Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ordovicisk Formation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slægter, der er ejendommelige for den o. F.,
f. Eks. Porambonites; af andre Slægter med
større Udbredelse kan fremhæves Strophomena,
Orthis og Leptæna. — Ogsaa Muslinger og
Snegle optræder med et ret betydeligt Antal
Former; endvidere fremtræder for første Gang
i Jordens Historie Cephalopoderne; de
i den o. F. fundne Former hører alle til
Nautilgruppen; særlig kan fremhæves Slægterne
Orthoceras og Lituites. — Trilobitterne er
fundne i en Mangfoldighed af Former, som p.
Gr. a. deres ringe vertikale, men hyppig store
horisontale Udbredelse spiller Hovedrollen som
Ledeforsteninger. Ejendommelige for den o. F.
er bl. a. Slægterne Asaphus, Ogygia, Chasmops,
Æglina og Remopleurides, medens Slægter som
Chirurus, Acidaspis, Lichas, Calymmene,
Ampyx og Harpes tillige er fundne i Gothlandium.
— Af stor Interesse er det endvidere, at man i
den o. F. har fundet Rester af de ældste
Hvirveldyr, nemlig af Fisk; først fra
Aflejringerne fra næste Periode kender man dog
nogenlunde fuldstændig bevarede Skeletter. — Om
den ordoviciske Planteverden vides forholdsvis
lidet. Navnlig har man fundet en Del marine
Kalkalger, medens sikre Rester af Landplanter
endnu ikke kendes fra den Tid.
Inddeling og Udbredelse. Nogen
overalt anvendelig Inddeling af den o. F. har
man ikke kunnet opstille, da Forholdene
varierer ikke saa ganske lidt i de forsk. Egne.
Mest anvendt er den nedenfor under England
omtalte Inddeling. Nogle St. er den o. F.
udviklet i en Facies, som særlig udmærker sig
ved sin Rigdom paa Skifere (hyppig med
Graptolitter), medens den andre St. findes i en
Facies, der særlig karakteriseres ved
Forekomsten af Kalk- og Sandsten. — Bornholm.
Den o. F. findes her kun i den sydlige Del af
Øen. Den begynder med Dictyograptus- (ell.
Dictyonema-) Skiferen, der endnu undertiden
henregnes til øverste Kambrium. Denne Skifer
overlejres af en c. 4 m mægtig, graa Kalksten,
Orthoceratitkalken, der tidligere
anvendtes noget som Bygningssten. Derefter
følger Lerskifere, først den nedre
Graptolitskifer og dernæst Trinucleus-Skiferen. —
Sverige. Den o. F. har her en meget vid
Udbredelse; den findes saaledes i Skaane, paa
Øland, i Vester- og Østergötland samt i Dalarne
og Jämtland. Den begynder ogsaa her med
Dictyograptus-Skifer, hvortil knytter sig
Ceratopyge-Kalken, som nogle St. efterfølges af
Phyllograptus-Skiferen (»nedre
Graptolitskifer«). Den derefter følgende
Orthoceratitkalk har særlig paa Øland og i Vestergötland
en betydelig Mægtighed og anvendes meget som
Bygningssten; i Skaane er dens Mægtighed
ligesom paa Bornholm kun ringe; den erstattes her
til Dels af den mellemste
Graptolitskifer, Dicellograptus-Skiferen (svarende til
Bornholms »nedre Graptolitskifer«). Det næste
Led er Chasmops-Kalken og
Trinucleus-Skiferen. Den øverste Del af den o. F. udgøres af
Brachiopodskiferen og den i Dalarne
forekommende Leptæna-Kalk. I Jämtland og
tilgrænsende Egne er Ordoviciets Stenarter
stærkt metamorfoserede. — Norge. Den o. F.
er her særlig udbredt i Egnen mellem Kria og
Mjøsen. Den ældste af Aflejringerne er her
Dictyograptus-Skiferen (øverste Del af Etage
2) og Ceratopyge-Lagene, hvilke sidste tillige
med de derefter følgende nedre
Graptolitskifere og
Orthoceratitkalken sammenfattes som Etage 3. Den
mellemste Graptolitskifer samt
Chasmops- og Trinucleus-Kalken udgør tilsammen
Etage 4, og endelig afslutter
Kalksandstenen (Etage 5) det norske Ordovicium. Ogsaa
længere N. paa, i Højfjeldsregionen, findes
ligesom i Jämtland stærkt metamorfoserede, til den
o. F. hørende, for steningsførende Stenarter. —
England. Her spiller Lerskifere en meget
betydelig Rolle. Ordoviciet er særlig udbredt i
Wales, i Shropshire og Herefordshire samt
Skotland og Irland og opnaar en meget
betydelig Mægtighed. Det begynder enkelte St.
ligesom i Skandinavien med Dictyograptus-Skifer,
som henregnes til Tremadoc-Lagene, en Serie
af mørkegraa Skifere og Sandstene med talrige
Trilobitter. Derefter følger de ligeledes af
Skifere og Sandstene dannede Arenig-Lag, som
tillige indeslutter Tuffer og andre
Eruptivbjergarter og bl. a. indeholder mange Graptolitter
og Trilobitter. Det næste Led dannes af
Llandeilo-Lagene, der sammensættes af mørke
Sandstene og Skifere (Llandeilo Flags).
Endelig afsluttes den o. F. med Bala- ell.
Caradoc-Lagene, en Serie af Sandstene og
Skifere samt Kalkstene med mange Brachiopoder
og Trilobitter. I Nordengland og Østskotland
synes den o. F. at være dannet paa noget
dybere Vand end i det øvrige England. Det irske
Ordovicium er endnu forholdsvis lidet kendt;
dog synes Tramorekalken at slutte sig
nær til den skandinaviske Orthoceratitkalk. —
I Estland (og Ø. herfor) findes ordoviciske
Aflejringer af meget betydelig Mægtighed; de
ligger her aldeles uforstyrrende. Ogsaa her
begynder de med Skifere, hvori findes
Dictyograptus; over dem ligger Glaukonitsand
og -kalk, som sammen med
Vaginatkalken og Echinosfæritkalken svarer til
Skandinaviens Orthoceratitkalk. Det yngre
Ordovicium bestaar af Kalkstene, afsatte paa
forholdsvis lavt Vand; hertil regnes: 1)
Kuckers-Laget (nederst), 2) Jewe-Laget,
3) Wesenberg-Laget samt 4)
Lyckholm- og 5) Borkholm-Lagene.
I den øvrige Del af Europa er den o. F.
udviklet paa en noget anden Maade;
Orthoceratitkalken mangler saaledes fuldstændig, og
Cephalopoder er sjældne; desuden er de med
Nordeuropa fælles Arter forbavsende faa. Meget
rig paa Trilobitter og Graptolitter er den o. F.
i Böhmen; den sammensættes fortrinsvis af
mørke Sandstene og Skifere. Hertil hører
Barrandes Etager Dd1—Dd5. — Tyskland.
Ordoviciet er kendt fra Fichtelgebirge og er her
særlig udviklet som Skifere af ret betydelig
Mægtighed. Ogsaa i Østalperne
forekommer ordoviciske Aflejringer, mest som Ler- og
Sandskifere. — Belgien. Aflejringer
tilhørende den o. F. er fundne ved Huy
(Didymograptus-Skifer) og ved Grand Manil
(Trinucleus-Lag). Faunaen her saavel som i lignende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
