Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orden - Østerrig - Ordensbaand (Catocala), Sommerfugleslægt - Ordensbaand (se ogsaa Ordener og Ordensroset) - Ordensbiskop - Ordensceremonimester - Ordensdevise - Ordensdrabantkorpset - Ordensgeneral - Ordensherold - Ordenshistoriograf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
St Georg Orden, stiftet ca. 1330 af Hertug Otto
den Glade, fornyet 1468 og udvidet 1503. 1
Klasse. Er forlængst bortfalden.
Haarpiske Orden (Orden mit dem Zopf), stiftet
ca. 1390, er forlængst bortfalden.
Gyldne Vlies Orden, stiftet 10. Jan. 1429 af Hertug
Philip af Burgund, 1477 overtaget af Østerrig.
1 Klasse, se ogsaa Spanien.
Ørne Orden, stiftet 1433 af Hertug Albrecht V af
Østerrig, er forlængst bortfalden.
Stjerne Kors Orden (Dameorden), stiftet 18. Septbr
1668 af Kejserinde Eleonora Gonzaga. 1 Klasse.
St Ruperts Orden, stiftet 1701 af Ærkebiskop
Johan Ernst von Thun i Salzburg, er forlængst
bortfalden.
Maria Theresia Militær Orden, stiftet 13. Maj
1757 af Kejserinde Maria Theresia. 3 Klasser.
Elisabeth Theresia Stiftelses Dekoration (for
Militærer), stiftet 1750 af Kejserinde Elisabeth
Christine. 1 Klasse.
Fortjeneste Kors for militære Gejstlige, stiftet 23.
Novbr 1801 af Kejser Frans II.
Jern Krone Orden, stiftet 5. Juni 1805 af Kejser
Napoleon I som Konge af Italien, fornyet og
overtaget fra Italien 12. Febr 1816 af Kejser
Franz I. 3 Klasser. Bortfalden ved Kejser Franz
Josef’s Død 21. Novbr 1916.
Leopold Orden, stiftet 8. Januar 1808 af Kejser
Franz I. 4 Klasser.
Militær Fortjeneste Kors, stiftet 22. Oktbr 1849
af Kejser Frans Joseph I. 3 Klasser.
Franz Joseph Orden, stiftet 2. Decbr 1849 af samme.
4 Klasser.
Civil Fortjeneste Kors, stiftet 16. Febr 1850 af
samme. 4 Klasser.
Ærestegn for Kunst og Videnskab, stiftet 18. Aug.
1887 af samme. 2 Klasser.
Elisabeth Orden (Dameorden), stiftet 17. Septbr
1898 af samme.
Ærestegn for Røde Kors Fortjenester*, stiftet 17.
Aug. 1914 af samme. 5 Klasser.
Krigskors for Civiltjeneste, stiftet 8. Febr 1916
af samme. 4 Klasser.
Karls Troppekors, stiftet 13. Decbr 1916 af Kejser
Karl. 1 Klasse.
Ærestegn for Fortjenester af Republiken Østrig",
stiftet 4. Novbr 1922 af Republikens Regering.
Statuter 28. Febr 1923. 7 Klasser.
Paul Hennings.
Ordensbaand (Catocala), Sommerfugleslægt
af Uglernes Familie, karakteriseret ved stærkt
farvede Baand paa Bagvingerne; herhen det
blaa O. (C. fraxini) og det røde O. (C. nupia).
Smukke Sommerfugle uden forstlig Bet.;
Larverne lever i Alm. paa Skovtræer (Ask, Poppel
o. a.).
C. W.-L.
Ordensbaand (se ogsaa Ordener og
Ordensroset) bruges til deri at bære
Ordenstegn (s. d.). O. er i Reglen af moirée Silke i
de til Ordenen normerede Farver. Opr. var
de fleste O. ensfarvede, men efterhaanden som
Ordenerne voksede i Antal, varieres Farverne,
der nu forefindes i de mest forsk.
Sammenstillinger; er Baandet flerfarvet, løber
Farvestriberne i Reglen paa langs af Baandet. O. er
af forsk. Bredde, for Storkors 10 cm, for
Storofficer og Kommandør 5 cm og for Officerer
og Riddere 4 om. Om Bæremaaden af O. i
Forbindelse med Ordenstegnet, se under
Ordener. Ofte bæres en smal Stribe af
Ordensbaandet i venstre Frakkeopslags Knaphul eller
hæftet paa Uniformens venstre Brystside, uden
at Ordenen bæres; ogsaa en Sløjfe eller en
Roset i Ordensfarven kan bæres til civil Dragt.
