- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
562

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opvarmningsanlæg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fordeling anvendes, maa der enten anbringes
Lufthaner paa Ovnene, ell. Systemet maa forsynes
med særlige Luftledninger. Medens man i de
første Vand-O. smart anvendte Ovne af glatte
Rør og snart af Ribberør, anvendes nu
hovedsagelig støbte Ovne, sammensatte af ensartede
Elementer, de saakaldte Radiatorovne. I den
senere Tid er man dog ogsaa begyndt at
anvende Smedejernsovne, samlede af ensartede
pladeformede Elementer. Kedlerne til Anlæg for
enkelte Bygninger er enten
Støbejernskedler ell. Staalpladekedler. I første Tilfælde som
Regel byggede af ensartede Elementer og
indrettede med Magasin til Koksfyring,
Staalpladekedlerne udføres oftest som Rørkedler af forsk.
Konstruktion og er gerne indrettede til
kontinuerlige Fyr (Skaktfyr) for saavel Koks som
Kul (Universalkedler). Undertiden har man
ogsaa anvendt Oliefyring. Kedlerne forsynes med
Trækregulatorer, med hvilke Vandets
Temperatur kan reguleres efter Aarstidens, medens
Temperaturen i de enkelte Lokaler reguleres
ved Ventiler paa de i dem anbragte Ovne.

Som ovf. omtalt skyldes Vandets Bevægelse
i Systemet Vægtforskellen mellem det varme og
det afkølede Vand, men da den Drivkraft, der
herved kan opnaas, er ret hegræmset, kan
Vand-O. baserede herpaa kun anvendes, naar
Anlæggene ikke er af alt for stor horizontal
Udstrækning, idet Rørdimensionerne ellers vilde
blive urimelig store. Denne Mangel er afhjulpet
ved de saakaldte Hurtigomløbsapparater, af
hvilke det første indførtes omkr.
Aarhundredskiftet af Firmaet Reck i Kbhvn. I disse
Apparater tilføres der Vandet i den opadgaaende
Streng Damp, eller, som senere anvendt af
andre Konstruktører, Luft. Blandingen er
lettere end det varme Vand, og Drivtrykket kan
herved forøges meget betydeligt, saa at
Ledningsdimensionerne kan formindskes og
Anlæggets horizontale Udstrækning forøges. Dampen
ell. Luften udskilles ved særlige Anordninger
fra Vandet, inden dette gaar ud til Ovnen, i
hvilke Blandingen selvfølgelig ikke maa komme.
Denne Slags Anlæg har dog ikke faaet den
Udbredelse, man opr. ventede. Dette skyldes den
overordentlige Udvikling, der er foregaaet med
Landenes Elektricitetsforsyning siden
Hurtigomløbssystememes Fremkomst, saaledes at det
nu de fleste Steder er muligt at anvende smaa
elektrisk drevne Centrifugalpumper til
Vandcirkulationen i saadanne Tilfælde, hvor
Benyttelsen af et alm. Tyngdekraftanlæg ikke vilde
slaa til.

Til Etageopvarmningsanlæg, hvorved
forstaas Vand-O., der indrettes i enkelte Etager i
Lejehuse, og hvor Drivtrykket kun kan blive
ringe, da Kedel og Ovn omtrent maa staa i
samme Højde, kan Anvendelsen af et
Hurtigomløbsapparat dog være paa sin Plads ved udstrakte
Lejligheder, navnlig da der derved aabnes
Mulighed for at anbringe enkelte Ovne lavere end
Kedlen.

Det er ovenfor berørt, at elektrisk drevne
Centrifugalpumper benyttes til Cirkulation af
Vandet i større Vand-O. for enkelte Bygninger,
men det er dog navnlig til Opvarmning af
spredt beliggende Bygninger, som de ofte findes
i Hospitaler og i Stats- og
Kommunalinstitutioner af forsk. Art, og hvor man tidligere
udelukkende var henvist til Dampopvarmning, at
denne Driftsform — ofte kaldet
Distriktsopvarmning — har fundet og stadig i højere
og højere Grad finder Anvendelse. Tidligst
— omkring Midten af Halvfemserne er Metoden
vistnok anvendt af Ingeniør A. C. Karsten ved
Opførelsen af Vejlefjord Sanatorium, og senere
ved Arbejdsanstalten »Sundholm«. Dens Fortrin,
som den her er anvendt og nu anvendes mange
Steder, bestaar i, at man ved Kombination
med lokal Elektricitetsfremstilling og Benyttelse
af den herved fremkomne Spildevarme til
Opvarmningsøjemed samt fordelagtigere
Udnyttelse af Kedelanlæggene opnaar særdeles
økonomiske Anlæg. I den senere Tid er det flere
Steder under Ventilation paa samme Maade at
kombinere kommunale ell. andre
Elektricitetsværker, eventuelt andre Anlæg, hvor
Spildevarme fremkommer i større Mængder, med
Varmeproduktion med Salg af denne til de omkring
Værkerne liggende Kvarterer for Øje. Direkte
Produktion af Varme til Vand-O. staar
ligeledes paa Dagsordenen i Byer, hvor man af
økonomiske Hensyn efterhaanden centraliserer
Fremstillingen af elektrisk Energi i enkelte
meget store Værker, hvorved en Mængde
forholdsvis større og moderne, kostbare Kedelanlæg
bliver disponible og med Fordel vil kunne
udnyttes paa den antydede Maade. Vandet tilføres
sædvanlig Forbrugsstederne med en efter
Aarstiden passende højere ell. lavere Temperatur
og sendes i afkølet Tilstand tilbage til
Kedelanlægget gennem velisolerede Frem- og
Tilbageløbsledtninger, anbragte i underjordiske
Kanaler, der ikke — som det i Alm. fordres for
Dampledninger — behøver at være passable.
Paa Forbrugsstederne kan Vandet, hvis
Temperatur til Tider maa være ret høj for at dække
Varmebehovet, enten benyttes til Opvarmning
af Vand i lokale Vandvarmere, ell. det kan gaa
direkte i Lokalanlæggene. I sidste Tilfælde maa
der ved særlige Ventilarrangementer kunne
etableres en Blanding af Tilløbsvandet med det,
der allerede har været benyttet, for at ikke
Ovntemperaturerne skal blive for høje.

I et lukket Vand-O. med højt Tryk opvarmes
Vandet til 150 à 200° C. Selve Anlægget, der
efter Opfinderen oftest benævnes et »Perkins
Anlægs, bestaar af en i sig selv tilbageløbende,
med rørformet Vindkedel forsynet, lukket
Rørledning (»Slangen«), der af Hensyn til det
stærke indre Tryk, der fremkommer i Forbindelse
med de høje Temperaturer, udføres af særlig
svære Rør, med specielle Samlinger
(Perkinsrør). I Ildstedet, hvor Vandet i »Slangen« skal
modtage, og i Lokalerne, hvor det igen skal
afgive Varme, føres Slangen i Siksak eller snoes
spiralformet. Perkinsapparater anvendes ikke
mere til alm. Opvarmningsanlæg, men vistnok
endnu i specielle Tørringsanlæg.

Et Damp-O. bestaar af en Kedel, hvori Vand
ved Opvarmning omdannes til Damp, som i
Ledninger føres til Forbrugsstederne, hvor
Dampen ved Kondensation bringes til at afgive
sin bundne Varme, hvorefter
Kondensationsvandet gennem andre forholdsvis snævrere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0594.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free