Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ordbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremragende. De nordiske vil man finde omtalte ndf.
Ny og mægtige Impulser modtog
Leksikografien ved de store Fremskridt, der karakteriserer
Sprogvidenskaben i 19. Aarh.:
Sprogsammenligningen baseret paa empirisk Forskning af
mange Sprog. Studiet af Sanskrit, Lydlærens
Opdagelser, Undersøgelsen af Dialekter og af
de enkelte Sprogs Udseende i ældre Perioder.
Det er nu mere og mere blevet muligt at give
sikre Etymologier — et Omraade, hvor
tidligere O. bevægede sig meget vildt —, og som
Mærkepæle i den etymologiske Leksikografis
Udvikling maa nævnes Arbejder af Benfey
(Græsk), Bopp (Sanskrit), Diefenbach (de
indogermanske Sprog), Diez’ »Etymologisches
Wörterbuch der roman. Sprachen« (1. Udg. 1853),
Danskeren Westergaard’s Radices linguæ
sanscritæ (1840—41), Böthlingk og Roth’s
»Sanskritwörterbuch« (1855—75), Fick’s »Vergleichendes
Wörterbuch der indogermanischen Sprachen«
(ny Udg. 1891 ff.); fra den nyeste Tid Skeat’s
etymologiske O. over Engelsk (1. Udg.
1879—82), Kluge’s over Tysk (1. Udg. 1883), J. Franck’s
over Nederlandsk (1884), Miklosich’s over de
slaviske Sprog (1886). Af Dialektordbøger er
der fra de senere Aar mange, der fortsætter
tidligere Arbejder i den Retning (som
Jamieson’s skotske O. [1808—09], Schmeller’s
»Bayerisches Wörterbuch« [1827—37]), f. Eks. Staub’s
og Tobler’s schweiziske Idiotikon, Wright’s
English Dialect Dictionary Fischer’s
»Schwäbisches Wörterbuch« og talrige fr. og ital.
Større Bet. har vel imidlertid de hidtil fremkomne
O. over Middelalderssprogene. For det
angelsachsiskes Vedk. begyndte man tidlig (Somner’s
Dictionarium Saxonico-Latino-Anglicum 1659,
derefter især Lye og Manning’s 1772); af de
nyere O. over dette Sprog mærkes Bosworth’s
(forbedret Udg. ved Toller 1882 ff.) samt Grein’s
»Sprachschatz der englischen Dichter«
(1861—64). Oldengelske O. haves af Stratmann (Old
english Dictionary [ny Udg. ved Bradley 1891])
og Mätzner. Oldtyske: Müller og Zarncke,
»Mittelhochdeutsches Wörterbuch« (1854—68, Suppl.
af Lexer 1872—78), O. Schade, »Altdeutsches
Wörterbuch« (ny Udg. 1872—81), Schiller og
Lübben, »Mittelniederdeutsches Wörterbuch«
(1875—81) o. fl. Gammelnederlandsk: Verwijs
og Verdam, »Middelnederlandseh Woordenboek«
(1882 ff.). Oldfrausk: F. Godefroy, Dictionnaire
de l’ancienne langue française (1880 ff.). Men
ved Siden af disse specielle O. er der ogsaa i
19. Aarh. opstaaet en Række store O., som
tilstræber et fuldstændigt Billede af Rigssproget
og dets Historie. I Frankrig først og fremmest
É. Littré’s (afsluttet 1877), der fuldstændig
stillede ældre Arbejder af Bescherelle, Landais
o. s. v. i Skygge; dernæst Darmesteter,
Hatzfeld og Thomas’. I Italien Tommaseo og
Bellini’s (1861 ff.). For det sp. har R. J. Cuervo
indskrænket sig til at give en Diccionario de
Constructión y régimen (1884 ff.), for øvrigt
omfangsrig og værdifuld, Tyskland har den af
Brødrene Grimm begyndte vidtløftige O.,
fortsat af en hel Skare tyske Sprogmænd; i noget
mindre Omfang er O. af Sanders (1859—65,
med »Ergänzungsband«, 1879—85), K. Weigand
(1. Udg. 1857—71) og M. Heyne (1889—95). I
Nederlandene De Vries og te Winkel’s
»Woordenboek der Nederlandsche Taal« (1882 ff.).
