Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opvarmningsanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lade Forbrændingsprodukterne fra disse gaa
koldere til Skorstenen end fra Stueovne, og
derfor ofte med Fordel anvende forholdsvis lange
Aftræksrør mellem Kaloriferernes Ildsted og
Skorstenen. For hurtig at kunne faa Kaloriferen
i Gang findes dog som Regel en ganske kort,
med Spjæld forsynet Forbindelsesledning
mellem Kaloriferen og Skorstenen, den saakaldte
»Bipassage«, der selvfølgelig kun maa holdes
aaben, saa længe det skønnes nødvendigt. Da
et Varmekammer bør holdes saa rent som blot
muligt, maa Fyrpladsen ligge uden for det; ved
Luft-O. anvendes derfor ofte Skaktfyring. For
fornøden Fugtighed af den opvarmede Luft
sørger man ved at anbringe Bakker med Vand paa
Kalorifererne. Ligger Varmekamrene i stor
Afstand (maalt vandret) fra de Lokaler, der skal
opvarmes, kan det være nødvendigt at anvende
Ventilatorer for at frembringe en tilstrækkelig
stærk Bevægelse af den opvarmede Luft
gennem de Kanaler, den skal gennemstrømme. Det
siger sig selv, at man meget vel i St f. ved
Kaloriferer med Ildsted kan opvarme et
Varmekammers Luft ved at lade den berøre Flader,
paa hvis anden Side strømmer varmt Vand
ell. Damp; navnlig Dampopvarmning af Luften
anvendes ikke sjældent ved store Luft-O.
Luft-O. benyttes særlig til Skoler,
Forsamlingssale og lign., hvor den med Anvendelsen
forbundne Luftfornyelse er ønskelig. For at
undgaa det Varmetab, der finder Sted ved Luftens
Bortgang med Rummets Temperatur i den Tid,
der medgaar til dets Opvarmning, inden
Benyttelsen skal finde Sted, indrettes ofte
Cirkulationskanaler, saa at Opvarmningen kan ske ved
gentagende at cirkulere den samme Luftmængde
gennem Varmekammeret. Luft-O. til Kirker og
andre større Rum indrettes sædvanlig
udelukkende som Cirkulations-O. En Gêne ved de
almindelige, paa den varme Lufts Opdrift
baserede, Luft-O. er, at det ofte volder
Vanskeligheder at faa Rummene i Vindsiden
tilstrækkelig varme, naar Vinden er stærk, ligesom der
ofte kan forekomme ubehagelige
Trækfænomener, navnlig i Nærheden af
Udsugmingsaabningerne. De alm. Luft-O. anvendes nu ikke saa
meget her i Landet som tidligere, hvorimod de
navnlig i Nordamerika saa udbredte Trykluft-O. i
den senere Tid anvendes en Del i
Fabriksbygninger, i Biografteatre o. l. St. I Trykluft-O.
sker Luftens Tilførsel til Lokalerne ved
Centrifugalblæser, og saavel Tilførsels- som
Udsugningsledninger kan gøres langt mindre end
ved de alm. Luft-O., og bliver derfor lettere at
anbringe i Bygningen. Luften opvarmes
sædvanlig ved Damp i Ovne af forsk. Slags, men
navnlig bruges Lamelkaloriferer, hvis
Varmeoverføringsevne, idet Luften med stor Hastighed
stryger igennem dem, er særlig stor.
Vand-O. kan inddeles i aabne (Lavtryks-) og
lukkede (Høj- og Middeltryks-) Vand-O. I de
første staar Vandet i Systemet ved en aaben
Ekspansionsbeholder — en Beholder, der kan
optage de ved Vandets Opvarmning og
Afkøling frembragte Volumenforandriniger — i
direkte Forbindelse med Atmosfæren og kan
derfor ikke opvarmes højere end til 100°, medens
Vandet i de lukkede Vand-O. kan opvarmes til
højere Temperaturer svarende til det i
Systemet herskende Tryk. I de lukkede Vand-O. med
højt Tryk har Ekspansionsbeholder en altid
Form af en Vindkedel, og i Middeltryksanlæggene
har den enten Form som en saadan ell. ogsaa
som en aaben Ekspansionsbeholder, inden i
hvilken Forbindelsesrøret til Anlægget afsluttes med
en belastet Suge- og Trykventil. Da
Middeltryksanlæggene i øvrigt ikke adskiller sig fra de alm.
Lavtryks-O. ved andet end den højere
Vandtemperatur (120°—130°), og da man af
hygiejniske Grunde ikke ønsker højere Ovntemperatur
end c. 80°, anvendes de næppe mere og skal
ikke yderligere omtales.
Et aabent Vand-O. for en Bygning kan være
indrettet paa flg. Maade. I Bygningens Kælder
findes en lukket Kedel, og fra dens øverste
Punkt udgaar en Rørledning, der, saa nær som
mulig lodret, føres op til Bygningens
Loftsetage, hvor den udmunder i
Ekspansionsbeholderen. Fra dennes Bund udgaar atter andre
Ledninger, der, efter at have passeret
Vandovne i de Lokaler, der skal opvarmes, udmunder
i Kedlen saa nær dennes laveste Punkt som
muligt. Er nu hele Systemet: Kedel, Rørledninger
og Ekspansionsbeholder, fyldt med Vand, og
Kedlen opvarmes, vil det varmeste og derfor
mindst vægtfyldige Vand søge opad til
Ekspansionsbeholderen og, idet det efterhaanden
afkøles lidt og bliver mere vægtfyldigt, derefter
atter søge nedad gennem de fra
Ekspansionsbeholderens Bund udgaaende Rør og gennem
de dermed i Forbindelse staaende Ovne tilbage
til Kedlen. Vandet i denne opvarmes i Reglen
fra et Ildsted, undertiden ved Damp ell.
overhedet Vand (se senere). Ekspansionsbeholderens
Plads i Systemet behøver just ikke at være
som ovf. angivet; naar den blot anbringes over
det øverste Punkt af Rørledningerne, kan den
godt f. Eks. alene ved et enkelt lodret Rør
være sat i Forbindelse med den nedre Del af de
Rørledninger, hvorigennem Vandet løber
tilbage til Kedlen. Efter den Maade, hvorpaa
Ovnene er forbundne til de lodrette Strenge, der
fra Fordelingsledningerne paa Loftet fører
Vandet til de enkelte Ovne og tilbage til Kedlen,
tales om et enstrenget og et tostrenget Vand-O.
I det enstrengede Anlæg er Ovnenes Til- og
Afgangsledninger (Stikledningerne) forbundne
til en og samme lodrette Streng, medens der i
det tostrengede er særlige Ledninger for varmt
og for afkølet Vand. Som Følge heraf er
Ovntemperaturen i det enstrengede System højest
for de øverste Ovnes Vedk., medens den i det
tostrengede er omtr. ens overalt i Systemet. I
det beskrevne Vand-O. sker Fordelingen til de
lodrette Ovmstrenge paa Loftet, men det kan
undertiden, naar det drejer sig om mindre
tostrengede Systemer, og Bygningen overalt er
forsynet med Kælder, være fordelagtigt at
fordele i Kælderen, hvorfor man ogsaa taler om
Vand-O. med »øvre Fordeling« og »nedre
Fordeling«. Vandet i Systemet indeholder altid
nogen Luft, der udskiller sig ved
Opvarmningen og, hvis det ikke fjernes, vil hindre
Vandcirkulationen. Ved Anlæg med øvre Fordeling
fjernes det let gennem Ekspansionsbeholderen
ell. særlige Luftpotter, men naar nedre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
