- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
589

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ordinans - Ordinarius - Ordinater - Ordination - ordinere - ordines - Ording, Johannes - ordinær - ordo - Ord och bild

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ordinans var i 16. og 17. Aarh.
Benævnelsen paa visse i Alm. større Love, uden at
det dog er muligt at opstille et bestemt Begreb
derom. Det brugtes i den nævnte Periode saa
temmelig i Flæng med Reces (s. d.), i den
ældre Del af den ogsaa med Skikkelse, ikke
sjældent saaledes, at samme Lov benævnedes
med flere af disse Udtryk. O. er maaske tidligst
brugt af Kristian II om hans to store Love:
Landretten og Byretten, ell., som de ogsaa
kaldes, den gejstlige og den verdslige Lov. Fra
den flg. Tid kan især nævnes Frederik, I’s O.
af 1530, Kirkeordinansen af 1537 og 1539 og
Ordinansen om Ægteskabssager af 1582, men
der findes ogsaa, en Rk. O. af mere spc.
Karakter, navnlig indeholdende instruktoriske
Forskrifter for enkelte Embedsmænd ell. for
Embedsetater (Toldordinanser, Skovordinanser,
Krigsordinanser o. l.).
P. J. J.

Ordinarius (lat.), den regelmæssige,
normerede, f. Eks. den regelmæssige Dommer i
gejstlige Sager, altsaa enhver virkelig Biskop,
for saa vidt han øver Jurisdiktion i sit
Bispedømme. Anvendes mest som Betegnelse for de
Professorer, der beklæder de ved
Universitetsordningen normerede Pladser, i Modsætning til
dem, der er ansatte i ikke normerede Pladser,
og som kaldes extraordinarii.
Cl. W.

Ordinater (mat.), se Koordinater.

Ordination (lat.), en kirkelig Indvielse af
den til et Embede i Menigheden kaldede Mand.
Den nærmere Bestemmelse af Begrebet vil blive
forsk. inden for de forsk. Kirkeafdelinger, og
den vil i særlig Grad afhænge af, hvorledes
Embedsbegrebet bestemmes. Den hellige Skrift
giver ikke nogen egl. Lære om O.
Hovedproblemerne ved Spørgsmaalet om O. bliver: 1)
Hvad skænker O.? og 2) Hvem er Subjekt ved
Ordinationshandlingen? Begge de kat.
Kirkeafdelinger opfatter O. som et Sakramente, der
er indstiftet af Herren selv. O. skænker da en
særlig Naadegave fra Helligaandens Side, en
Naadegave, hvis Karakter vanskelig kan
bestemmes, men som skal bestaa i en særlig
kraftig Hjælp fra Aandens Side under
Embedsgerningen. Og denne Naadegave meddeles gennem
Haandspaalæggelse (Sakramentets ydre Tegn)
af de tidligere Ordinerede. Efter katolsk
Betragtning hviler Kirkebygningen i sidste Instans
paa Embedet, hvilket Herren skal have
overgivet sin tredobbelte Magt som Konge,
Ypperstepræst og Profet, derfor bliver O. egl. det
ypperste af alle syv Sakramenter, og alle
kirkelige Handlinger maa for at have Kraft udføres
af Embedets Bærere. Altsaa ogsaa O.’s Kraft
kan kun skænkes af den, som selv er ordineret.
Anderledes i de protestantiske Kirkeafdelinger.
Her vil man ikke anse O. for noget Sakramente
og derfor ikke godkende Talen om Meddelelser
af en særlig Naadegave. Stillingen er derimod
denne, at Menigheden kalder saadanne Mænd,
som har vist sig i Besiddelse af de fornødne
Gaver (Naadegaver), til et Embede i Kirken
og saa indvier dem til dette Embede under Bøn
og Velsignelse. Det er den ved Menighedens
Forbøn og Velsignelse skænkede Kraft fra det
høje, som giver O. dens Betydning. Og det er
ikke Hierarkiet, som ved O. skaber
Hierarkiet, men det er Menigheden, der ved O.
overdrager den rettelig Kaldede sine
Samfundsfunktioner. Begrundelsen herfra søges i Læren
om det alm. Præstedømme, hvori alle
Lægfolk har Del. Mellem de Lutherske og de
Reformerte er atter Forskel, idet de Reformerte
lægger stærkere Vægt paa det gejstlige
Standsbegreb, men disse Forskelle er dog
ubetydelige. Paa den anden Side har alle de store
Kirkeafdelinger stedse hævdet O.’s
Nødvendighed over for sværmerske Anskuelser om
Ligeberettigelse for alle enkelte i Menigheden til at
prædike og forvalte Sakramenterne. O. af
Præster foretages i Danmark og Norge af
Biskoppen i Stiftet, O. af en Biskop foretages i
Danmark af Sjællands Biskop, i Norge af
Biskoppen i Kria Stift. (Litt.: Fr. Vilh.
Andersen
, »Embede og O. i deres indbyrdes
Grundforhold« [1880]).
A. Th. J.

