Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oranien - Oranienbaum - Oranienburg - Oranje-Flod - Oranje-Flod-Kolonien - Oranje-Fristaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hermed (1702) erklærede Fyrstendømmet for
et til den fr. Krone hjemfaldent Len, tog den
langvarige oraniske Arvefø1gestrid
sin Beg. Den afsluttedes først ved Freden i
Utrecht (1713): Frankrig beholdt Orange,
medens Preussen til Erstatning fik Neuchâtel og
nogle oraniske Smaabesiddelser inden for det
tyske Rige (Lingen og Mörs) samt bevarede
Titlen Fyrste af O. Men Vilhelm Friso vedblev
at kalde sig Prins af O., og hans Efterkommere
og Efterfølgere i Statholderværdigheden
fastholdt denne Titel, der efter 1815 gik over paa
Tronfølgerne i Kongeriget Nederlandene.
(Litt.: J. de la Pise, Tableau de l’histoire
des princes et principauté d’Orange [La Haye
1639]; Pontbriant, Histoire de la
principauté d’Orange [Paris 1891]).
(C. F.). H. J-n.
Oranienbaum [-ba^um], Rambof, By i det
nordvestlige Rusland, Guv. Petrograd, ligger 28
km V. f. Petrograd i smukke Omgivelser ved
den finske Bugt. (1920) 6933 Indb. O. har et
tidligere kejserligt Slot, der er opført 1714, og
Byen er et yndet Sommeropholdssted for
Petrograds Beboere.
N. H. J.
Oranienburg [-bork], By i preuss. Provins
Brandenburg N. f. Berlin ved Havel og
O.-Kanal, har (1919) 12777 Indb. Seminarium,
Landbrugsskole, kemisk Fabrikation, Garveri,
Mølledrift, Maskinfabrikation. O. nævnes
allerede i 12. Aarh. under Navn af Bötzow og har
sit nuv. Navn efter Kurfyrst Frederik Vilhelms
første Hustru, Louise Henriette af Oranien, som
gerne opholdt sig her.
(Joh. F.). O. K.
Oranje-Flod, Nu Garib, »sorte Flod«,
Groot River, Flod i Sydafrika, udspringer
paa Sydvestskraaningen af Drake-Bjergenes
højeste Parti (mellem Mont aux Sources og
Giants Castle) i en Højde af c. 2400—2500 m;
den gennemstrømmer med rivende Strømning
og stærkt Fald en temmelig bred Højdal i
sydvestlig Retning, vender sig neden for Bethesda
mod V. og følger i stærkt snoet Løb en
nordvestlig Retning paa Grænsen mellem
Kaplandet og Oranje Pristaten til Vaals Indmunding.
Af denne bliver den atter tvungen mod SV. til
23° ø. L., hvorfra den løber mod V. dannende
tre store Buer indtil sin Udmunding i
Atlanterhavet paa 28° 40′ s. Br. Bl. dens Bifloder
mærkes Caledon og Vaal, begge i højre Bred,
samt Kraal og Zeekoe (Seaeow) i venstre
Bred. Mellem Vaal og Atlanterhavet modtager
den intet Tilløb med Vand hele Aaret, men
mister tværtimod Vand ved Fordampning;
periodiske Tilløb, der ofte paa Kortene betegnes
som betydelige Floder, men kun har Vand efter
de sjældne, men voldsomme Regnskyl, findes
dog baade mod N. og S.; det største nordlige
dannes af Nosob med dens Tilløb Molopo og
Kuruman, der efter Foreningen kaldes
Hygap, det sydlige er Hartebeest, der
dannes af Olifant og Zak Vley. For Skibsfarten har
O. kun ringe Bet., idet en Sandbarre uden for
Mundingen forhindrer Skibe i at løbe ind i den.
Desuden er næsten hele dens Løb opfyldt af
Klippeblokke, ligesom den danner talrige
Hvirvler og Vandfald, navnlig det 46 m høje
Anghrabiesfald oven for Hygaps Munding.