Selv om Ordensgrader er normerede uden
Baand — f. Eks. visse Officersdekorationer
og herhjemme Kommandørbrystkorset af 1.
Grad af Dannebrog — der ifølge Resolution
af 4. Maj 1915 kan tildeles Udlændinge
alene, uden at Halskorset medfølger — er det
dog aldrig betvivlet, at den saaledes
Dekorerede er berettiget til at bære O., naar
Ordenstegnet ikke anlægges. Af Hensyn til
Medaillebaands Lighed, med O. maa, i alt Fald
i Danmark, Medaillebaand ifølge de forsk.
Medaillestatutter ikke bæres uden i Forbindelse
med Medaillen. Herfra er dog iflg. Reskript af
18. Febr 1911 den kgl. Belønningsmedaille
undtaget.
Paul Hennings.
Ordensbiskop er en af Overofficianterne i
Ordenskapitulet. Han er, som hans
Embedstitel antyder, gejstlig og skal ved
Ordensfesterne holde Gudstjeneste, Mindetale over afdøde
Riddere o. l. O.’s Embede har fra 1808—1909
samtlige Sjællands Biskopper — og kun disse
— beklædt. Siden 1909 henstaar Embedet
ubesat. Officiantstillingen i Ordenskapitulet som
O.’s Vikar har kun een Gang været besat (kgl.
Konfessionarius M. F. Liebenberg, 1808—28).
Paul Hennings.
Ordensceremonimester er den
Overofficiant i Ordenskapitulet (s. d.), der varetager
Ceremoniellet ved Ordensfester o. l. Han har Pligt
til at paase, at Elefantridderne og
Storkorsridderne af Dannebrog indleverer Tegninger til
deres Vaabenskjolde med Valgsprog, der
derefter males af den dertil ansatte Vaabenmaler
og ophænges i Frederiksborg Slotskapel, med
hvilket Kapel han har specielt Tilsyn. O.
fandtes ogsaa før Ordenskapitulets Oprettelse; de
omtales saavel i Elefant- som
Dannebrogsordenens Statutter af 1. Decbr 1693.
Paul Hennings.
Ordensdevise, de Valgsprog, som
Ridderordenerne almindeligvis har, og som i korte
Ord skal være en Rettesnor for Ridderne og
angive Ordenens Tendens; deit findes som oftest
anbragt paa Ordenstegnet, se Devise.
Elefantordenens Devise er: Magnanimi pretium,
Dannebrogsordenens: Gud og Kongen, den isl.
Falkeordens: Aldrei aðvikja, den norske Skt
Olaf’s Ordens: Ret og Sandhed.
Paul Hennings.
Ordensdrabantkorpset er oprettet 12. Decbr
1808 og staar under Ordensmarskallens Tilsyn.
Korpsets Rammer er 1 Overfører og 2
Underførere samt 32 Officerer, 4 af Flaaden og 28 af
de i Kbhvn garnisonerende Batailloner. O. har
ikke været i Funktion siden de første Aar efter
dets Oprettelse og har i Realiteten i mange
Aar kun eksisteret paa Papiret. 1853 afgik den
sidste Overfører og 1860 den sidste Underfører
ved Døden.
Paul Hennings.
Ordensgeneral, Betegnelse for den øverste
Leder af visse Munkeordener.
A. Th. J.
Ordensherold. I dansk Ordensvæsen
forstaas ved O., hvis Antal er fastsat til 2, og som
allerede nævnes saavel i Elefant- som i
Dannebrogsordenens Statutter af 1. Decbr 1693,
Tjenere, der i deres Heroldsdragter og med deres
Sceptre og røde Fjerhatte skulde forhøje
Glansen af Ordensfesterne; i Reglen udvalgtes de
bl. de kgl. Lakajer. I Norge og Sverige
beklædes Stillingen som O. af Embedsmænd,
navnlig hørende til Hoffet.
Paul Hennings.
Ordenshistoriograf er den Officiant under
Ordenskapitulet (s. d.), hvem det paahviler at
sørge for, at de med danske Ridderordener
dekorerede indsender deres Levnedsløb til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