ordinere (lat.), forordne; foreskrive en
Medicin; foretage en Ordination.

ordines, se minores ordines.

Ording, Johannes, norsk Teolog, f. 19.
Jan. 1869 i Drammen, blev Student 1886, cand.
teol.
1893. Det følgende Aar blev han udnævnt
til ipersonel Kapellan ved Johannes Menighed
i Kria. I denne Stilling forblev han indtil 1900,
da han ved et af Univ. tildelt Stipendium blev
sat i Stand til at ofre sig for Studiet af den
systematiske Teologi. 1903 meldte han sig til
Konkurrence om det ved Prof. Petersen’s Død
ledigblevne Professorat i nævnte Disciplin. De
Anskuelser, han udtalte om Daaben i en
Prøveforelæsning over opgivet Emne »En Belysning
af Forskellen mellem det magiske, der maa
forkastes, og det mysteriøse, der maa fastholdes,
i Naademidlernes Virken« (1904), gav Stødet til
den saakaldte »Professorstrid« (se
Teologiske Menighedsfakultet), der først
1906 endte med O.’s Udnævnelse. I Anledning
af denne Konkurrence udgav han et større
Arbejde, »Den religiøse Erkendelse, dens Art og
Vished« (1903), som han det flg. Aar tog den
teol. Doktorgrad paa. Af O.’s øvrige Skr kan
nævnes: »Dogmatikkens Opgave og Betydning«
(1905), »Om Forskellen mellem den lutherske
og den reformerte Kristendom,« (1906), »Den
kristelige Tro«, I—II (1915) og »Teologien. En
encyklopædisk Fremstilling« (1920).
(Sigurd Sverdrup). Wt. K.

ordinær (lat.), sædvanlig, almindelig; deraf
i nedsættende Betydning: tarvelig, dusinmæssig.

ordo (lat.), Stand, Klasse. I det gamle Rom
skelnede man mellem Senatorstand,
Ridderstand og den lavere Befolkning (plebs). I den
kristelige Tid bruges Ordet særlig om den
gejstlige Stand.
H. H. R.

Ord och bild [’o.rd-åk-’bild], illustreret sv.
Maanedsskrift, begyndte at udkomme 1892
under K. Wåhlin’s Redaktion. 1897 stiftedes
Foreningen O. o. b., der havde til Formaal at virke
for Tidsskriftets Udbredelse. S. A. modtog
Tidsskriftet redaktionelt Ombud for Finland, Norge
og Danmark (nemlig W. Söderhjelm, nu H.
Söderhjelm, J. Hilditch, nu Fr. Paaske og P.
Johansen, den sidste afløstes s. A. af C.
Behrens), og 1902 bestemte man, at Afhandlinger
ogsaa tryktes paa Norsk og Dansk. Tidsskriftets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0625.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free