Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statsoverhovedet eller Ordenens højeste
Embedsmand (Ordens kansler).
I Reglen skal en lavere Klasse af Ordenen
tilbageleveres (ell. maa ikke længere bæres),
naar en højere Klasse tildeles, dog er der
adskillige Undtagelser derfra, særlig ved
militære Ordener, Ordener i Brillanter ell.
Ordenstegn, der ved Tildelingen har faaet en af
særlige Grunde fra den alm. afvigende Form.
Ordenstildelinger er i enkelte Lande en
Statsakt, men i de fleste monarkiske Stater en
Reservatret for Kronen og altsaa at betragte
som en Naadesbevisning af Statsoverhovedet
personlig. Der haves som Følge deraf ogsaa
Eksempler paa, at detroniserede Monarker er
vedblevet at tildele Ordener efter Abdiceringen,
skønt dette — selv for Husordeners Vedk. (se
ndf.) — maa anses for uhjemlet. I Danmark
er Ordenstildelinger stadig foretaget af Kongen
uden ministeriel Kontrasignatur, dog
selvfølgelig ofte efter Indstilling af eller dog paa
Foranledning af et Ministerium. Efter
Ordenstildellingen underskriver dem indenlandske
Dekorerede en Ed til Kongen som Ordensherre.
Vanærende Handlinger medfører — i alt Fald,
naar de er godtgjorte (ved Dom — her som
andetsteds Udslettelse af Ordenen. I nogle
Lande, f. Eks. Frankrig, Island og Norge,
findes et særligt Ordensraad (eller Nævn),
uden hvis Forslag Ordener i hvert Fald ikke
tildeles Indlændinge, og f. Eks. i Norge kræves
det, at Grunden til Ordenstildelingen til
Indlændinge offentliggøres. De fleste Lande har
Regler for inden- og udenlandske Ordeners
indbyrdes Rangfølge og for, hvorledes
Ordensinsignierne skal bæres o. s. v.; danske
Myndigheder har givet saadanne Regler i
Uniformsreglementerne for Hær og Flaade af henh. 2.
Marts 1911 og 5. Septbr 1923. De alm. fulgte
Regler gaar ud paa, at indenlandske — i
Danmark selvfølgelig ogsaa isl. — Ordener bæres
forrest ell. øverst og derefter fremmede
Ordener efter Landenes Ret. Ved Festligheder til
Ære for en fremmed Stat anlægges dennes
Ordener paa fremtrædende Plads, og ved
Hoffester har »Familieordener« gerne en
Særstilling, f. Eks. ved det danske Hof f. T.
mecklenborgske, norske, græske og svenske Ordener.
Knæsat gennem mangeaarig Brug og i enkelte
Lande officielt anerkendt er, særlig ved civil
Selskabsdragt, Bæringen af
Miniatur-Ordensdekorationer, og naar der er Tale om flere,
oftest i en Kæde uden Baand. Herhjemme blev
allerede i Frederik VII’s Regeringstid saadanne
Miniaturordener benyttet.
Dameordener findes i adskillige
Lande, men efterhaanden bliver mange
Ordener tildelt Kvinder. De Dekorationer,
som Damerne i visse Frøkenklostre
ogsaa herhjemme — som f. Eks. Vallø Stift,
Vemmetofte, Gisselfeld, Støvringgaard og
Roskilde — ifølge en Klostrene i 18. Aarh. tildelt
kgl. Tilladelse bærer, er ikke virkelige Ordener,
idet de savner disses karakteristiske Egenskaber.
Karakterbeslægtet med slige
Stiftsdamdekorationer maa forsk. Stiftstegn anses for at være,
f. Eks. det, som den østerr. Kejser Franz II
1804 tildelte Medlemmerne af det adelige
»Ganerbschaft Alten Limpurg« og det adelige
Hus Frauenstein i Frankfurt a. M.
Fortjenstorden er en Betegnelse, der
ingen særlig Bet. har; enhver O.’s Tildeling sker i
alt Fald for præsumeret Fortjeneste.
Husordener er Ordener, som opr. kun er
tiltænkt Fyrsteslægtens Medlemmer og nærmeste
Omgivelser, og som i Reglen daterer deres
Oprettelse fra en Mærkedag inden for den
fyrstelige Slægt. Efterhaanden har de fleste
Husordener ved at uddeles i stedse videre Kredse
tabt denne deres opr. Karakter.
Erindringstegn kan ikke anses som
O., om Hæderskors, Ærestegn o. l. er
dette, maa afgøres efter et Skøn i hvert enkelt
Tilfælde, og det samme gælder ogsaa
Medailler; nutildags er nemlig Grænsen mellem disse
to tidligere skarpt adskilte Udmærkelser næsten
udvisket.
Under Verdenskrigen er i et stort Antal
Lande opstaaet røde Kors Tegn af forsk.
Grader for Virksomheden med at lindre
Krigsfangernes Lidelser paa forsk. Vis, men disse
kan kun, naar de er indstiftet og tildeles af
Statsoverhovedet ell. med dennes Sanktion
anses for Ordener.
Som isolerede Fænomener er endnu i
nogle Stater bevaret visse
religiøs-ridderlige Samfund, der betegner sig som
suveræne Ordener, i hvilke Optagelsen og
dermed: Tildelingen; af et Ordenstegn sker
efter visse Prøver (f. Eks. Johannitter- eller
Malteserordenen, der virker i mange mellem-
og sydeuropæiske Lande). Naar det
paagældende Lands Overhoved imidlertid ikke
udtrykkelig anerkender Ordenssamfundet og
Optagelserne i samme, kan Medlemstegnet ikke
betragtes som en O. Langt snarere kan disse
Reminicenser af middelalderlige Ordensdannelser
jævnstilles med de mere ell. mindre hemmelige
Samfund af etisk, human ell. filantropisk
Karakter, der — ligeledes under Betegnelsen
Ordener — med deres i Reglen kun inden for
Medlemmernes Kreds brugte ordenslignende
Medlems- og Gradstegn spiller en vis
Rolle i Nutiden. De mest kendte blandt
disse Ordenssarnfund er »Frimurerordenen«,
der gerne — men uden Hjemmel — historisk
set vil udlede sin Oprindelse fra
Tempelherrerne; ogsaa »Odd fellow Ordenen«,
»Goodtemplarordenen«, »Kædeordenen«, bør nævnes.
Det er alle Ordenssamfund, der ved en
Kombination af aristokratisk og demokratisk
Styrelse og ved det Skær af Mystik, de omgiver
sig med, er sikre paa at vinde Tilslutning hos
Personer, der inden for dem venter at finde en
Udløsning for en ideel og social Stræben, som
det daglige Livs Foreteelser ikke kan skænke
dem. I denne Forbindelse kan mindes om, at
der d de sidste Aarh. med den stigende
Oplysning trindt om ogsaa opstod hemmelige
politiske Samfund — særlig talrige i Tiden
om den fr. Revolution — der gik under
Benævnelsen Ordener, og hvis Hovedformaal var
Afkastningen af Enevældens Aag; saadanne
eksisterer næppe mere og har i alt Fald tabt
erhver Betydning.
(Vigtigere alm. Litt., der dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