For det eng. Sprog er Hovedværket den fra
1884 udkommende, store og udmærkede O. af
Murray og Bradley (The Oxford Dictionary);
før den kan nævnes Webster’s; i Amerika
udkom The Century Dictionary (begyndt af
Whitney 1889). Hertil kommer i de forsk. Lande en
talrig Mængde O. fra eet Sprog til et andet,
væsentlig til praktisk Brug; en af de største
og bedste er Sachs’ fr.-tyske og tysk-fr. (fra
1869).
Allerede fra meget gl. Tid var Indernes
Sprogforskning højt udviklet, og der findes derfor
indiske O. af stor Ælde; en Samling af
saadanne gamle Sanskritordbøger begyndte at
udkomme i Bombay 1889. En anset hebraisk O.
er af Gesenius; den er i senere Aar udkommet
i ny Udg. ved Danskeren F. Buhl. — For
oldnordisks og islandsks Vedk. maa
Leksikografien siges at være grundlagt ved Bjørn
Haldorson’s Lexicon islandico-latino-danicum, udg.
af R. Rask (Kbhvn 1814), senere fulgte E.
Jonsson’s »Oldnordisk O.« (smst. 1863), J. Fritzner’s
fortrinlige »O. over det gamle norske Sprog«
(Kria 1867; 2. omarbejdede Udg. smst.
1886—96), R. Cleasby og G. Vigfusson’s
Icelandic-english Dictionary (Oxford 1874); for Nyislandsk
J. Thorkelsson’s Suppl. til isl. O. (Reykjavik
1876—97), og S. Bløndal’s islandsk-danske O.
(1922 ff.). Det gamle Digtersprog behandledes af
Sv. Egilsson i Lexicon poeticum (Kbhvn 1860;
ny Udg. ved F. Jónsson 1913—16); endvidere
K. Gislason’s »Dönsk orðabók« (Kbhvn 1851).
— I Danmark er Povel Jensen Colding’s
latinsk-danske (1622) og dansk-latinske (1626).
O. at betragte som Forløbere for de betydelige
Ordbogsarbejder, som danske Lærde kastede sig
over i Slutn. af 17. og Beg. af 18. Aarh. Peder
Syv’s »Prøve«, der ikke naaede ud over dette
1. Hæfte, er allerede omtalt. M. Moth’s
voluminøse og værdifulde O. naaede ganske vist
gennem hele Alfabetet, men blev aldrig trykt
(Forf. døde 1719); Manuskriptet tilhører det
store kgl. Bibliotek. Heller ikke Fr. Rostgaard’«
Ordbogsarbejde, hvorved han havde J.
Langebek som Medarbejder, udkom nogen Sinde i
Trykken. Derimod begyndte Videnskabernes
Selskab 1793 at udgive en O., som først
afsluttedes 1905, og hvis tidligere Bind og hele Plan
selvfølgelig er blevne forældede under den
lange Udgivelsestid. I noget mindre Omfang er
C. Molbech’s (1. Udg. Kbhvn 1833; 2. forbedrede
og forøgede Udg. smst. 1854—59), der for sin
Tid var et fortrinligt Arbejde. Den O., hvortil
J. Levin samlede i mange Aar, blev ikke til
andet end Sedler (nu i det store kgl. Bibliotek).
Dahl og Hammer’s »Danske O. for Folket«
udkom 1907—14 og siden 1919 udkommer »O. over
det danske Sprog, grundlagt af Verner
Dahlerup«, udg. af Det danske Sprog- og
Litteraturselskab. Af mere specielle O. er for øvrigt at
nævne; C. Molbech’s »Dansk Glossarium ell. O.
over forældede danske Ord« (Kbhvn 1857—66),
G. F. V. Lund’s »Det ældste danske
Skriftsprogs Ordforraad« (smst. 1877). Kalkar’s »O.
til det ældre danske Sprog« (smst. 1881—1918),
Kristiansen’s (ɔ: V. Fausbøll’s) »O. over
Gadesproget« (1866), Molbech’s »Dansk
Dialektlexikon« (1841), H. F. Feilberg’s »Bidrag til en O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
