Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orchestra - Orchidaceæ - Orchidales - Orchidodyni - Orchies - Orchilla - Orchis (se Gøgeurt) - Orchis (d. s. s. Testikel) - Orchitis - Orchomenos - Orcin - Orco - Orcus - Ordal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omslutter c. to Trediedele af O. tangentielt, ell.
saaledes at den som Korde afskærer en
mindre Del; fra c. 470 opførtes em Bagvæg, Skene,
der oftest fortil byggedes som Facaden af et
Palads ell. et Tempel; bag denne var
Omklædningsrum etc. Saaledes, med kredsrund O.,
byggedes endnu i 4. Aarh. Teatret i Epidauros.
I hvert Fald saa længe Skuespillet havde Form
af religiøs Akt, indføjet som Led i religiøse
Fester, stod midt paa O. et Alter. Senere
ændredes dette. Skuespillerne optraadte paa en
ophøjet Scene, Logeion, og da Korets Rolle
formindskedes, saaledes at ogsaa dette eventuelt
kunde faa Plads paa Logeion, indskrænkedes
O. til en Halvkreds, og i hvert Fald i det rom.
Teater omdannedes den til Pladser for de
fornemste Tilskuere.
H. A. K.
Orchidaceæ [-ki-], se Gøgeurtfamilien.
Orchidales [-ki-] (ell. Gynándræ), Orden af
enkimbladede Planter, der kun omfatter een
Familie, Gøgeurtfamilien (s. d.).
A. M.
Orchidodyni [-ki-], Smerte i Testiklerne.
Orchies [år’∫i], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Nord, ved Banen Lille—Valenciennes,
4440 Indb., Fabrikation af Sukker, Brændevin,
Øl og Mursten, har Garverier og Handel med
Kvæg, Korn og Olie. Delvis ødelagt i
Verdenskrigen.
(M. Kr.). E. St.
Orchilla [år’t∫ilja], en Klippeø paa 50 km2,
120 m høj, i det karibiske Hav, ikke langt fra
Kysten af Venezuela, til hvilken Stat den hører.
Øen er ubeboet, men har Lejer af Kalkfosfat
og Flokke af vilde Geder, og Kysten er
Tilholdssted for store Mængder af Vandfugle.
G. Ht.
Orchis [’årkis] (bot.), se Gøgeurt.
Orchis [’årkis], d. s. s. Testikel.
Orchitis [-’ki-], Betændelse af Testikelen (se
Testikelbetændelse og smlg.
Epididymitis).
Orchomenos [-’ko-], Navn paa to mærkelige
oldgræske Byer, hvoraf den ene laa i Arkadien,
den anden i Boiotien, og som begge længe
besad Herredømmet over en Del af de dem
omgivende Landskaber. Begge omtales allerede af
Homer, og fra begge haves Mønter. Den
første, af hvilken Ruiner findes ved Kalpaki, tog
virksom Del i Kampen mod Perserne og
spillede ligeledes en Rolle i den peloponnesiske
Krig og i andre Krige i den følgende Tid.
