Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opvarmningsanlæg - Opzoomer, Cornelis Willum - Or. - Or - ora - Ora - Oradea mare - ora et labora - Orakel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det siger sig selv, at der i hvert enkelt Tilfælde
kan gøre sig særlige Forhold gældende, som
kræver nærmere Undersøgelser, sædvanlig
staaende i Forbindelse med selve Beregningen
af Anlæggene og deres Driftsøkonomi. Disse
Beregninger grunder sig naturligvis paa de alm.
fysiske Love, men er i øvrigt afhængige af
mange ad Erfaringens Vej udledte Størrelser, om
hvilke der i Tidens Løb har hersket en Del
Usikkerhed, men som dog efterhaanden fæstnes
mere og mere. Et stort Arbejde udføres paa
dette Omraade af »Prüfanstalt der Technischen
Hochschule zu Berlin«, der lader udgive
periodiske Meddelelser, indeholdende Beskrivelser
og Resultater af de foretagne
Undersøgelser. (Litt.: E. Péclet, Traité de la
chaleur [Paris 1873]; »Handbuch der
Architectur«, III, Bd 4 [Darmstadt 1908]; H.
Rietschel, »Leitf. d. Heiz- und Lüftungstechnik«,
6. Udg. ved K. Brabbée [Berlin 1922].
Tidsskriftet »Gesundheits-Ingenieur« [R. Oldenbourg,
München] indeholder til Stadighed oplysende
Artikler om O. og om Fremskridt paa dette
Omraade).
A. C. L. Fries.
Opzoomer [’åpso.mər], Cornelis
Willum, holl. Filosof (1821—92), virkede som Prof.
i Filosofi i Utrecht og øvede betydelig
Indflydelse saa vel som Lærer som ved sine Værker,
der ogsaa omfattede andre Fag, navnlig
Retsvidenskaben. Han tog Afstand fra al metafysisk
Spekulation, som hidtil havde været raadende
i hans Hjemlands Filosofi under Indflydelse af
Studiet af den antikke Tænkning, og han søgte
i Stedet, i Tilslutning til Positivismen, at
(grundlægge en rent empirisk, Filosofi, hvori den
naturvidenskabelige Metode var herskende. Idet
han tillige vilde befri Filosofien for Teologiens
Herredømme, skelnede han skarpt mellem Tro
og Erkendelse, men gennemførte ikke i det
enkelte denne Grundtanke konsekvent, da han bl.
Erkendelsens Kilder ogsaa regnede baade etisk
og religiøs Følelse. Medens O. anses for
Hollands betydeligste Tænker i nyere Tid, er han
kun lidet kendt uden for Landets Grænser;
hans talrige Skr er affattet paa hollandsk og
kun faa af dem oversat paa tysk.
W. N.
Or., Forkortelse for Staten Oregon (U. S. A.).
Or, se Æl.
ora (lat.), »bed«. Ora pro nobis, »bed for
os«, Katolikkernes stadige Henvendelse til
Jomfru Maria eller Helgenerne.
H. H. R.
Ora [’ora] er en paa den nordlige Side af
Garda-Søen optrædende Søndenvind, der blæser
fra c. Kl. 8 om Formiddagen og vedbliver
endnu noget efter Solens Nedgang; den blæser
ofte med betydelig Styrke og kan sætte Søen i
stærk Bevægelse.
H.-P.
Oradea mare, det officielle Navn paa den
nu rum. By Grosswardein.
ora et labora (lat.), »bed og arbejd«.
