Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oranje-Fristaten - Oraon - oratio - oratio principis - Oratorianere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Provinsen har ikke bestemte selvstændige
Indtægter, men Udgifterne afholdes af Unionens
Kasse. — Landets Natur henviser Befolkningen
til særlig, at leve af Agerbrug og Kvægavl. De
tørre vestlige Stepper er bedst egnede til
Kvægavl, medens de bedst vandede østlige Egne
er bedre skikkede til Agerdyrkning, navnlig
The Conquered Territory er kendt som
Sydafrikas Kornkammer; der dyrkes især Majs,
Hvede, Kafferkorn og Havre. Det dyrkede Areal
er (1921) 2729337 Acres Land, hvoraf 88425 er
kunstig vandet. Større Bet. har dog Kvægavlen;
der holdes (1921) 1815661 Stkr Hornkvæg,
285178 Heste, 8652251 Faar, 111745 Geder, 98000
Svin, samt Muldyr, Æsler og et Par Tusind
Strudse. Det sydafrikanske Hornkvæg er
langhornede, stærke Trækdyr, men kun lidet
mælkegivende. Af større Bet. er ogsaa
Bjergværksdriften paa Kul, Guld og Diamanter (ved
Jagersfontein), derimod er Industrien endnu ikke
betydelig, selv om det sidste Tiaars
Besværlighed ved at skaffe oversøiske Tilførsler har
skaffet den indenlandske Industri en hidtil
uanet Vækst. Efter den sydafrikanske Unions
Stiftelse føres der ikke speciel Statistik for de
enkelte Provinsers Udenrigshandel.
Jernbanenettet er (1923) 2159 km, og navnlig kan
fremhæves Linien fra Colesberg til Prætoria, der
skærer Landet fra S. til N., og Linierne fra
Ficksburg over Bloemfontein til Kimberley og
fra Ladysmith over Kroonstad til Klerksdorp,
der løber fra Ø. til V. Hovedstaden og
Provinsregeringens Sæde er Bloemfontein
(39034 Indb.), og aandre betydelige Byer kan
nævnes Kroonstad, Harrismith, Bethlehem og
Jagersfontein. O. F.’s Kolonisering begyndte ved
Boernes store Trek fra Kaplandet 1835, da en
Del af dem nedsatte sig i Egnen mellem Oranje
og Vaal paa en Jordbund, der den Gang var
ingen Mands Ejendom. Et større Antal
Indvandrede kom, da Boerne 1843 opgav Natal,
fordi de ikke vilde underkaste sig eng.
Overhøjhed. Dog ogsaa til O. F. fulgte
Englænderne, og benyttende Stridighederne mellem
Boerne paa den ene Side og Basuto- og
Griqua-Høvdingerne paa den anden Side, indlemmede de
O. F. i den eng. Krones Besiddelser under
Navnet: Orange River Sovereignty. Boerne
besluttede at forsvare deres Uafhængighed med
Vaaben, men led et afgørende Nederlag ved
Boomplats 29. Aug. 1848. En stor Del vandrede
derfor over Vaal-Floden og grundede Transvaal.
Da imidlertid Bekostningerne og
Besværlighederne ved Administrationen af det
fjerntliggende og tyndt befolkede Land langt oversteg
Fordelene, opgav Englænderne 1854
Herredømmet over O. F., ligesom de 2 Aar tidligere
havde opgivet det over Transvaal, og Landet
organiserede sig som en selvstændig Stat
under Navnet: Oranje Fristaten. En Række af
Aar forløb nu i Fred, indtil man 1867 fandt
Diamanter i Hjørnet mellem Oranjes og Vaals
Sammenløb; her voksede hurtig en By,
Kimberley, op, og Landet steg i Værdi.
Englænderne søgte et Paaskud til at annektere denne
Strækning og fandt det snart; V. f. Vaal boede
en ubetydelig Hottentothøvding, Nicholas
Waterboer, ham fik de til at stille sig under eng.
