres Ildsted, for saa vidt
de er stærkt udsatte for Brændslets Varme,
beklædes dog ofte indvendig med ildfaste
Mursten. En meget gammel og simpel Form af en
Jernovn er Bilæggerovnen, som i sin opr.
Skikkelse bestod af en firkantet Jernkasse, der
ragede ind i det Rum, der skulde opvarmes,
og her understøttedes af en muret Vange eller
af Jernfødder. Indfyringen skete fra
Naborummet. Navnet benyttes nutildags som
Handelsudtryk for Ovne, der i det Ydre ligner de gamle
Bilæggerovne, men i hvilke Indfyringen
foregaar fra det Lokale, hvor Ovnen er opstillet.
Tidlig fandt man dog paa at indrette Jernovne
med et nogenlunde hensigtsmæssigt Ildsted med
Rist og Lufttilledning under denne. Varmen
søgte man saa at udnytte saa meget som muligt,
idet man tvang Forbrændingsprodukterne fra
Ildstedet til at forblive længe i Ovnen, før de
ledtes til det i Bygningens Murværk udsparede
Skorstensrør. Man lod dem f. Eks. passere
gennem op- og nedgaaende Rør indvendig i
Ovnen (som i Lerovne), ell. gennem fritstaaende
Rør, dannende Sojler i Ovnen (Søjleovne); man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