Endnu mere navnkundig var O. i Boiotien, der laa
nær den nuværende Landsby Skrin, ved Søen
Kopais, paa de 3 Sider omgivet af Floden
Kefisos. O. var bygget op ad Skraaningen af
Bjerget Akontion, paa en af hvis fremspringende
mindre Højder Byens Borg ell. Akropolis
fordum laa. I Overgangstiden fra den forhistoriske
til den hist. Tid var O. Hovedstad i et
forholdsvis mægtigt Rige, der beherskedes af
Minyerne. I den allersidste Tid har Nutidens
Videnskab faaet Aktstykker med Kileskrift, der
er vanskelige at læse og at tyde, men som synes
at være affattede og nedskrevne endnu medens
de første Herskere i O. levede. Pausanias’
Efterretninger om disse første Herskere i O. synes
at stemme godt med de i ass. Skrift bevarede
Aktstykker, som tyske Lærde har fremdraget
ved Udgravninger i Boghazkøi. O. drev
ogsaa Søhandel, idet der til Byen hørte
en Havnestad Larymna. O. spillede i det
hele en ikke uvigtig Rolle i den ældre
gr. Historie, særlig i Boiotiens, i det Forbund,
dette Landskabs Stæder dannede. Men O. havde
ogsaa Misundere; bl. disse var Theben den
farligste Modstander; 367 lykkedes det Theben
at faa O. ødelagt. Filip af Makedonien eller
Alexander genopbyggede siden O. og genrejste
Murene, hvoraf der er en Del Rester tilbage;
men Bet. fik Byen aldrig mere. Ved O. stod
85 f. Kr. et stort Slag, i hvilket Archelaos, Kong
Mithradates’ Hærfører, blev overvundet af
Sulla. Ved Byen findes Rester af en mægtig
Kuppelgrav, som 1880 er blevet udgravet af
Sehliemann, der atter 1886 undersøgte Stedet. Loftet
er styrtet ind, men en Del af Væggene staar
endnu. De er af Skifer og er prydede med
smagfulde Spiralornamenter i Relief. I nogle
Ruiner i Byen har man fundet ældgamle gr.
Indskrifter. (Litt.: K. O. Müller, »O. und
die Minyer« [2. Udg. Breslau 1844]; H.
Schliemann, »O. Bericht über meine Ausgrabungen«
[Leipzig 1881]).
V. S.
Orcin, 1 . 3 . 5 . Dioxytoluol, C6H3(CH3)
(OH)2, dannes f. Eks. af Orsellinsyre ved tør
Destillation ell. ved Kogning med Baser, idet
der fraspaltes Kulsyre. Syntetisk faas O. ved
Smeltning af forsk. Toluolderivater med Kali.
O. er letopløseligt i Vand, Alkohol og Æter,
krystalliserer i farveløse sekssidede vandholdige
Prismer og kan destillere ved 287 næsten
uden Sønderdeling. Med Jernklorid giver det en
blaaviolet Farve. En alkalisk Opløsning af O.
farves rød i Luften, en ammoniakalsk Opløsning
udskiller under Luftens Adgang et rødbrunt
amorft Pulver, som bestaar af Orceïn,
C28H24N2O7; dette er Hovedbestanddelen af
Farvestoffet Orseille, som vindes af visse
Farvelavarter ved Indvirkning af fortyndet
Ammoniak og Luft. Beslægtet med Orceïn er
Farvestoffet Lakmus, som tilberedes af forsk.
Roccella- og Lecanora-Arter ved Gæring med
Ammoniak og Potaske; det derved dannede
Kalisalt gaar i Handelen blandet med Kali.
Kridt ell. Gips som blaa terningformede Stkr.
Lakmusfarvestoffet er en svag Syre, som
danner blaa Salte; det rene Lakmus er
tungtopløseligt i Vand; Opløsningen bliver ved Tilsætning
af Syrer rød, men ved Alkalier blaa. Den
bruges som Indikator samt til Farvning af Vin og
af Eddike.
(O. C.). R. K.
Orco [’årko] (lat. Orgus), Flod i Norditalien,
Prov. Torino, udspringer i de Grajiske Alper,
strømmer Øst paa gennem Locana-Dalen og
udmunder i Po oven for Chivasso efter et Løb
paa 180 km.
C. A.
Orcus [’år-] var hos Oldtidens Romere Navn
baade paa Dødningeriget (Underverden)
og paa den Gud, som herskede derover.
Digterne kaldte ham med forsk., let forstaaelige
Tilnavne: gusten, ubarmhjertig, graadig o. s. v.,
og at »blive ført bort af O.« er en ret alm.
Omskrivning for at dø. I Folkets Gudetro
spillede O., som det kan skønnes af Litteraturen,
en stor Rolle; derimod havde han næppe nogen
egl. Kultus. Under den gr. Kulturs Paavirkning
blev O. identificeret med Hades, og de gr.
Forestillinger om Dødningerigets Behersker
overførtes paa den rom. Gud.
C. B.
Ordal, se Gudsdom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