Beskyttelse og paastod da, at
Diamantmarkerne hørte til Waterboer’s Omraade. O. F.
protesterede af al Kraft, men følte sig ikke
stærk nok til at hindre Englænderne i at
besætte Distriktet 1871 under Navnet: Griqualand
West; en Erstatningssum paa 90000 £ maatte
England dog betale O. F. Allerede før Tabet af
Diamantmarkerne var O. F. ogsaa i Østen
bleven indviklet i Grænsestridigheder,
nemlig med Basuto’erne. Det kom til Krig 1868,
der endtes ved Englændernes Indblanding,
hvorved Basuto-Land bragtes under Englands
Overhøjhed, men O. F. fik det frugtbare
Distrikt Ladybrand (the Conquered Territory) V.
f. Caledon-Floden. Efter 1871 havde O. F.
Fred i en Række Aar, indtil den efter Dr.
Jameson’s Indfald i Transvaal sluttede en
Alliance med denne Stat og derved Oktbr 1899 kom
med i Transvaals Kamp med Englænderne. Da
Englænderne under Lord Roberts havde besat
Bloemfontein, proklam. O. F. som eng.
Besiddelse, Maj 1900, og indlemmedes efter Freden
1902 i britisk Sydafrika som Orange River
Colony, der organiseredes som britisk
Kronkoloni. 1907 fik den dog Selvstyre, og 31. Maj
1910 sluttede den sig sammen med Kaplandet,
Transvaal og Natal til den sydafrikanske Union
og antog atter Navnet O. F. — O. F. har siden
Indlemmelsen i det britiske Rige været Sædet
for de stærkest antiengelske Strømninger bl.
Boerne, hvilke først viste sig i langvarige
Stridigheder ang. Skolesproget og ved
Verdenskrigens Udbrud 1914 gav Anledning til en
væbnet Rejsning under de tidligere Generaler De
Wet og Hertzog. Endnu 1921, da Hertzog
havde foreslaaet den sydafrikanske Unions
Udtrædelse af det britiske Imperium, vandt han
ved Valget i Febr de 16 af de 17 Valgkredse,
hvori Landet deles.
C. A.
Oraon ell. Kurukh, Folk af den dravidiske
Sprogæt, bor i Rajmakal Bjergene i Prov. Bihar
ved Orissa i Forindien og tæller 800328
Individer.
M. V.
oratio (lat.), Tale, ogsaa Bøn: o. pro domo,
»en Tale for ens Hus«, d. e. for ens kæreste
og mest værdifulde Goder (Udtrykket stammer
fra Cicero’s Tale de domo sua), o. dominica,
Herrens Bøn, Fadervor. Endvidere: o. directa
og o. indirecta ell. obliqua, i Grammatikken:
direkte og indirekte Tale.
H. H. R.
oratio principis (lat.), »Kejser-Talen«.
Forslaget til en Senatsbeslutning blev senere hen i
Kejsertiden fremsat i Form af en o.
(principis), der efter at være blevet forelagt i Senatet
af quæstor principis i Alm. blev vedtaget ved en
simpel Akklamation. Da o. p. indeholdt en
Retssætning, nævntes den ofte som Retskilde i St f.
det efterfølgende formelle senatus consultum
(S. Ctum) (oratio Severi anno 195; o. Antonini
a. 206).
C. W. W.
Oratorianere, en af Filippo Neri stiftet
Orden. Navnet hidrører fra, at Neri og hans
Tilhængere opr. havde et Oratorium
(»Bedesal«) til Mødested, Gamle og Unge, Præster og
Lægfolk flokkedes om Neri, som havde særlige
Gaver til at forstaa og vejlede Mennesker paa
det religiøse Omraade, og fra 1556 antog
Skaren en fast Karakter. 1575 gav Paven Ordenen
sin Sanktion. Fra første Færd arbejdede Neri
paa at fremme Opbyggelsen ved simple, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