Vandføringen er heller ikke betydelig, og selv i
Nedreløbet kan man i Tørtiden, flere Steder
vade over den. Dens Længde er 1860 km, og
Strømomraadet c. 1083000 km2.
C. A.
Oranje-Flod-Kolonien, se
Oranje-Fristaten.
Oranje-Fristaten, The Province of the
Orange Free State, Prov. i den sydafrikanske
Union, begrænses mod N. af Transvaal, fra
hvilken den adskilles af Vaal-Floden, mod V. af
Griqualand-West, mod S. af Kaplandet,
Grænseflod Oranje, mod Ø. af Basuto-Land,
Grænseflod Caledon, og Natal, fra hvilken det adskilles
ved Drake-Bjergene (Kathlamba). 130500 km2
med (1921) 628800 Indb. (hvoraf 189200 Hvide)
ell. 5 paa 1 km2. O. F. udgøres af en jævnt
skraanende Højslette, der fra de høje
Drake-Bjerge mod Ø. sænker sig mod Vaal-Floden,
kun enkelte, spredt liggende Bjerge hæver sig
over Sletten, der bestaar af horisontalt lejrede
Sandstene og Skifer, hørende til den saakaldte
»Karrooformation«. Gennemsnitshøjden er c.
1400 m, de vestlige Egne (ligger dog kun 1300
m højt og det laveste Parti ved Oranje-Floden
endog kun 1100 m. Drake-Bjergenes Kam mod
Ø. ligger uden for Fristatens Omraade. Den
betydelige Højde i Forbindelse med Luftens
Tørhed giver O. F. et overordentlig sundt Klima,
og Hovedstaden Bloemfontein kan betragtes som
et godt Kursted for Lungesvindsot. Skønt
Drake-Bjergenes Østside optager den største
Del af Østenvindens Fugtighed, er
Regnmængden i O. F. dog langtfra ubetydelig,
gennemsnitlig 600 mm, der falder i Maanederne Oktbr
til Marts, den sydlige Halvkugles Sommertid.
Regnen falder sædvanlig i korte, ofte heftige
Byger, og selv i Regntiden, er Himmelen derfor
i Reglen klar og Luften forholdsvis tør. Dette
bevirker, at Vegetationen ikke er saa yppig
som i de østligere Egne, og den alm.
Landskabstype er en vid, græsbevokset Slette, saftig
og blomstersmykket i Regntiden, øde og
fortørret i Tørtiden. Kun ved Floderne træffer
man hist og her Buskadser, og Træer betegner
allerede paa Afstand Tilstedeværelsen af
menneskelige Boliger. Den tidligere store Rigdom
paa vilde Dyr er nu meget stærkt formindsket,
men man træffer dog endnu Bavianer,
Leoparder, Carakalkatte, plettede Hyæner, Sjakaler,
Myreslugere samt sjældnere Antiloper og Gnuer.
Giftslanger er talrige, og Græshopper er til
Tider en Landeplage. Befolkningen er officielt
inddelt i »Europæere ell. Hvide«, »oprindelig
Indfødte« og »blandede ell. farvede Racer«.
Europæerne bestaar overvejende af holl. talende
Boere og Englændere; de opr. Indfødte
repræsenteres særlig af Basutoer, navnlig i The
Conquered Territory mod SØ., Baralonger og
Zuluer. Efter Religionen bekender (1921) 207536
sig til den reformerte Kirke, 50800 er
Anglikanere, 9879 rom. Katolikker, 7931
Lutheranere, 4761 Jøder og 174697 Hedninger. Der findes
877 offentlige og private Skoler med 45470 Børn,
der, naar Forældrene ikke modsætter sig det,
lærer baade Hollandsk og Engelsk. I
Bloemfontein findes et Univ. (Grey University
College), stiftet 1910. Provinsen styres af en
Administrator, bistaaet af en Eksekutivkomité paa
4 Medlemmer og et Provincial Council paa 25
Medlemmer. Til Unionens Senat sender
Provinsen 8, til House of Assembly 17 Medlemmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