Orakel (gr.), en Institution med Helligdom
og Præsteskab, hvor en Guddom varsler
Fremtiden ell. i Alm. meddeler Raad ang.
menneskelige Forhold. O. fandtes i saadanne Egne,
som antoges særlig at behage Guden, som
derfor jævnlig dvælede der, og er ofte knyttede
til en Hule, en Kilde, et helligt Træ eller andet,
som Guden særlig yndede. De knyttedes til
adskillige af de store Guders Helligdomme. For
Zeus, Himlens og Jordens Herre, han, »hvis
Øje ser alt, og hvis Tanker er saa dybe, at
ingen Seer helt har udgrundet dem«, var der
et Hovedorakel i Dodone (og det var ældre end
Zeus-Dyrkelsen paa dette Sted), et mindre i
Olympia. I den libyske Ørken laa det ogsaa af
Grækere jævnlig benyttede O. for (Zeus)
Ammon; der omtales O. for Gé (Jorden), og
fremdeles andre, hvor Poseidon, Hades, Hera,
Hermes, Afrodite, Asklepios, Pan ell. Dionysos
varslede, men først og fremmest blev, især for
Dorerne, Apollon Orakelguden; ved hans
Kraft varsler allerede i de homeriske Digte
Spaapræsten Kalchas det tilkommende. Apollon
raadede over adskillige O., navnlig da over det
i Delfoi, det berømteste af alle. Et mindre
fandtes paa Delos; andre var oprettede ved Kolofon
(Klaros), hvor Præsten steg ned i den hellige
Grotte, drak af en Kilde, hvis Vand havde
begejstrende Kraft, og derpaa i Vers fremsagde
Orakelsvaret, — og ved Branchidernes Tempel
ved Didymoi ved Milet; om Vinteren gaves
Orakelsvar i Patara i Lykien. Ogsaa flere af
Heroerne havde O., især Herakles. Fremdeles
maa nævnes Trofonios’ Hule ved Lebadeia i
Boiotien og O., hvor de Døde raadspurgtes.
Mange af O. gaar tilbage ud over den Tid, fra
hvilken hist. Efterretninger haves. Homer
omtaler baade Delfoi og Dodone; da Kroisos
raadspurgte dem, var de allerede gamle.
Et O. kunde som Regel ikke raadspørges paa
en hvilken som helst Tid. I Reglen gaves
Svarene paa visse bestemte Dage, flere ell. færre,
efter Behov, og nogle Dage var som uheldige
absolut udelukkede. Maaden, hvorpaa der
spørges og svares, er yderst forsk. Ved Zeus’ O.
tages der Varsel af visse Tegn, i Dodone mest
af Egens Raslen eller andre Lyde (jfr
Dodone), ved Zeus Ammon’s O. af Gudebilledets
Bevægelser under en Procession, e. l. Ved
Apollon’s O. paa Delos varsles af Raslen i et
Laurbærtræ; ellers anvendes ved hans Templer mest
Præstinder (ell. Præster), der tænkes i Ekstase,
besatte af Guden, direkte og i Gudens Navn at
svare paa Spørgsmaalene (jfr Delfoi). Ofte
skal den Spørgende sove i Templet ell. dog
inden for den hellige Grund og modtager da
Svaret i Drømme (Inkubation). Dette gjaldt
saaledes dem, der søgte Lægedom hos
Asklepios. Ved et gammelt Tempel i Theben (senere
Oropos) for Amfiaraos skulde den Spørgende
ofre en Væder og afvente Svaret sovende paa
dens Skind. Særlig nøje kendes Ceremonierne
ved Trofonios’ O. i Lebadeia. Forud gik en
Række forsk. Ofringer, der alle maatte falde
heldigt ud. Saa drak den Spørgende af
Erindringens og Glemselens Kilde og iførtes en
linned Dragt. Trinvis førtes han derefter ned
under Jorden, først igennem en muret Fordybning,
derefter gennem en dybere Hule og endelig,
med Fødderne forrest, gennem en snæver
Aabning voldsomt ind i selve Helligdommen. Her
saa han skrækindjagende Fænomener; Uhyrer,
især Slanger, omgav ham og maatte beroliges
med medbragte Honningkager. Bedst var det,
om han tillige hørte en Stemme give et for ham
selv uforstaaeligt Svar. Saa førtes han paa
paa samme Maade ud igen, og medens han
endnu var fortumlet og halvt bevidstløs,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
